Få vil slette Facebook-profil efter skandalesag - hjernen gør det svært for os, siger ekspert

En meningsmåling viser, at et mindretal af danskerne overvejer at skrue ned for sociale medier som Facebook.

I sidste måned blev det afsløret, at det britiske analyseselskab Cambridge Analytica har fået adgang til 50 millioner personers data fra Facebook. Onsdag blev tallet opjusteret til 87 millioner.

Men afsløringerne af den omfangsrige datadeling får ikke danskerne til at masseudvandre fra Facebook. Det viser en meningsmåling, der er lavet af Voxmeter på vegne af Ritzau.

1110 tilfældigt udvalgte danskere er blevet spurgt i en webbaseret undersøgelse. 813 af dem er på Facebook.

De er blevet spurgt, om de har overvejet at holde op med at bruge Facebook som følge af Cambridge Analytica-sagen. 20 procent af de 813 personer svarer ja. 72,5 procent svarer nej.

Svært at gennemskue konsekvenserne

Og der er flere grunde til, at danskerne ikke har mod på at slette deres Facebook-profil. Det fortæller digital rådgiver og ekspert i sociale medier Astrid Haug:

- Det kan være meget svært at gennemskue for den enkelte dansker, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man sletter sin Facebook-profil. Samtidig er Facebook blevet en integreret del af vores sociale liv, hvor vi både er koblet op med venner, familie, fritidsinteresser og arbejdsrelaterede emner.

Hun mener, at danskerne opvejer fordele og omkostninger ved at bruge Facebook.

- Mange af os ved godt, at Facebook bruger vores data, men det er en pris, vi er villige til at betale for at nyde godt af den gratis service, som Facebook tilbyder. Desuden er Facebook blevet en stor del af vores online-identitet. Vi bruger Facebook til at logge ind på en række andre tjenester, så konsekvensen ved at slette vores profil er for mange helt uoverskuelig, siger Astrid Haug til TV 2.

Søger social anerkendelse

Speciallæge Imran Rashid har skrevet bogen ’Sluk – kunsten at overleve i en digital verden’. Han har blandt andet forsket i folks afhængighed af sociale medier.

Han har dette bud på, hvorfor det er så svært for os at droppe Facebook:

- Det præger os mennesker, at vores hjerne biologisk set er programmeret til konstant at søge social anerkendelse. I de seneste år er Facebook blevet stedet, hvor vi nemt og helt ubesværet tror, vi kan få det. Det bliver derfor favoritstedet, vi går hen, når vi keder os eller har tid til det.

- Og når man gør noget så ofte og intensivt, som vores forbrug af sociale medier er blevet, så overgår brugen på et tidspunkt til den mere ubevidste, impulsstyrede del af vores hjerne, som når vi eksempelvis klør os selv i nakken eller drejer hovedet mod lys eller lyde. Problemet med det bliver, at man så er i langt større risiko for at blive underlagt fjernstyring fra Big Data-drevede algoritmer fra firmaer, der lever af vores opmærksomhed, siger Imran Rashid til TV 2.

Digital rådgiver Astrid Haug mener, at der må politisk handling til for at få Facebook og lignende tjenester til at tage at et ansvar for brugernes data.

Som eksempel nævner hun EU's nye persondataforordning. Den vil fra maj måned sætte benspænd for medier som Facebook og sikre omgangen med data bedre.

Kan vække politisk bevidsthed

Det bakkes op af Stine Lomborg, lektor i kommunikation og it ved Københavns Universitet. Hun mener, at regulering er vejen frem, hvis ikke der kan skabes kollektiv enighed om at vende Facebook ryggen.

- Det gode ved, at der kommer en skandale nu, er, at man kan vække en politisk bevidsthed hos dem, som skal sørge for at regulere digitalisering, samkørsel af data og brug af persondataoplysninger.

- På den måde er der startet en offentlig samtale, som er vigtig, siger hun.

Disse data indsamler Facebook om dig

Hvornår du logger ind og ud

Facebook registrer alt om, hvor og hvornår du er online: Datoen, tiden, hvilken enhed, du bruger, IP-adressen, maskinens cookies og din browser-information. 

Din bopæl og arbejdsplads

Facebook gemmer al info om dig, som du selv giver tjenesten. Et eksempel er siden 'Om mig', hvor du kan registrere din arbejdsplads, dit uddannelsessted, din nuværende bopælsby, din hjemby, din fødselsdato, din civiltilstand og dine familiemedlemmer. 

Din tidslinje og dine søgninger

Alt, du deler på din tidslinje af statusopdateringer, billeder, videoer og artikler, bliver en del af den data, Facebook gemmer om dig. Det samme gør det, andre deler med dig eller tagger dig i. Derudover registerer Facebook også, hvad du søger på i tjenestens søgefelt.  

Dit ansigts karakteristika

Dit ansigt har fået en unik kode i Facebooks systemer. Den er lavet ved at sammenligne alle de fotos, du er tagget i, og koden gør det muligt for Facebook at hjælpe andre med at tagge dig i deres billeder. 

Dine kontaktoplysninger

Har du tilføjet en eller flere email-adresser til din profil, husker Facebook dem. Selv hvis du fjerner oplysningerne igen. Derudover registrerer det sociale medie også, hvis du oplyser dit telefonnummer. 

Dine kreditkortoplysninger

Facebook registrerer dine kreditkortoplysninger, hvis du køber noget gennem tjenesten eller de apps, du kan installere gennem din profil. 

Dine beskeder og begivenheder

Facebook registrerer alle de samtaler, du har gennem tjenestens chatfunktion. Derudover gemmes der også informationer om de begivenheder, du bliver inviteret til og angiver, at du "deltager" i. 

Lister over dine (u)venner

Facebook gemmer oplysninger om, hvem du er venner med, og hvem du har været venner med, men efterfølgende har slettet igen. ​Derudover registrerer tjenesten også, hvis du skjuler noget i dit news feed - for eksempel opslag fra bestemte venner eller sider, du synes godt om. 

Dine prik og likes

Facebook husker alt, hvad du synes godt om - og hvem der har liket nogle af dine opslag. Derudover gemmes også informationer om, hvem du har prikket til, og hvem der har prikket til dig. 

Din interesse for annoncer

Facebook gemmer informationer om, hvilke annoncer du klikker på. Derudover registreres datoen og tidspunktet for, hvornår du trykker på dem. Samtidig bruger Facebook dine likes, interesser og andre data fra din tidslinje til at udforme en liste over annonceemner, der kan målrettes dig.