Så meget kan man - og så lidt ved man fortsat om barnløshed

16x9
Ifølge eksperterne er ufrivillig barnløshed blevet en folkesygdom i aldersgruppen 25-44 år. Foto: Mads Nissen / Scanpix Denmark

Siden det første reagensglasbarn blev født i 1978, er mulighederne blevet bedre. Men ét stort spørgsmål mangler stadig at blive besvaret.

Kvinder skulle stoppe med at tude, og manden skulle stikke fingeren op i kvindens skede efter samleje og ”røre godt rundt.”

Det var tidligere tiders løsning på ufrivillig barnløshed. En al for aktiv tårekanal gjorde nemlig kvindens livmoder for våd til, at mandens sædceller kunne sætte sig fast, mente man.

Lægevidenskaben er siden blevet klogere – og heldigvis for det. For uden hjælp ville mange flere par, end det er tilfældet i dag, være ufrivilligt barnløse, ligesom der i Danmark hvert år ville blive født 6.000 færre børn, da hvert 12. fødte barn i dag er et resultat af fertilitetsbehandlinger.

Kvinden, hvis historie gik verden rundt

Mens inseminering – altså hvor mandens sæd sprøjtes op i kvindens livmoder – første gang blev beskrevet allerede i slutningen af 1800-tallet, er det ”kun” 40 år siden, at det første reagensglasbarn i verden blev født.

square to 16x9

Hun hedder Louise Joy Brown, og hun kom til verden ved kejsersnit den 25. juli 1978 på et hospital i Manchester i Storbritannien.

Louise Joy Brown lytter, mens ham, der gjorde hendes liv muligt - Robert Edwards - taler i anledningen af 25-året for hendes fødsel. Han modtog i 2010 Nobelprisen i medicin for sit arbejde.
Louise Joy Brown lytter, mens ham, der gjorde hendes liv muligt - Robert Edwards - taler i anledningen af 25-året for hendes fødsel. Han modtog i 2010 Nobelprisen i medicin for sit arbejde. Foto: Stringer/uk / Scanpix Denmark

Biologen Robert Edwards og gynækologen Patrick Steptone havde siden 1968 forsket i fertilitetsmetoder, herunder In Vitro Fertilisation (IVF), og i 1977 blev netop denne metode brugt til for første gang i verdenshistorien at befrugte Louise Joy Browns mors æg med faderens sæd in vitro – altså uden for moderens egen krop.

Louise Joy Browns søster hedder Natalie. Hun blev født i 1982 og er også et produkt af reagensglasmetoden. Men hun har også skrevet sig ind i verdenshistorien på en anden måde. Hun var nemlig det første reagensglasbarn til selv at føde et barn og endda på helt naturlig vis.

Kun én gruppe kvinder kunne i starten få hjælp til at få børn  

Det første danske reagensglasbarn blev født i 1983 - fem år efter Louise Joy Brown. Siden har IVF hjulpet tusindvis af ufrivilligt barnløse par – og sidenhen også enlige kvinder og homoseksuelle – til at kunne få deres højeste ønske om en graviditet og et barn opfyldt, når kroppen ikke lader til selv at kunne, eller hvor det af åbenlyse årsager ikke kan lade sig gøre.

Vi behandler hele paletten, og det er vores helt store succes

Søren Ziebe, professor og klinikchef på Rigshospitalets Fertilitetsklinik

Der er siden 1978 sket flere banebrydende opdagelser på fertilitetsområdet, men hvis man spørger en af Danmarks førende eksperter, Søren Ziebe, der er professor og klinikchef på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, er det mest fantastiske ved udviklingen, at man i dag kan hjælpe kvinder med alle mulige fertilitetsproblemer.

square to 16x9

I begyndelsen var der nemlig kun én gruppe kvinder, der kunne få fertilitetshjælp i Danmark.

- Dengang jeg startede, behandlede vi kun kvinder, som havde lukkede æggeledere, og som havde mænd med normal sædkvalitet. Nu behandler vi alle former for reproduktive sygdomme. Vi har bevæget os fra fertilitsklinik til reproduktionmedicinsk klinik, siger Søren Ziebe.

Det gælder blandt andet par med alvorlige genetiske sygdomme, par med hiv eller hepatitis og par med gentagne aborter. Samtidig har unge kvinder og børn, der får konstateret kræft, i dag mulighed for på et senere tidspunkt i livet at få børn, fordi man fryser væv fra æggestokkene, inden det bliver ødelagt af kræftbehandlingen.

- Vi behandler hele paletten, og det er vores helt store succes, siger Søren Ziebe.

