Højspændte forhandlinger kan ende i disse syv scenarier

16x9
Der er endnu ikke kommet en løsning ud af forhandlingerne i forligsinstitutionen (arkivfoto). Foto: David Leth Williams / Scanpix Denmark

Mens tiden er ved at rinde ud for at nå en aftale, er parterne i forhandlingerne begyndt at forberede sig på en storkonflikt.

Der er stadig krise i overenskomstforhandlingerne. Det er budskabet fra kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler (K), efter søndagens maratonforhandlinger, hvor parterne ellers har meldt om nye positive takter. 

- Vi må bare konstatere, at det desværre er rigtig vanskeligt.

Samme melding lyder fra modparten i form af formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der er formand for Forhandlingsfællesskabet.

- Det ser svært ud, for det er sådan set i morgen, at fristen udløber. Denne gang har vi knoklet i 21 timer, og i morgen er det i hvert fald allersidste chance, siger han.

Fagbevægelsens musketered

Musketereden går ud på, at fagforbundene indenfor staten, regionerne og kommunerne kun vil indgå en samlet aftale. I den sammenslutning har man aftalt, at en overenskomst skal indeholde følgende tre elementer:

  • Lønstigninger, der følger det private arbejdsmarked.
  • En genforhandling af lærernes arbejdstid.
  • At den betalte frokostpause stadfæstes som en del af overenskomsten.

Forhandlingerne er gået i hårdknude, fordi de offentlige arbejdsgivere ikke har villet imødekomme fagbevægelsens tre ultimative krav, som handler om løn, lærernes arbejdstid og den betale frokostpause.

Ingen gennembrud i maratonforhandlinger

Efter at have siddet om forhandlingsbordet i 21 timer måtte forhandlerne på det kommunale område til sidst erkende, at der ikke var udsigt til en aftale.

Det er lærernes arbejdstid, som stadig er den knast, partnerne ikke kan nå til enighed om, fortæller TV 2s finanskommentator Ole Krohn.

Kommunernes Landsforening ønsker at holde fast i den nuværende regel, hvor arbejdstiden reguleres med en årsnorm, mens lærerne ønsker en kvartalsnorm og sikkerhed for, at de ikke nærmest vilkårligt kan blive skruet op og ned i arbejdstid. En løsning, som Kommunernes Landsforening dog ikke mener, kan lade sig gøre.

- Konfliktbarometeret bliver varmere og varmere, og det ser mere ud, som at det kan ende i en konflikt, fordi viljen til at nå en løsning hverken er til stede hos fagforeningerne eller arbejdsgiverne, fortæller Ole Krohn.

Det peger i retning af en storkonflikt

Hvis ikke der snart sker et dramatisk skred i forhandlingerne, vil forligsmanden formodentligt i denne uge meddele, at der er sket et sammenbrud, og så er storkonflikten en realitet.

Oprustningen til den har været i gang længe, men blev hos begge parter intensiveret i løbet af sidste uge, hvor de på skift var ude i pressen for at fortælle, hvor langt de var fra hinanden.

Her er syv mulige scenarier for, hvordan overenskomstforhandlingerne kan udspille sig den kommende tid:

1. Aftalen

En aftale, hvor parterne finder hinanden i stat, regioner og kommuner med forligsmandens hjælp, er fortsat en mulighed, men det kræver ny forhandlingsvilje og nye signaler fra regeringstoppen, for at der kan komme gang i forhandlingerne på det statslige område, siger Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet:

- Det kan jo ske, så man kan ikke udelukke det. Men det er måske ikke det mest sandsynlige scenarie.

Sandsynligheden for det er ”ekstremt lille”, lyder det fra Ole Krohn. De forhandlinger, vi ser hos forligsinstitutionen nu, er nærmest den sidste chance.

- Så at forestille sig, at parterne selv går tilbage til forhandlingsbordet og finder ud af noget, betragter jeg som udelukket.

2. Udsættelse af storkonflikten

LO-forbundene var mandag morgen ude og opfordre til, at forhandlingerne får 14 dage mere at løbe på. Men det tror Henning Jørgensen ikke på, at forligsmand Mette Christensen gør.

Professoren forklarer, at forligsmanden udelukkende har til opgave at forlige parterne, så de kan lave en aftale. En udskydelse i 14 dage vil derfor bero på, om hun mener, det kan lade sig gøre.

- Det kan parterne overhovedet ikke blande sig i, og forligsmanden er ikke en, der lader sig påvirke af, hvad folk melder ud i pressen.

