Svenske bedemænd vil skabe elektronisk kopi af afdøde - hårrejsende, siger dansk kollega

16x9
Klinisk psykolog Mai-Britt Guldin, der forsker i sorg, er ikke afvisende overfor digitale løsninger, men hun har dog visse forbehold angående chatrobotter til sørgende. Foto: ODD ANDERSEN / Scanpix Danmark

Branchedirektøren for danske bedemænd kalder det en foruroligende udvikling.

Bedemandskæden Fenix, der har hjemme i Sverige, søger lige nu frivillige til et projekt, der skal gøre det muligt at 'tale med afdøde'. Det skriver den svenske avis Dagen.

Umiddelbart kan det lyde som en utopisk idé, men den er god nok.

- Vi vil gerne diskutere med kirken, hvad den nye teknologi betyder for sorgens arbejde, siger Charlotte Runius, administrerende direktør for Fenix ​​Begravning til Dagen.

Ved hjælp af kunstig intelligens håber Fenix at udvikle robotter, der bliver digitale kopier af afdøde. De digitale kopier kaldes også for chatbots og er computerprogrammer.

Mange virksomheder har i dag chatbots, og vi taler ofte med sådanne robotter i forskellige chatfora online. Vi tror måske, at vi stiller vores spørgsmål til et rigtigt menneske, som også giver os svar, men ofte er det ikke realiteten.

Tanken bag projektet er, at man med hjælp fra en chatbot, der skal simulere at være ens afdøde familiemedlem eller ven, skal kunne have enkle samtaler, om for eksempel hvordan vejret er, eller om man vil have mælk i kaffen.

Jeg håber ikke, det er noget, vi kommer til at se i Danmark.

Ole Roed Jakobsen, Branchedirektør Danske Bedemænd.

Det vil selvfølgelig ikke være muligt at spørge den afdøde om en ny film for eksempel, fordi chatbotten ikke kan skabe noget nyt.

- Det kan lyde som science fiction, men teknologien er der allerede. For en gammel mand, der har mistet sin kone og føles meget alene, kan der være en vis værdi i at bruge tid sammen med sin døde kone gennem en 'bot', selvom du ved, det ikke er rigtigt, siger Charlotte Runius til Dagen.

Bekymrende tiltag

Selvom den svenske bedemand er stor fortaler af chatbots, der kan simulere afdøde, så skal hun ikke regne med at finde støtte blandt sine danske kollegaer.

I Danmark er der nemlig ikke den samme tiltro til projektet.

- Umiddelbart så får det nakkehårene til at rejse sig, når jeg hører om idéen, og jeg er lidt tom for ord. Jeg håber ikke, det er noget, vi kommer til at se i Danmark, siger branchedirektøren for danske bedemænd Ole Roed Jakobsen.

Modsat Fenix i Sverige, tror han ikke på, at en chatbot kan hjælpe efterladte med deres sorg.

- Det her chatsystem lyder som et sted, hvor man unødvendigt forlænger eller udskyder en sorgperiode. Man kommer ikke til det stadie, hvor man opdager, at der også er et liv uden, den man har mistet. Man kommer ikke videre med sit liv, men bibeholder sig selv i en tilstand af sorg, fordi man sidder og fortæller om sin hverdag til noget, man lader som om er den person, man har mistet, siger Ole Roed Jakobsen til TV 2.

Billeder, video, chatbots

Charlotte Runius fra Fenix argumenterer for de digitale kopier af afdøde ved at henvise til den teknologiske udvikling.

- For hundrede år siden havde man ingen minder af sine afdøde. For tredive år siden havde man et par billeder. Nu har vi film fra stort set alle perioder af livet, siger Charlotte Runius til Dagen.

Afstemning

Ifølge klinisk psykolog Mai-Britt Guldin, der forsker i sorg, er de fleste sørgende plaget af savn og længsel efter kontakt med afdøde. Derfor kan en samtalerobot virke tiltalende som en trøst og en lindring af ensomheden.

- Jeg er ikke afvisende overfor digitale løsninger, som vinder indpas over samtaleterapi og sjælesorg. Men vi bliver også nødt til at være opmærksomme på den psykologiske påvirkning af denne udvikling. Det springende punkt vil være, om samtalerobotten kommer til at fastholde den sørgende i sorgen og forhindrer en proces med at opsøge nye relationer, siger Mai-Britt Guldin til TV 2.

Kød og blod versus maskine

Ifølge Ole Roed Jakobsen ser man i Danmark oftest, at folk bruger siden mindet.dk eller Facebook-sider til at sige farvel til deres efterladte. På mindet.dk kan man blandet andet tænde et digitalt lys som en sidste afsked.

Hans erfaring er dog, at efter lidt tid er det også noget, som folk kommer videre fra. Han kalder det svenske projekt med chatbots, der simulerer afdøde, for meget upersonligt.

- Så lyder det bedre at bruge rigtige mennesker at snakke med om sin sorg. Så kan det godt være, at flere og flere danskere bor alene, men man burde i stedet få efterladte til at komme med i for eksempel en sorggruppe og tale med rigtige mennesker af kød og blod om deres følelser i stedet for at skrive med en robot, siger Ole Roed Jakobsen til TV 2.

Fra et forskningsmæssigt synspunkt er Mai-Britt Guldin enig med bedemanden.

- Vi kan se i vores studier, at noget af det mest hjælpsomme i sorg er menneskelig kontakt og udviklingen af nye relationer. Det hjælper i tilpasningen til tabet. Min bekymring vil være, at samtalerobotten kommer til at stå i vejen for denne udvikling i den enkelte sørgende, så tilpasningen og den menneskelige kontakt går tabt, siger Mai-Britt Guldin til TV 2.