Konflikten truer - men der er flere andre sandsynlige scenarier i overenskomstforhandlingerne

16x9
Arkivbillede. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

Lige nu varsles der strejke og lockout, men det er ikke til at vide, hvordan overenskomstforhandlingerne vil se ud i morgen eller næste uge.

Mere end 500.000 ansatte i stat, regioner og kommuner vil blive ramt, hvis ikke parterne i de verserende overenskomstforhandlinger når til enighed, og der bliver storkonflikt i Danmark.

Det står klart efter en onsdag, hvor først chefforhandler for de statsligt ansatte, Sophie Løhde (V), og siden også repræsentanter fra det kommunale og regionale område meldte ud, at de planlægger en omfattende lockout.

Dermed er banerne kridtet op mellem fagbevægelsen, som ligeledes melder strejker, og arbejdsgiverne, men selvom retorikken er hård og kontant, er det langt fra sikkert, at truslerne bliver effektueret. 

Alle muligheder er nemlig stadig åbne i Forligsinstitutionen, hvor de prøver at finde en ny aftale for den ansattes vilkår. Derfor kan konflikten stadig gå i flere retninger.

Få overblikket over mulighederne her:

Scenarie 1: Forligsmanden udskyder en konflikt

Ordene "konflikt", "strejke" og "lockout" falder i flæng fra begge fløje i overenskomstforhandlingerne, men faktisk har parterne ikke selv den endegyldige magt over, hvordan en eventuel konflikt forløber. 

Forligsmand Mette Christensen, hvis opgave er at mægle mellem parterne, har mulighed for at udskyde konflikten i 2 gange 14 dage, hvis hun øjner en mulighed for, at den ekstra tid kan få parterne til at indgå en aftale.

Parterne er uenige om tre centrale forhold: Løn, frokostpause og lærernes arbejdstid. Blandt de kommunalt ansatte er det Michael Ziegler (tv.) fra Kommunernes Landsforening og Anders Bondo Christensen (th.) fra Danmarks Lærerforening, der er chefforhandlere: 

Arbejdsgiverne i kommuner, regioner og stat
VS
Lønmodtagere i kommuner, regioner og stat
Lønstigninger i procent
6,70
8,10
Betalt frokostpause som del af overenskomst
NEJ
JA
Lærernes arbejdstid skal ændres fra lov til overenskomst
Ønsker samme forhold som loven
Ønsker andre forhold end loven

Dermed kan datoerne for strejke og lockout, henholdsvis den 4. april og den 10. april, meget nemt blive til den 18. april og den 24. april eller strække sig helt ind i maj måned.

Forhandlingerne i forligsinstitutionen er hemmelige, og det er ulovligt at referere fra møderne, men går Mette Christensen ud og melder om at udskyde konflikten, er det et tegn på, at der stadig er en chance, vurderer TV 2s finanskommentator Ole Krohn.  

- Forligssituationen er sat i verden for at løse nogle gordiske knuder, som ingen andre kan løse, så hvis hun vil gøre endnu et forsøg, går hun ud og udskyder de her strejker og lockouter 14 dage, siger han.

Jeg er helt sikker på, at forligsmanden vil udskyde konflikten i mindst 14 dage.
Grunden til, at jeg tror det, er, at man ikke går i gang i Forligsinstitutionen, hvor parterne bliver hevet ud og ind af forhandlinger gang på gang på gang for så at kaste håndklædet i ringen og sige: "Det kan vi ikke finde ud af".  

Scenarie 2: Konflikten afblæses og parterne indgår et kompromis

Der er stadig lang tid til den 1. april, hvor den nuværende overenskomst udløber, så den mest udramatiske løsning - at parterne rent faktisk indgår en aftale - er stadig på bordet. 

Hvis ingen af parterne er villige til at komme med et udspil til en aftale, kan Forligsmanden også fremsætte et udkast.

Som modsvar til fagbevægelsernes konfliktvarsel varsler innovationsminister Sophie Løhde (V) en lockout af 120.000 ansatte. Video: Ida Brodtkorb

Et sådan kompromis skal herefter godkendes af arbejdsgiverne fra henholdsvis kommune, regioner og staten og sendes til afstemning i fagbevægelsen, før det kan godkendes. 

- Det gode ved denne løsning er, at begge parter har en mulighed for at sælge det som en sejr. Lønmodtagerne kan sige, at de fik mere, end inden de trak strejkekortet, og arbejdsgiverne kan sige, at de fik sparet nogle af skatteborgernes penge, siger Ole Krohn. 

Dog kræver det i første omgang, at der er en villighed til at indgå et kompromis - og det virker usandsynligt lige nu, mener kommentatoren.  

