Café i Vollsmose er kønsopdelt - mænd sidder forrest og kvinder bagerst

På en café i Vollsmose sidder mænd og kvinder adskilt. Her bryder de sig ikke om, at statsministeren vil gøre op med ghettoernes parallelsamfund.

Vi møder 31-årige Hibo Abdulahi på en café i Vollsmose, hvor hun sidder sammen med sine veninder.

Selvom det måske ligner en helt almindelig café, så er der alligevel noget anderledes ved den. Mænd sidder forrest i caféen, og bag køkkenet er der indrettet et område, hvor kvinderne sidder – en af dem er Hibo Abdulahi. Hun bekræfter, at mænd og kvinder sidder adskilt på caféen, da TV 2 Nyhederne besøger caféen.

- Sådan er vores regler. Ja, vores lov.

Hvad mener du med det?

- Sådan er islamisk lov, kvinder og mænd sidder ikke sammen.

Så vil det sige, jeg må ikke være her?

- Jo, du må gerne være her. For du er et hvidt menneske, så du ved nok ikke bedre, siger hun og griner, men følger hurtigt op.

- Nej, teknisk set må du ikke være her. Kvinder skal være her, mænd skal være der, siger hun og peger om foran caféen.

I området foran cafeen sidder mændene. De bekræfter, at mænd og kvinder sidder adskilt.
I området foran cafeen sidder mændene. De bekræfter, at mænd og kvinder sidder adskilt. "Det er bare vores livsstil", lyder forklaringen, Foto: TV 2 / TV 2

- Sådan har det altid været

Mændene på den anden side bekræfter også over for TV 2 Nyhederne, at kvinder og mænd sidder adskilt.

- Sådan har det altid været. Det er ikke noget, jeg har tænkt over. Det er bare vores livsstil. Jeg har bare altid sat mig her, siger Ali Abdul Kadir, der til daglig arbejder som lager- og logistikoperatør.

Caféens indehaver ønskede ikke at medvirke i et interview. Men han fortæller, at der ikke er nogen regler om, at kvinder og mænd skal sidde adskilt. Det fremgår heller ikke af nogen skilte eller lignende, at mænd og kvinder skal sidde adskilt.

Parallelsamfund

Den kønsopdelte café er et eksempel på et parallelsamfund, lyder det fra Martin Henriksen, der er udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, under et besøg i Vollsmose, som TV 2 havde inviteret ham på.

- Problemet er, at nu sidder vi jo i Vollsmose, og nu har jeg før haft fornøjelsen af at gå en tur i Vollsmose, og man kan godt mærke, at det er en anden kultur. Det er nogle andre kulturer, som er fremherskende. Det kan man jo se på alt lige fra det sprog, der bliver talt, man kan se det på påklædningen, man kan se det på den måde, som folk sidder på en café, på en restaurant. Altså, man kan simpelthen se, at det er nogle andre ting, nogle andre værdier, som slår igennem sådan et sted som her, siger Martin Henriksen.

TV 2 inviterede integrationsordføreren for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, til Vollsmose, hvor han blandt andet så den kønsopdelte cafe og flere andre ting, der bevidnede, at der er tale om et parallelsamfund, ifølge ham.
TV 2 inviterede integrationsordføreren for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, til Vollsmose, hvor han blandt andet så den kønsopdelte cafe og flere andre ting, der bevidnede, at der er tale om et parallelsamfund, ifølge ham. Foto: TV 2 / TV 2

Men sådan ser Hibo Abdulahi ikke på det.

- Altså, et parallelsamfund er, at man har sin egen lov, det har caféen ikke. Den følger den danske lovgivning. For mig er det ikke et parallelsamfund, at den er delt op mellem mænd og kvinder, jeg synes det er et kulturelt sted. Det er vores kultur, som vi mangler og savner lidt. Det er en lille ting, det er ikke verdens undergang. Den gør ikke noget ulovligt, siger hun.

Martin Henriksen (DF) og Hibo Abdulahi, der bor i Vollsmose, har to forskellige opfattelser af ghettoen. Video: Rikke Museth Janniche

Går i arv

Martin Henriksen, som for nylig besøgte caféen sammen med TV 2, mener, at der er et behov for et opgør med eksempelvis en kønsopdelt café - det skader integrationen.

 - Problemet er, at der er jo rigtig mange eksempler på folk, der har boet her i rigtig, rigtig mange år, som har det godt med at være i parallelsamfundene, og det smitter jo også af på børnene. Der er stor risiko for, at børnene bliver hængende i parallelsamfundene, og så går det jo videre til næste generation, og det er der, hvor problemerne opstår, siger Martin Henriksen, og fortsætter.

- Det er, når folk er her i mange generationer, og de stadig ikke begynder at tilpasse sig det danske samfund. Så svaret er nej, det er simpelthen ikke holdbart, folk bliver nødt til at nærme sig det danske samfund, ellers kommer det aldrig til at fungere.

- Slap nu af

Men ifølge Hibo Abdulahi, der er 31 år, fraskilt mor til to og kom til Danmark som 10-årig, er hun integreret i det danske samfund, selvom hun godt kan lide at mødes med sine veninder på en cafe, hvor mænd og kvinder sidder adskilt.

- Hvad er det, der er galt med det? Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi skal være så integrerede. Betyder det, at vi skal lægge al vores kultur væk og være fuldstændigt danske? Hvad med vores hud, hvordan bliver vi så danske, når vores hud ikke er lys? Jeg forstår det simpelthen ikke. Og jeg har det sådan, at nu er det nok. Jeg er meget integreret, jeg har mange danske venner, slap nu af, lad os også lige have noget til os, siger Hibo Abdulahi, der til daglig læser til kontorassistent.