Filosofi på skoleskemaet skal gøre børn bedre til sprog og matematik

For første gang skal en gruppe forskere undersøge, om filosofi har en effekt på børns udvikling. Forsker mener, det kan være "en farlig vej at gå".

På linoleumsgulvet i klasselokalet på Abildgårdsskolen i Odense sidder en bamse i et fængsel af klodser. Den hedder Morten, lyder det.

Rundt om "fængslet" sidder eleverne fra 4.a og kigger.

- Morten kan godt lide at være her i fængslet. Der er tv, der er en god seng at sove i, der er et køkken. Så her er mit spørgsmål til jer: Er Morten fri? spørger klassens filosofilærer, Søren Sindberg, der til daglig er videnskabelig assistent ved SDU.

En af eleverne rækker fingeren i vejret:

- Han føler sig fri, men han er ikke fri, siger han eftertænksomt.

- Man er ikke fri, for man er jo spærret inde i et fængsel, siger en anden.

Historien om tøjdyret Morten er et eksempel på den type tankeeksperimenter, som et nyt forskningsprojekt præsenterer børn for. Projektet hedder ’Filosofi i skolen’, og er en forsøgsordning på udvalgte folkeskoler i Odense.

Bamsen Morten i fængslet af klodser.
Bamsen Morten i fængslet af klodser. Foto: TV 2

For første gang skal en gruppe forskere herhjemme nemlig undersøge, om filosofi i skoleundervisningen kan have en effekt på børns udvikling.

Flere elever genvinder troen på sig selv

Internationale forskningsresultater fra England, USA og Estland indikerer, at børn bliver bedre til ikke bare matematik og sprog, men også til at begå sig socialt, hvis de bliver introduceret for en filosofisk tankegang.

Og det er noget, som Anne Lotte Dannerfjord, der er lærer på Abildgårdsskolen i Odense, kan genkende.

- Nogle af vores fagligt svage elever har oplevet, at deres mening har værdi. Det vil sige, at når de efterfølgende i timerne skal deltage, så har de en større tiltro til sig selv, siger hun.

Anne Lotte Dannerfjord er lærer på Abildgårdsskolen i Odense, og hun kan se mange fordele ved filosofien.
Anne Lotte Dannerfjord er lærer på Abildgårdsskolen i Odense, og hun kan se mange fordele ved filosofien. Foto: TV 2

Også børnene er begejstrede:

- Der er ikke noget rigtigt svar eller forkert svar, forklarer Hussein Faisel Khawaiber fra 4.a om sit nye fag.

- Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, siger Hussein Faisel Khawaiber om filosofiundervisningen i 4.a.
- Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, siger Hussein Faisel Khawaiber om filosofiundervisningen i 4.a. Foto: TV 2

Forsker: Der kan ske en grundlagsforvirring

Forsøgene med filosofi på skoleskemaet er ikke nye. Siden 80'erne har der været eksperimenteret med filosofi i skolerne herhjemme, men det er først nu, at effekterne skal undersøges.

Idéen er ikke, at børnene lærer om filosofi, men at de lærer at tænke filosofisk, siger Caroline Schaffalitzky, der er projektleder og lektor i filosofi på Institut for Kulturvidenskab på SDU.

Det betyder blandt andet, at børnene skal blive bedre til at finde ud af, hvad de selv mener.

- Børn stiller filosofiske spørgsmål hele tiden af sig selv. Det er simpelthen bare et spørgsmål om at opfange dem, siger hun.

Intentionen er sympatisk, men den er misforstået, når det gælder de helt små børn

Brian Degn Mårtensson, der er phd. fellow ved Aarhus Universitet

Det er dog ikke alle forskere, der er lige begejstrede for det nye forsøg.

Brian Degn Mårtensson, der er phd. fellow ved Aarhus Universitet, er bekymret for konsekvenserne. Han mener ikke, at filosofi er for børn:

- Intentionen er sympatisk, men den er misforstået, når det gælder de helt små børn. Man er nødt til at have den grundlæggende viden om verden på plads, før man kan begynde at sætte spørgsmålstegn ved den. At starte med at sætte spørgsmålstegn kan være en farlig vej. Der kan ske en grundlagsforvirring, siger han.

Flere skoler skal med i forsøget

I 7.c på Giersing Realskole i Odense mærker de ikke til grundlagsforvirring.

Her har filosofilektionerne blandt andet budt på diskussioner om magt og retfærdighed, og det har været spændende, siger en af klassens elever, Christian Baggesen Klitgaard:

- Jeg kan godt lide, at der bliver stillet spørgsmål, som man egentlig ikke rigtig kan svare på.

I 7.c på Giersingskolen i Odense diskuterer de magt og retfærdighed.
I 7.c på Giersingskolen i Odense diskuterer de magt og retfærdighed. Foto: TV 2
I 7.c er de glade for filosofiundervisningen.
I 7.c er de glade for filosofiundervisningen. Foto: TV 2

Hans klassekammerat Laura Rosendahl Høst bakker op.:

- Jeg får nogle nye måder at se tingene på - altså ikke kun i dansk, men i alle mulige fag, siger hun.

Indtil nu har projektet kørt som et forsøg med over 100 sessioner på de to skoler. Planen er, at det nu bliver spredt ud til flere skoler.