Scenarie 3: Der bliver konflikt i Danmark

Togene vil stoppe med at køre, folkeskole- og gymnasieelever vil ikke kunne få deres undervisning, og forældre vil skulle finde alternative pasningsmuligheder for deres børn i daginstitutionerne.

Det er ikke nogen hemmelighed, at en storkonflikt, som involverer over 500.000 danskere vil få konsekvenser overalt i samfundet.   

Jeg tror, at der er 80 procent chance for, at der bliver konflikt og 20 procent chance for fredelig løsning. Det er ikke mit indtryk, at der er nogle åbninger til et kompromis lige nu. De massive konfliktvarsler fra lønmodtagere og endnu mere massive varsler fra arbejdsgiver er et tydeligt tegn på, at ingen af parterne ser en løsning indenfor en overskuelig tidsramme. Så ville man vente med at komme med meldingerne.

Selvom der forhandles på både det statslige, det regionale og det kommunale område, vil alle områder strejke, hvis ikke man når til enighed. 

- De har lavet en musketer-ed. Alle 800.000 offentligt ansatte rykker sammen for at være stærke og stå skulder ved skulder. Mit bud er, at alle gordiske knuder skal hakkes over, for at det kan løses, siger Ole Krohn.

Dennis Kristensen, FOA: Vi kan ikke undgå at ramme danskerne

Hvor lang tid en sådan konflikt varer er meget svært at gisne om på forhånd. Det afhænger i første omgang af, hvor mange penge fagforeningerne har i deres strejkekasser. 

- Fagbevægelsen virker meget velpolstret, og derudover har de nogle muligheder for at låne penge, fordi de har obligationer og ejer ejendomme, som de kan belåne, siger Ole Krohn.

Scenarie 4: Regeringen griber ind

Hvad så, hvis de slet ikke kan blive enige?

Hvis begge parter har opbrugt deres stærkeste skyts. Hvis alt fra social- og sundhedsassistenter til politi, kommunikationsmedarbejdere til rengøringspersonale strejker og lockoutes, og der stadig ikke er noget gennembrud i sigte. 

Så kan det politiske system skride ind med den ultimative trumf: At lovgive om de offentligt ansattes forhold.

Sophie Løhde (V), da hun ankom til forligsinstitutionen i København den 1. marts 2018. En lille uge senere, den 7. marts,  meldte hun lockout af 120.000 statsligt ansatte.
Sophie Løhde (V), da hun ankom til forligsinstitutionen i København den 1. marts 2018. En lille uge senere, den 7. marts, meldte hun lockout af 120.000 statsligt ansatte. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Det betyder, at regeringen vurderer, at den omfattende lockout og strejke har så store samfundsmæssige konsekvenser, at de må skride ind og i stedet for en overenskomst - en aftale mellem arbejdsgiver og -tager - vil der blive lovgivet om de offentligt ansattes arbejdsvilkår.    

Under onsdagens pressemøde hører vi Innovationsminister Sophie Løhde sige, at hele den danske kødeksport går ned, at togene ikke kommer til at køre, og at børnene ikke kan blive passet. Det er et eksempel på retorikken om, at strejken går ud over vitale samfundsinteresser. Så er det er min vurdering, at det er sandsynligt at regeringen vil gribe ind efter at strejken og lockouten har kørt nogle dage eller uger.

Dette scenarie udspillede sig i 2013 under lærerkonflikten, da lærerne efter flere ugers lockout blev påbudt at ændre deres arbejdstider. Dette blev effektueret ved en lov, som blev stemt igennem i Folketinget. 

- Det er både en straf af lønmodtagere og arbejdsgivere og er en vurdering af, at nu taber samfundet så mange penge på det, at vi går ind og dikterer, hvordan det skal være. 

Dette forslag, vurderer Ole Krohn, typisk vil tage udgangspunkt i forligsmandens kompromisforslag, der er udgangspunktet.

En overraskende eskalering

Den 22. marts har fagforeningerne indkaldt til et kæmpe protestmøde i Fredericia for over 20.000 tillidsmænd. 

Ole Krohn tolker et sådan møde som et direkte tegn på, at der ikke er nogen udsigt til en aftale, og at det er meget svære forhandlinger. I de seneste uger, hvor han han fuldt forhandlingerne, er konflikten bare eskaleret og eskaleret, forklarer han. 

- Hver gang vi tror, vi ved noget, bliver vi overraskende over det næste træk. Begge parter spiller højt spil, fordi de giver udtryk for at mobilisere på en måde, der gør konflikten til det mest sandsynlige udfald, siger han.