21 timers forhandlinger endte uden resultat: - Det ser svært ud

Deadline for en ny overenskomstaftale for de offentligt ansatte rykker hastigt nærmere. Maratonforhandlinger i nat gav ingen løsning.

Hele søndagen og natten igennem har de kommunale forhandlere forsøgt at nå til enighed om en ny overenskomstaftale.

Men efter 21 timers forhandlinger måtte parterne mandag morgen træde ud fra lokalerne i Forligsinstitutionen og konstatere, at de stadig står uden udsigt til en aftale.

- Vi må bare konstatere, at det desværre er rigtig vanskeligt. Selvom der her i nat har været positiv udvikling på nogle områder, hvor vi også selv har opgivet nogle krav, så er vi bare alligevel ikke rigtig afgørende kommet tættere på en løsning, når det samlede regnebræt for i nat gøres op.

- Man kan roligt betegne det som en krise i forhandlingerne, siger Michael Ziegler, chefforhandler for Kommunernes Landsforening.

Tilsvarende lyder det fra forhandleren på den anden side af bordet, Anders Bondo Christensen, der er formand for Forhandlingsfællesskabet og Danmarks Lærerforening.

- Det ser svært ud, for det er sådan set i morgen, at fristen udløber. Denne gang har vi knoklet i 21 timer, og i morgen er det i hvert fald allersidste chance, siger han.

Deadline for en ny overenskomstaftale for de offentligt ansatte rykker hastigt nærmere. Maratonforhandlinger i nat gav ingen løsning.

Nyt scenarie kan komme i spil

Forhandlerne på det kommunale område mødes igen i morgen, tirsdag, klokken 14.

Inden da fortsætter forhandlingerne på de andre områder senere i dag. Klokken 10 mødes regionernes forhandlere hos forligsmanden, og klokken 17 er turen kommet til statens forhandlere.

Og de har travlt, for tirsdag aften klokken 23.59 er deadline for at indgå en aftale inden de varslede strejker søndag den 22. april.

Hvis forligsmand Mette Christensen ser fremskridt i forhandlingerne, kan hun dog udskyde de varslede konflikter i yderligere to uger.

VIGTIGE DATOER

  • Der var oprindeligt varslet strejke fra den 4. april og lockout fra den 10. april.
  • Forligsmanden har udsat konflikten, så datoerne for en eventuel strejke er den 22. april, og lockout kan træde i kraft den 28. april.
  • Hvis Forligsmanden i løbet af tirsdag den 17. april meddeler, at hun har opgivet at nå et resultat, vil både strejke og lockout kunne begynde fem dage senere – altså den 22. april.
  • Forligsmanden kan også vælge at udskyde konflikten yderligere 14 dage. Det skal i så fald også ske senest i morgen, tirsdag.

- Og så har jeg netop fået at vide, at som en ny variant kan man rent faktisk også ’sætte uret i stå’. Det lyder ganske interessant, og det betyder simpelthen, at man kan beslutte, at klokken kun er 23.59, og så kører man i bund, siger Ole Krohn.

- Så en hel værktøjskasse er stadig mulig, men det er tilsyneladende et slutspil.

Tre svære knaster står fortsat i vejen

Samlet forhandles der om nye overenskomstaftaler for i alt 745.000 offentligt ansatte, hvis nuværende overenskomster udløb den 1. april.

Parterne er fortsat uenige om blandt andet størrelsen på lønstigninger, lærernes arbejdstidsregler og retten til betalt frokost. Fagforeningerne har aftalt, at kravene skal opfyldes på alle tre knaster i forhandlingerne, før de kan sige ja til et forlig.

- Det er viklet ind i hinanden, men vi hører nogen sige, at lønnen sådan set er det mindste af det. Der burde man kunne mødes, forklarer Henny Christensen, nyhedsredaktør på Avisen.dk.

Omkring lærernes arbejdstid ønsker Kommunernes Landsforening at holde fast i den nuværende regel, hvor arbejdstiden reguleres med en årsnorm, mens lærerne ønsker en kvartalsnorm og sikkerhed for, at de ikke nærmest vilkårligt kan blive skruet op og ned i arbejdstid.

- Her i de afgørende timer kan vi forstå, at de diskuterer, om man kan finde en eller anden fleksibel norm, som ligger et sted midtimellem, og kan man det, så er det jo et columbusæg, siger Henny Christensen.

Den betalte spisepause startede med at være en sag for akademikere ansat i staten, men det er blevet en fælles sag, som er vigtig i forhold til den såkaldte musketer-ed mellem arbejdstagerne, fordi kravet også bakkes op af dem, der faktisk har retten til den betalte spisepause i forvejen.

FOA-formand var klar til at opgive kommunerne

Forud for weekendens forhandlinger åbnede FOA's formand, Dennis Kristensen, for, at der kunne blive indgået aftaler alene på det statslige og regionale område.

I et opslag på Facebook opridsede han således to sandsynlige scenarier: Det ene er konflikt for de ansatte i både stat, kommuner og regioner. Det andet er, at der opnås forlig for de statsansatte og de regionalt ansatte, og at der dermed udelukkende bliver konflikt for de kommunalt ansatte.

- Tidligere ville jeg have anset den sidste mulighed for utænkelig, men nu har jeg opgivet kommunerne. Deres forhandlingstaktik er for uforståelig for mig, og kan man ikke forstå modparten, så kan man heller ikke manøvrere i forhold til hinanden, skrev han på Facebook.

Søndag aften var der dog nye toner fra FOA-formanden, der her mente, at der nu var god stemning og bevægelse i lokalet med de kommunale arbejdsgivere.

Anders Bondo Christensen fastholder mandag morgen da også, at han ikke er bange for, at de kommunalt ansatte bliver ladt i stikken.

- Det er helt fantastisk at opleve det sammenhold, der er i fagbevægelsen den her gang, siger han.