14 dages udskydelse er dog meget usandsynligt, tilføjer Henning Jørgensen, som mere hælder til, at forligsmanden vælger 'at sætte tiden i stå'. Hvilket bringer os frem til næste mulighed:

3. Stopuret 

Hvis forligsmanden mener, hun indenfor ganske få timer kan lande en aftale mellem parterne, kan hun så at sige 'sætte tiden i stå'. Det vil betyde, at forhandlingerne ikke vil være bundet af, at man senest skal nå en aftale klokken 23.59 tirsdag, men kan køre på med forhandlingerne ud over midnat.

Men det vil hun kun gøre, hvis hun ser, at der er en mulighed for en aftale, lyder det fra både Ole Krohn og Henning Jørgensen.

- Min vurdering af det er, at det kun er ganske få timer, hun kan gøre det. For ellers snakker vi om udskydelse i 14 dage, tilføjer Ole Krohn, som dog også finder endnu en udskydelse usandsynlig.

4. Historisk storkonflikt

Når og hvis storkonflikten rammer, vil den være historisk stor. For en lockout af denne størrelsesorden, hvor 440.000 offentligt ansatte udelukkes, er aldrig set før, forklarer Henning Jørgensen.

- Tidsperspektivet er selvfølgelig svært at spå om, men hvis man drager en parallel til storkonflikten i 2008, kan man spekulere i, hvor langt regeringen vil gå, fortæller Henning Jørgensen. For dengang som nu var regeringen borgerlig. Det betyder, at den har magten til at lave et regeringsindgreb og dermed afslutte konflikten.

Dengang kørte sygeplejerskernes og pædagogernes strejke i 25 dage, før de gik til arbejdsgiverne med et forlig. Og det var, fordi de ikke havde flere penge at strejke for.

- Det var altså den liberale statsminister Anders Fogh Rasmussen, der tænkte: "Lad dem køre kampen til ende og tømme strejkekasserne". Om Lars Løkke Rasmussen tænker på samme måde, det er der ingen, der kan vide, siger Henning Jørgensen.

Men efter statsministerens udmelding i går om at lægge de sparede penge i en velfærdspulje, peger det på, at han planlægger noget der henad, tilføjer professoren.

- Det kunne tyde på, at han regner med en storkonflikt, og at den muligvis kommer til at vare, indtil strejkekasserne er brugt op.

5. Storkonflikt light

En historisk storkonflikt står og falder med, at musketereden holder. Gør den ikke det, vil det ifølge Henning Jørgensen betyde, at der kan blive indgået en række delforlig med nogle af fagforbundene, og kun et mindre antal vil skulle strejke eller blive lockoutet.

Den sandsynlighed er dog meget lille, mener Ole Krohn:

- Jeg er ret sikker på, at når det gælder lønmodtagerne, så vil musketereden holde igennem hele forløbet.

Hvis musketereden består sin prøve, vil det ifølge Henning Jørgensen nok betyde, at det bliver den forhandlingsstrategi, de offentlige fagforbund vil anlægge i fremtidens overenskomstforhandlinger.

- Men hvis de taber den, vil det splitte fagbevægelsen, og det vil skabe en meget mærkelig situation med intern uro og ydre tab af indflydelse.

6. Den nedadvendte tommelfinger

Uanset om parterne når til en aftale med forligsmandens hjælp eller ej, så er en ny overenskomst ikke hjemme, før medlemmerne af de offentlige fagforbund har godkendt den.

Et sjette scenarie er derfor, at medlemmerne takker nej, og det er der en sandsynlighed for, at de vil gøre, hvis ikke den lever op til deres forventninger, fortæller Henning Jørgensen.

Det lægger pres på fagbevægelsens forhandlere, som har været bannerførere for musketereden, og som har lagt en meget konsekvent retorik og forhandlingsstil for dagen.

Stemmer medlemmerne nej, vil storkonflikten fortsætte, indtil der enten kommer et nyt forslag, som de stemmer ja til, eller til regeringen laver et indgreb.

7. Nye tider, nye midler

I de offentlige overenskomstforhandlinger har det altid været sådan, at staten, regionerne og kommunerne forhandler for sig og stemmer for sig. Men det kan forligsmanden vælge at gøre op med ved at indføre det, der hedder sammenkædning.

I stedet vælger hun, at alle medlemmernes stemmer i både staten, regionerne og kommunerne bliver lagt sammen i én pulje og talt op sammen.

Så selvom medlemmerne i staten stemmer nej til overenskomstforslaget, kan de alligevel blive nødt til at acceptere det, hvis medlemmerne i kommunerne og regionerne stemmer ja.

Herudover kan hun også vælge at sammenkæde forhandlingerne, hvor staten, regionerne og kommunerne ikke længere forhandler særskilt, men skal gøre det samlet.

