Prins Henrik bisat - her er arven til danskerne

Prins Henrik var en mand med mange talenter - her kan du se, hvor i landet du kan finde hans værker.

Kogebøger, skulpturer, digte og vinproduktion. Kreativt lå prins Henrik ikke på den lade side i sine 83 år. 

Prinsen blev bisat fra Christiansborg Slotskirke tirsdag formiddag, men rundt omkring i landet kan man møde hans kunstneriske ånd.

Skulpturerne

Særligt Jylland har nydt godt af prinsens skaberånd. Fra Aalborg i nord til Tønder i syd har offentligheden adgang til statuer skabt af prins Henrik.

Her er et overblik over statuer, der er permanent udstillet rundt om i landet - dem i privat eje er ikke nævnt: 

Her kan du opleve prins Henriks værker

Skulpturerne er måske det - i landskabet - mest markante aftryk, som prins Henrik har sat. Det er imidlertid ikke det eneste. 

Vinen

Prins Henrik besluttede i 2015 at bortforpagte salg og produktion af vinen fra Château de Cayx.

Årgangene frem til det år kan dog i høj grad tilskrives prinsens indsats. Selv om flere butikker de seneste dage har måttet melde udsolgt af druerne fra Cahors, er det stadig muligt at bestiller flasker hjem over diverse vinhandlere. Priserne ligger fra 100 kroner og op. 

I mange år blev prinsens vine kritiseret vidt og bredt. Siden 2007 har tonerne imidlertid ændret sig, og da Politikens vinanmelder Henrik Steen Andersen gjorde status ved prinsens salg af produktionen i 2015, lød konklusionen, at han stoppede på toppen:

- I vore dage kan man finde mange gode vine fra området. Producenterne har lært at tøjle malbec-druen, som lokalt er blevet kaldt cot. Også Chateau de Cayx har undergået en flot udvikling, selvom de knubbede ord for et par årtier siden ikke altid var retfærdige. I takt med bedre mark- og kælderarbejde samt mere alder på vinstokkene er der sket en markant kvalitetsforbedring over det sidste årti.

Maden

Prins Henrik kunne med stor ret også kalde sig gastronom af den franske skole. Det lod han flere gange sive ud til offentligheden, som da han inviterede DR ind i slotskøkkenerne i programmerne 'Hofretter'. Fire kogebøger blev det også til - alle med franske eller fransk-inspirerede retter.

Det er som oftest ikke retter til studenterbudgettet, men nærmere mad, der skal imponere. Om den ene af kogebøgerne 'Ikke altid gåselever' fra 1999 skriver lektor Liselotte Henriksen:

- Det er fornemme retter fra officielle middage, men især mere almindelige hverdagsretter, som prinsen har bragt med sig fra det sydfranske landkøkken, fra Østen eller som han har præget med sin egen smag og opfattelse af, hvad der er god mad. 

Bogen
Bogen "Ikke altid gåselever" udkom i 1999. Foto: Privat

I bogen fås opskrifter på alt fra farseret krabbekløer til vandbakkelser med rejemousse og fasan en papillote.

Der er kapitler dedikeret til sennep, et om hvorfor prins Henrik hader portionsanretninger og et med titlen 'Et måltid uden ost er som en dag uden sol'. 

Lyrikken

Det var ikke kun mad, som prins Henrik skrev om.

De store spørgsmål om kærligheden, døden, lykken og meningen med livet behandlede prins Henrik lyrisk i fem digtsamlinger. 

Her et uddrag af digtet 'Fredensborg slot' fra prins Henriks digtsamling 'Lykkelige nætter', oversat af Niels Lyngsø.

"Fredens slot giver fred i sjælen. Blomsterne, vindens toner, og nattens litanier luller det trygt i søvn."

Kritiker ved Weekendavisen Lars Bukdahl giver her sin tolkning af prinsen som digter: 

- Hans franske poesi er en sær både hjemløs og tidløs poesi. Det rimer som nærmest rap i et pludrende friløb, men modsat rap, foregår Henriks rim i et eventyrligt poesi-rum. Hans stil er gammeldags, men man føler næsten, at det er hinsides gammeldags. Han skriver ikke som i 1800-tallet, men som om han skriver i 1100-tallet som en anden provencalsk trobadour. 

Weekendavisens kritiker Lars Bukdahl fortæller om prins Henriks lyrik Video: Carl-Emil Søe

God appetit, god læsning og god jagt efter prinsens skulpturer.