Lønmodtagerne varsler konflikt

Lønmodtagerne er nu klar til konflikt på hele det offentlige område med start om en måned. Arbejdsgiverne svarer muligvis igen med lockout-varsel.

Lønmodtagerne varsler nu konflikt i regioner og kommuner fra den 4. april.

- Alle faglige organisationer for Danmarks offentligt ansatte er nu parate til at gå i konflikt for at sikre det meget afgørende kernepunkt i overenskomsterne: En fremgang i reallønnen, som er parallel til lønudviklingen i den private sektor, siger det såkaldte ’Forhandlingsfællesskab’ i en pressemeddelelse.

Forhandlingsfællesskabet repræsenterer over en halv million medlemmer, der blandt andet arbejder i stat, regioner og i kommuner.

Varslet kommer, efter parterne torsdag var til møde i Forligsinstitutionen i et forsøg på at nå til enighed.

En af de store fagforeninger i ’fællesskabet’ er FOA, der har varslet konflikt for 14.000 af sine medlemmer, blandt andet indenfor børneområdet og ældreplejen.

- Det er jo altid det sidste middel, så det er ikke det klogeste skridt. Det klogeste er jo at prøve at forhandle sig til et resultat. Men det er altså ikke lykkedes denne gang. Og så er det lige efter ’Grønspættebogen’, at næste skridt er at prøve at lægge arm med hinanden, siger formanden for FOA, Dennis Kristensen.

Lockout er en mulighed

Ifølge TV 2s oplysninger er de offentlige arbejdsgivere langt inde i overvejelserne om at svare igen med et varsel om lockout. Det vil i givet fald komme i løbet af få døgn. I så fald kan konflikten blive udvidet, så en betragtelig del af det 800.000 mand store offentlige arbejdsmarked vil blive berørt.

- Jeg håber, de lader være, siger Dennis Kristensen om risikoen for, at arbejdsgiverne varsler en lockout.

- Vi prøver at tage hensyn til danskerne og kun tage 10-15 procent ud. Hvis så kommunerne svarer igen med 100 procent. Der er jo ikke nogen sammenhæng mellem de våben, som vi stiller op med, og så det atomvåben, som Michael Ziegler (chefforhandler for de kommunale arbejdsgivere, red,) stiller op med, siger Dennis Kristensen.

'Vi er nødt til at angribe tilbage'

Michael Ziegler vil ikke afsløre, hvordan de kommunale arbejdsgivere har tænkt sig at reagere, før et møde i Kommunernes Landsforening (KL) den 7. marts.

Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.
Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg. Foto: Christian Liliendahl / Scanpix Denmark

- Når vi bliver angrebet, er vi nødt til at angribe tilbage. Vi har jo en lockoutpolitik, der siger, at når der bliver varslet strejke, varsler vi lockout, siger Michael Ziegler, der er borgmester i Høje Taastrup og kommunernes chefforhandler under overenskomstforhandlingerne.

Set fra de kommunale arbejdsgiveres synspunkt kan en stor, men kortvarig lockout være bedre end en langvarig, begrænset strejke.

- Når der kommer strejke, er det måske 10 procent af daginstitutionerne, der bliver ramt i måske månedsvis. Der er vores politik, at det er bedre med flere, der bliver ramt, men så i en kortere periode, siger Michael Ziegler.

Varslet fra lønmodtagerne kommer, efter parterne torsdag var til møde i Forligsinstitutionen i et forsøg på at nå enighed.

6000 akademikere

Også på det statslige område er der nu meldt klar til konflikt den 4. april, hvis ikke det lykkes at nå frem til en aftale.

- Det er jo et skridt, som er fuldstændig efter bogen i forhold til den danske model. Selvfølgelig er det voldsomt, men vi gør det ikke for at fremprovokere en konflikt, men for at gennemtvinge en aftale, siger Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation (CFU) og forhandler for de statsansatte.

Akademikernes fagforening (AC) har varslet konflikt for 6000 af foreningens statsansatte medlemmer – også med virkning fra den 4. april.

- Vores krav om at sikre reallønnen, den betalte spisepause og en arbejdstidsaftale for lærerne er så vigtige og principielle, at vi er villige til konflikt. En konflikt kommer til at gøre ondt, men vi vil ikke acceptere et kriseforlig i opgangstider. Vi går ikke i konflikt for at genere danskerne - vi gør det, fordi det er nødvendigt, siger Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne.

I en pressemeddelelse oplister Akademikerne, hvilke ministerier, styrelser og skoler der er omfattet af deres varsel. Se listen her.