Og forligsmanden kan meget vel stile efter både at sammenkæde forhandlingerne og afstemningerne, fortæller Henning Jørgensen, da det er den bedste måde at få puslespillet til at gå op.

- For musketereden betyder, at der er en række delforlig, der skal falde på plads, før der kan indgås en egentlig overenskomstaftale, og det gør forhandlingerne umådeligt svære.

Det er fagbevægelsens nyfundne fællesskabsånd, som muligvis giver forligsmanden grund til at overveje det, forklarer Henning Jørgensen. For hvis musketereden går hen og bliver fast praksis, er sammenkædning det bedste modsvar.

Overenskomstforhandlingerne har trukket ud i flere uger. Få det helt store overblik i tidslinjen nedenfor.

Forhandlinger om OK18
28. april
Aftale på statens område
De sidste brikker faldt på plads, da forhandlerne i Forligsinstitutionen også kunne præsentere et forlig på det statslige område.
Hvis ellers parterne stemmer ja til forligsteksterne, så er konflikterne på det offentlige område endeligt afblæst.
28. april
Aftale for hele det regionale område
Tre dage efter parterne indgik en delaftale for nogle faggrupper hos regionerne, lander forhandlerne en aftale for alle 120.000 ansatte på det regionale område.
Dermed er en konflikt på landets sygehuse afværget.
 
27. april
Aftale på det kommunale område
Det første af de tre hovedområder - kommunerne, regionerne og staten - falder helt på plads med en aftale på det kommunale område.
Aftalen indeholder IKKE en aftale om lærernes arbejdstid, sådan somlønmodtagerne havde krævet.
I stedet bliver parterne enige om, at en kommissionen  skal nedsættes for at se på problemet.
25. april
Delaftale hos regionerne
Den første aftale falder på plads i Forligsinstitutionen. Det er en delaftale på det regionale område for 46.000 medarbejdere. Det er blandt andet FOA's medlemmer, mens læger og sygeplejersker stadig står udenfor.
17. april
Konflikten udskydes for anden gang
Forligsmand Mette Christensen udsætter konflikten med to uger mere.
Dermed kan en evt. strejke først bryde ud den 6. maj og en evt. lockout først den 12. maj.
11. april 2018
Forhandlingerne i Forligsinstitutionen genoptages
På dagen, hvor forhandlingerne i Forligsinstitutionen med mægler Mette Christensen genoptages, efter en varslet konflikt blev udskudt, skændes parterne højlydt.

Ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, Kristian Wendelboe, er hele den danske model - med mulighed for en strejke og en lockout - i fare, hvis parterne ikke når til enighed. Den udmelding gør formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, rasende.
28. marts 2018
Forligsmand udskyder konflikt
Forligsmanden Mette Christensen, der af Forligsinstitutionen er udpeget til at mægle i konflikten, beslutter at udsætte de varslede konflikter på det offentlige arbejdsmarked.
Det betyder, at den varslede strejke og lockout kan træde i kraft den 22. april og 28. april, hvis parterne ikke når til enighed.
Hvis Forligsinstitutionen melder, at det er umuligt at opnå et resultat, kan konflikten starte fem dage senere. Og så vil strejke og lockout begynde samtidig.
Forligsmanden kan også for sidste gang vælge at udskyde konflikten yderligere i 14 dage.
7. marts 2018
Varsling af lockout
Staten, regioner og kommunerne varsler hver for sig lockout i staten startende den 10. april.
Ved lockout bliver lønmodtagere af deres arbejdsgivere udelukket for at kunne komme på arbejde.
2. marts 2018
Varsling af strejke
Lønmodtagerne varsler strejke den 4. april 2018, efter parterne den 1. marts var til møde i Forligsinstitutionen.
Den 28. februar 2018 klokken 23.59
Forligsmand skal mægle
Klokken 23.59 løber tiden ud for forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte.
Derfor overgår forhandlingerne ved midnat mellem den 28. og 29. februar til Forligsinstitutionen og forligsmand Mette Christensen, der skal forsøge at mægle mellem de stridende parter.
15. december 2017
Krav sendt til minister
Lønmodtagerorganisationerne fremsender deres overenskomstkrav til Moderniseringstyrelsen – og de statslige arbejdsgivere kvitterer med deres modkrav.
Samtidig sætter fagforeningerne forhandlingerne på standby for de 180.000 ansatte i staten, indtil der kommer skub i forhandlinger om lærernes arbejdstid.
12. december 2017
OK18 bliver skudt i gang
Der bliver udvekslet krav på kommunernes og regionernes område, og de offentlige overenskomstforhandlinger (OK18) er dermed skudt i gang.