Stor forargelse over 11 somaliske kvinder, der ikke kan dansk

"Trist" og "grotesk" siger politikere efter TV 2-indslag om somaliske kvinder. Ifølge SF er både kvinderne og fællesskabet blevet svigtet.

TV 2 har rettet i artiklen den 26. februar. Tidligere stod der, at ingen af de 11 somaliske kvinder kan dansk. Det korrekte formulering er, at ingen af de 11 kvinder rakte hånden op som bekræftelse, da TV 2 spurgte dem, om de kan dansk.

Tavshed er svaret, da TV 2s journalist torsdag spørger en gruppe somaliske kvinder fra Vollsmose om, hvor mange af dem der kan tale dansk.

Selvom de har boet i Danmark i mange år, er der ingen af de 11 kvinder, der markerer som bekræftelse på, at de kan det danske sprog. Der er heller ikke nogen af kvinderne, der er i arbejde.

Historien har ført til kritik fra flere sider. Både kvinderne og integrationsindsatsen har været mål for kritik.

Olsen Dyhr: Både fællesskabet og kvinderne er blevet svigtet 

Ifølge SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, skal kvinderne lære dansk, så de kan bidrage til det danske velfærdssamfund.

- Man skal jo forstå vores velfærdssamfund. Det er jo ikke en robust størrelse. Hvis det bliver sådan, at vi hver især vælger til og fra, hvornår vi bidrager, så falder det fra hinanden.

Hun mener både, at fællesskabet og kvinderne fra indslaget er blevet svigtet.

- Det er et system, der har svigtet. Det har både svigtet fællesskabet, fordi de her kvinder ikke er kommet i arbejde og bidrager i Danmark. Men det er også et svigt af de her kvinder, der bliver økonomisk afhængige af deres ægtefæller, siger hun.

Flere andre politikere er gået til tasterne på sociale medier for at udtrykke deres mening om de 12 somaliske kvinder.

Pape: Trist og forargeligt

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skriver på Facebook:

- Det her er både trist og forargeligt. I Danmark har vi alle en pligt til at arbejde og bidrage til samfundet. Det kan simpelthen ikke passe, at man kan leve et helt voksenliv uden at komme i arbejde. Og det er desværre endnu et eksempel på, at der er områder og kvarterer, hvor vi skal tage særligt fat. Der er ingen undskyldning. Vores normer og værdier skal gælde i HELE landet.

Skaarup: Vi må stille større krav

Peter Skaarup, der er gruppeformand for Dansk Folkeparti, kalder det ”grotesk”, at ingen af de somaliske kvinder giver udtryk for, at de kan tale dansk eller er i job.

- Vellykket integration er da de ikke-vestlige indvandreres eget ansvar. Vi må stille større krav til indvandrerkvinder og begrænse adgangen til børnechecken, så den ikke bliver et argument for ikke at komme ud på arbejdsmarkedet. Vil man ikke Danmark, hører man ikke til her, skriver han på Facebook.

Han uddyber til TV 2:

- Hvis man ikke kan det danske sprog, kan man ikke få arbejde. Der er én vej, det er at lære det danske sprog og komme ud på arbejdsmarkedet og bidrage til vores samfund, som alle mulige andre skal gøre.

- Det danske samfund tilbyder en perlerække af gode muligheder for folk, der kommer hertil for at kunne integrere sig og for at kunne leve i Danmark, ligesom danskerne gør, siger han.

Et "mismatch"

Araz Khan, som er selvstændig integrationskonsulent og kandidat til Odense Byråd for Venstre, mener, at der ikke er blevet taget ordentligt fat om problemerne på området.

- Helt grundlæggende skal man ind og ændre adfærd. Kulturelt er der et mismatch mellem det, de kommer med, og det, vi forventer her. Både i forhold til den generelle kultur, men også arbejdskulturen. Noget andet er, at mange af dem (indvandrerkvinderne, red.) kommer uden en arbejdsidentitet, siger han til TV 2.

Ifølge udgivelsen 'Indvandrere i Danmark', udgivet af Danmarks Statistik i november, er somaliske kvinder nogle af dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.

Ifølge den landsdækkende statistik er 7 ud af 10 af de 30- til 59-årige somaliske kvinder på overførselsindkomst. Det samme gør sig gældende blandt kvinder fra Syrien, Libanon og Irak.

I Hjørring er det lykkedes at give et afsæt

I den nordjyske kommune Hjørring er det lykkedes at give indvandrerkvinder et afsæt til at komme i arbejde - på trods af sprog-, helbreds- eller andre vanskeligheder.

- Der er en vilje til at komme ud på arbejdsmarkedet, konstaterer kommunens arbejdsmarkedschef, Michael Duus Nielsen.

I Hjørring Kommune gør de en ekstra indsats for at få folk ud på arbejdsmarkedet, fortæller arbejdsmarkedschef Michael Duus Nielsen. Video: Silvie Ulrikke Østebø