Arbejdsløse søger masser af jobs, som de slet ikke vil have

Dansk Erhverv ærgrer sig over, at medlemsvirksomhederne spilder en masse tid og kræfter på 'useriøse' jobansøgninger.

Mere end hver tredje danske virksomhed har prøvet at få ansøgninger fra arbejdsløse, der slet ikke er interesserede i det job, de har søgt.

Det viser en undersøgelse, Dansk Erhverv har foretaget blandt 451 af sine medlemsvirksomheder, og som Politiken refererer i dag.

Undersøgelsen viser, at 38 procent af de adspurgte medlemsvirksomheder indenfor det seneste år har fået sådanne værdiløse ansøgninger.

- Det er brandærgerligt. For det begrænser udbuddet af arbejdskraft i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft i de danske virksomheder. Virksomhederne bruger en masse ressourcer på at indkalde og sortere nogle kandidater til nogle jobs for så i sidste ende at stå med en lang næse, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, til TV 2.

Han mener, at de arbejdsløse på den måde ’kryber udenom’ deres forpligtigelser.

- Hvis du er kommet så langt, at virksomhederne har kontaktet dig og tilbudt dig jobbet, og du så siger: "Nej, jeg er faktisk ikke interesseret", mens du får dagpenge eller er på kontanthjælp, så får du ikke udnyttet dit arbejdsudbud fuldt ud. Så har du ikke levet op til din rådighedsforpligtelse, siger Peter Halkjær.

Undersøgelsens resultater

Problemet opleves i alle brancher, men især inden for manuel service - for eksempel rengøring, postomdeling, vagtservice og lignende.

 I nogle tilfælde kan virksomheder sortere uinteresserede ansøgere fra ved gennemlæsningen af ansøgningen. Men mange virksomheder når ifølge undersøgelsen endnu længere.

 29 procent af virksomheder, som har oplevet uinteresserede ansøgere, fandt først ud af under jobsamtalen, at ansøgeren ikke var interesseret.

 25 procent fandt ud af det, da man forgæves søgte at kontakte ansøgeren.

Krav fra jobcentret

Flere end halvdelen af medlemsvirksomhederne i undersøgelsen har fortalt Dansk Erhverv, at de ledige åbent har fortalt, at den uinteresserede ansøgning skyldtes, at jobsøgning var et krav fra jobcenteret.

Og det er et krav, som presser mange ledige, fortæller professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, der er ekspert i arbejdsmarkedsforhold.

- Systemet bliver strammet op hele tiden. Rådighedskravene er strammet op, og det betyder, at både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere hele tiden – hver uge – skal sende flere ansøgninger. Der er mange ledige, der på grund af ledighedskravene er nødt til at sende mange ansøgninger. Også nogle, der ikke matcher det, som der blev efterspurgt. Derfor har vi mismatch-problemer på arbejdsmarkedet, siger Henning Jørgensen til TV 2.

- Man har forpligtet sig

Peter Halkjær fra Dansk Erhverv mener dog ikke, at det fritager den enkelte ledige fra et personligt ansvar for at tage jobsøgningen alvorligt.

- Hvis man melder sig i et jobcenter som ledig, så har man forpligtet sig til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Så har man forpligtet sig til at gøre, hvad man kan for hurtigst muligt at komme tilbage i job. Når man valgt det at sige: "Jeg står til rådighed", så har man en forpligtigelse til at udnytte de jobmuligheder, der viser sig, siger han.