22-årig er svært handicappet og skal leve for 300 kroner om ugen

En undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer viser, at langt færre end tidligere bliver tildelt førtidspension.

22-årige Kasper Rasmussen fra Haslev ved alt om, hvor svært det er at blive tildelt førtidspension.

Selvom hans læge beskriver ham som svært handicappet og psykisk præget af udviklingshæmning, autistiske træk og mental retardering, bliver han sendt i det ene praktikforløb efter det andet.

- De giver mig alt for mange opgaver, og så bliver jeg forvirret og glemmer, hvad jeg skulle. Og så bliver jeg ked af det og stresset, fortæller han.

Antal førtidspensionister er styrtdykket

Danske Handicaporganisationer har lavet en optælling af førtidspensionister før og efter førtidspensionsreformen i 2013.

I undersøgelsen udvalgte man 27 grupper af handicappede, hvor omkring 28.000 havde fået førtidspension i de tre år inden reformen.

I de tre år efter reformen faldt tallet drastisk til omkring 11.000.

300 kroner om ugen

Kasper Rasmussen fik senest afslag på sin ansøgning om førtidspension af Faxe Kommune i 2016 - en beslutning, der sidste år blev støttet af Ankestyrelsen.

Det betyder, at han stadig skal deltage i et såkaldt ressourceforløb, hvor han løbende bliver sendt i praktikforløb, som ikke holder længe.

- Hver eneste dag håber vi, at Kasper finder et sted, hvor han kan falde til. Men som årene er gået, må vi nok indse, at sådan bliver det ikke. Han har haft det her handicap siden fødslen, og det bliver ikke bedre af, at han kommer i flere praktikker, siger Kasper Rasmussens far, Preben Rasmussen.

Han og Kasper Rasmussens mor bor i Nakskov, mens sønnen har måttet flytte en time væk til et botilbud i Haslev for at få den hjælp, han har brug for. Og i kraft af, at han ikke kan få førtidspension, har han blot 300 kroner om ugen til mad og andet, han måtte have brug for.

Sendes igennem flere ressourceforløb

Kasper Rasmussen har været sendt i seks forskellige virksomhedspraktikker, men har ikke været i stand til at gennemføre dem.

Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, mener, at forløbet bliver uværdigt for de handicappede. For det er jo netop dem, der har ret til og gavn af førtidspension.

- Mennesker, som for eksempel Kasper, kommer igennem nogle ressourceforløb, som de ikke kan håndtere. Når de så har prøvet det én gang, så burde man sige stop: Det her går ikke. I Kaspers tilfælde er der endda læger, der understøtter det. Men i stedet sender man ham videre i 'femten' yderligere ressourceforløb.

Ifølge Thorkild Olesen er det tydeligt, at systemet ikke er tilpasset personer som Kasper Rasmussen.

- Der er nogle mennesker, som ikke skal slæbes igennem det her system, før de skal have førtidspension. Det bliver de nu, og det er ikke hensigtsmæssigt, siger han.

Det kommer også til udtryk via den ensidige fokus på jobforløb, mener formanden for Danske Handicaporganisationer.

- Der er for lidt fokus på, at man også kan tro på det, som læger, psykologer og sundhedsfagligt personale siger.

Har ingen chance for at komme i arbejde

Iben Nørup, der er forsker ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, ser flere problemer ved det nuværende system.

- Et af problemerne er, at der bliver tildelt en lang række ressourceforløb til nogle mennesker, hvis reelle chance for at udvikle en arbejdsevne er meget lille og nogle gange ikke-eksisterende. Så bliver det reelt bare en forlængelse af deres sagsbehandlingstid, inden der kommer en afklaring på deres situation.

Ifølge Iben Nørup Nogle fører det til, at nogle ender med at hænge i systemet i uafklarede situationer i rigtig mange år.

- Det betyder, at deres økonomiske situation er uafklaret i den periode. Når de er i ressourceforløb, får de en væsentlig lavere ydelse end man gør, hvis man er på sygedagpenge eller på førtidspension.

Det vil stresse mennesker uden handicap, men kan have endnu større konsekvenser, hvis man i forvejen er syg,

- Der er selvfølgelig nogle psykiske følgevirkninger af det: At de ikke ved, hvordan deres liv ser ud om to år eller blot et halvt år frem, siger Iben Nørup.

Drømmer om sin egen lejlighed

Kasper Rasmussens seneste praktikforløb var hos en landmand, og det gik slet ikke godt.

- En dag sagde han til mig, at jeg skulle gøre noget, og så sagde jeg, at det havde jeg glemt. Og så sagde han, at hvis han hørte mig sige det én gang til, så kunne jeg godt tage hjem. Så fik jeg bare lyst til at sætte mig ned og græde, fortæller han.

Det var den sidste gang, han var på den gård. Og med afsæt i det seneste fejlslagne praktikforløb vil familien nu forsøge at søge om førtidspension igen, så Kasper Rasmussen en dag kan realisere sin drøm om at få en bolig sammen med sin kæreste.

- Det håber jeg, at vi kan finde ud af en dag. Det er bedre at have sit eget, siger han.