Forhandlinger om overenskomst for 180.000 brudt sammen

Fredag var en vigtig deadline for at kunne nå en aftale om overenskomst. Men nu er forhandlerne gået fra hinanden uden aftale.

Forhandlerne fra de offentligt ansatte på den ene side og staten og kommunerne på den anden er gået fra borde uden aftale. 

Overenskomstforhandlingerne for 180.000 statsansatte er derfor for nuværende brudt sammen. 

- Vi står midt i et sammenbrud i de offentlige overenskomster for 2018. Samtalen omkring dem er brudt sammen, beretter Ole Krohn, finanskommentator på TV 2. 

- Det kommer efter et stormøde, hvor repræsentanter for samtlige af de statslige ansatte var til stede, og nu har man altså, at både de statslige og kommunalt ansatte er enige om at gå til Innovationsminister og forhandlingsrepræsentant fra regeringen, Sophie Løhde, og sige, at de forbereder sig på at strejke, forklarer Ole Krohn.

Statens tilbud er langt ved siden af

Årsagen er, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år. 

Chefforhandler for de offentlige ansatte er Flemming Vinther, som er fra Centralorganisationernes forhandlingsudvalgs, CFU, og Hærens Konstabel- og Korporalforening. Han fortæller til TV 2, at det, statens og kommunernes forhandlere har lagt på bordet indtil videre, ikke har været godt nok. 

- Problemet er, at de ikke imødekommer os overhovedet på nogle af vores centrale krav, siger Flemming Vinther. 

Et af de centrale krav, er, at de offentlige fagforeninger gerne vil have en garanti for, at den betalte spisepause er fredet. For Moderniseringsstyrelsen har lagt op til, at de enkelte arbejdsgivere skal have lov til at fjerne den. 

Finansministeriet har ifølge TV 2s oplysninger ellers sagt, at det vil de gerne gå med til, mod at de offentlige ansatte giver noget igen. Men for chefforhandler Flemming Vinther er det urimeligt, at de offentlige ansatte skal betale for noget, de i forvejen har. 

- Den betalte spisepause er en del af de statslige overenskomster, og det eneste, vi sådan set har bedt om, er, at vores arbejdsgivermodpart sådan set bekræfter, at den er en del af vores overenskomst. Vi skal jo ikke betale for noget, vi allerede har, men vi skal have fjernet den usikkerhed, der er om den. 

Et andet centralt krav handler om lønnen. Her kan parterne ikke blive enige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen. Fordi de bruger forskellige data og regnemetoder. 

Overenskomstforhandlingerne 2018

OK18 gælder for 745.000 ansatte hos staten, regionerne og kommunerne, der skal have en ny overenskomst, sandsynligvis for de næste tre år.

I løbet af efteråret har parterne formuleret deres krav til overenskomsten. 

Siden nytår har parterne mødtes og udvekslet krav.

Parterne er ikke blevet enige og sagen er nu endt i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden skal formulere et mæglingsforslag.

Hvis én af parterne forkaster dette forslag, kan det ende i strejke eller lockout.

Finansministeriet har her givet de offentlige lønmodtagere et tilbud, som sikrer reallønnen. Men det er heller ikke godt nok, ifølge Flemming Vinther. 

- Danmark er lykkeligvis inde i et opsving, og det skal de statslige ansatte også kunne se i den løn og i de vilkår, der kommer ud af den her overenskomst. Det er den ramme, som vores arbejdsgivermodpart har lagt på bordet indtil videre, slet ikke i nærheden af, siger Flemming Vinther, med tryk på det sidste. 

Deadline rykker nærmere 

Parterne nærmer sig en form for deadline. Den 28. februar er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn

Parterne forhandlede i næsten syv døgn, før forhandlingerne altså brød sammen fredag eftermiddag. 

Fra lønmodtagersiden holder man fast i, at de offentligt ansatte også skal have del af det opsving, som Danmarks økonomi har nydt godt af de senere år.

100 millioner i strejkekassen

FOA polstrede i weekenden strejkekassen med yderligere 100 millioner kroner. Penge som organisationen kunne hente fra fagbevægelsens milliardsalg af forsikringsselskabet Alka.

Det er regeringens position, at de offentligt ansatte skal have det samme i lønstigning som de ansatte i det private - nemlig 6,8 procent over tre år. Det erfarer TV 2s finanskommentator Ole Krohn efter at have talt med en række kilder tæt på forhandlingsbordet.

Men fra det skal fratrækkes op imod seks milliarder kroner, som de offentlige arbejdsgivere mener, at de offentligt ansatte har fået for meget, siden de indgik en givtig overenskomst, lige før finanskrisen for alvor tog fat i 2008.

Sophie Løhde var derfor, allerede inden de afgørende forhandlinger brød sammen fredag, sat i et dilemma, hvor hun på den ene side skulle bringe regeringen til en sejr ved forhandlingsbordet, men på den anden side kunne sejren også risikere at blive dyrekøbt, forklarer Ole Krohn.

Argumentet fra regeringen er konsekvent blevet affejet af en enig lønmodtagerfront, der mener, at lønudviklingen har været den samme som på det private område, hvis man måler over en længere periode.