Danskerne søger diagnoser på nettet - og det er ikke et problem, siger lægeforening

16x9
Danskerne søger løs på sygdomme og symptomer. Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

For de fleste syge danskere er internettet det første sted, de får stillet en diagnose. Men det er helt i orden, mener Lægeforeningens næstformand.

Et par hurtige søgninger på nettet, og din hovedpine kan pludselig skyldes alt fra hedeture til hoved-halskræft og give anledning til helt almindelig hypokondri.

For 85 procent af den danske befolkning er nettets søgemaskiner den første konsultation, når der er tegn på sygdom. Det viser en analyse lavet af Epinion fra 2017.

Men selvom den fagre digitale verden tilbyder opklaring på symptomernes årsager, kan den også give anledning til bævrende knæ og klaprende tænder.

4 ud af 10 personer har nemlig oplevet, at søgeresultaterne gjorde dem mere bekymrede end før - i 75 procent af tilfældene helt uden grund.

Internettets hypokondere

Fænomenet med patienter, der på den måde skræmmer sig selv med en online diagnose, kaldes også ’cyberkondri’ og har for blot få år siden været fremhævet af Lægeforeningen som et muligt problem for de praktiserende læger.

Navnlig ved at patienternes egen jagt på svar kunne vildlede lægen fra at stille den helt korrekte diagnose.

Vi læger hører jo selv med til de 85 procent, der googler

Michael Dupont, praktiserende læge og næstformand i Lægeforeningen

I dag er tonen dog en anden, fortæller Lægeforeningens næstformand, Michael Dupont, der selv er praktiserende læge:

- Vi kan kun være glade for, at folk er godt forberedt og selv undersøger, hvad det kan være og ikke kan være. Og vi læger hører jo selv med til de 85 procent, der googler, siger han.

Afstemning

Fra diffust til konkret

Michael Dupont erkender, at patienternes egne søgninger til tider kan skabe misforståelser. Men i så fald er det sjældent værre, end at lægen ”må prøve at rette på det”, som han udtrykker det.

- Nogle patienter kan selvfølgelig blive unødigt oprevet eller bekymrede, men det er sjældent farligt i sig selv, siger han og opfordrer patienterne til at have kritisk sans og benytte sig af validerede sider, såsom Sundhed.dk.

Næstformanden fremhæver dog samtidig, at patienter og læger formentlig benytter sig forskelligt af internettets muligheder.

Hvor patienternes søgning ofte er overordnet og diffus, søger lægerne sandsynligvis mere specifikt efter konkrete og gerne sjældne sygdomme, forklarer han.

- Jeg har selv lige haft et eksotisk tilfælde med en person, der lige havde været i Afrika. Der kunne jeg på nettet finde diagnosen sammen med et nydeligt billede, jeg kunne vise til patienten. Det var fryd og gammen og dybest set det samme som at tage en bog fra min efterhånden slunkne bogreol, siger Michael Dupont.

Lægen mod maskinen

At informationerne fra lægens gamle bogreol nu er tilgængelig for hele Danmarks befolkning, er omdrejningspunktet for TV 2s nye vidensquiz, ’Er der en læge til stede?’.

Her dyster lægfolk og læger i at stille de korrekte diagnoser med og uden hjælp fra internettet.

Selvom patienterne, også uden for tv-skærmen, har fået flere værktøjer at arbejde med, frygter Lægeforeningen dog ikke, at de af den grund bliver væk fra lægelokalerne.

Tværtimod oplever lægerne fortsat en tilstrømning af patienter, som stadig kan være svær at følge med, lyder det fra næstformanden.

Og de menneskelige læger kan da også fortsat noget, som hverken internettet eller computere kan prale af:

- Vi kan tale med folk og se på dem. Gå i dialog og spørge ind til patienterne. Det kan computerne stadig ikke, siger Michael Dupont.

De 10 mest googlede sygdomme

Stress

Svamp

Diabetes

Angst

Allergi

Depression

ADHD

Demens

Lungebetændelse

Diarré