Slut med stormskridt i fertilitetsbehandling

Når det gælder den nyeste forskning inden for fertilitetsbehandling, vil der ifølge Søren Ziebe ikke længere være stormskridt.

Men der er alligevel nyt. I dag er det nemlig nu også muligt at sortere æg ud fra kromosomanalyser, inden æggene bliver lagt tilbage i kvindens livmoder. 

Ved den mest almindelige IVF-behandling bliver æggenes kvalitet vurderet ud fra æggets udvikling, udseende, og opførsel i tiden fra æggene er taget ud af kvinden, til et eller to af de bedste æg bliver lagt tilbage i kvindens underliv op til seks dage senere.

Vi kan pille sygdom, der har plaget familier i generationer, ud af ligningen

Søren Ziebe

Men ved ægsortering kan lægerne lave et lille udsnit - en såkaldt biopsi - af det befrugtede æg ved at bore et lille hul i skallen med en laser.

Kan bryde lang linje med arvelig sygdom

Cellerne bliver efter biopsien sendt til kromosomanalyse for at finde ud af, om ægget er normalt, eller om der er en afvigelse, som kan være årsagen til, at ægget aldrig nogensinde ville blive til et barn, hvis det var blevet lagt tilbage i kvinden.

Det er godt nyt for par, hvor enten manden eller kvinden lider af en alvorlig arvelig lidelse, fordi man ved en ægsortering netop kan frasortere æggene med de pågældende gener. Det er i dag kun muligt på Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital, der som de eneste sygehuse i Danmark har laboratoriet og ekspertisen til at kunne foretage ægsortering.

square to 16x9

- Vi kan pille sygdom, der har plaget familier i generationer, ud af ligningen, siger Søren Ziebe.

Samtidig er der i dag også mulighed for ved mikroinseminering at hjælpe par, hvor mandens dårlige sædkvalitet er årsagen til ufrivillig barnløshed. Ved mikrobefrugtning er det muligt at indføre en enkelt af mandens sædcelle direkte i ægget, hvor man ved IVF tilsætter cirka 100.000 sædceller til hvert æg.

Alt det, som eksperterne ikke ved

Der sker således hele tiden forfinelse og fremskridt i forhold til tidligere tiders revolutionerende opdagelse, men tilbage står forsat ét stort ubesvaret spørgsmål, som forskerne og lægerne stadig kæmper med at få svar på.

Årsagen til barnløshed.

square to 16x9

For hvorfor er sædkvaliteten hos 40 procent af mændene så dårlig? Hvorfor er nogle æg hos kvinder dårligere end hos andre, så de har sværere ved at få børn?

- Vi mangler meget viden på en hel masse områder i forhold til årsagerne til, at nogle par har svært ved at få børn, siger Søren Ziebe.

- Vi ved nogle ting, men der er meget lang vej til, at vi kender det ordentligt. Kan vi for eksempel finde noget hos sædcellerne og deres evne til at smelte sammen med et æg? Vi ved ikke meget om, hvordan de rent faktisk virker, forklarer Søren Ziebe.

Uvidenhed, overdreven optimisme og livsstil

Det man dog ved er, at kvinders fertilitet med årene kun bliver ringere – og at en stor årsag til, at så mange par i dag har svært ved at få børn, er, at de ifølge eksperterne starter alt for sent på grund af ”uvidenhed og en lidt for overdreven optimistisk tro på vores egen evne til at få børn.”

Det kan du læse mere om her:

square to 16x9

Man ved også, at livsstil og frugtbarhed hænger sammen, og at for eksempel rygning, alkohol og overvægt hos nogle gør det sværere at blive gravid.

Selv for lægerne er det "sindssygt svært" 

Man kan på flere hjemmesider teste sin generelle fertilitet ved hjælp af en række opstillede faktorer. Det er dog meget vigtigt at vide, at disse test langt fra fortæller hele sandheden. Mange par har nemlig ”på papiret” gode chance for selv at kunne blive gravid, men hvor det senere viser sig, at de er ufrivilligt barnløse af andre årsager – eller er uforklarligt barnløse.

- Selv om vi putter alle de test, som vi kender, ind i en test, så kan vi ikke forklare det. Det hænger igen sammen med, at vi ikke aner, hvordan parrets æg og sædceller fungerer, før vi er gået i gang med at behandle. Det er ikke noget, vi kan måle os til på forhånd, siger Søren Ziebe.

På Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning kan almindelige danskere helt gratis få testet deres fertilitet gennem undersøgelser og prøver, så man har en bedre ide om, hvornår man eventuelt skal starte på projekt-baby.

- Vi rådgiver, så godt vi kan, men selv for de mest erfarne læger er det sindssygt svært. Og vi skal udtale os utrolig varsomt, siger Søren Ziebe.