Tidligere anonym sæddonor står i dag åbent frem for sine potentielle børn

Mads Christensen Voldum er tidligere anonym sæddonor, men står i dag åbent frem for sine potentielle børn.

Korrektion: Det fremgik tidligere af denne artikel, at Mads Christensen Voldum selv var donorbarn. Det er ikke korrekt. Vi beklager fejlen.  

113. Så mange børn kan Mads Christensen Voldum potentielt være far til på verdensplan.

De tre cifre angiver nemlig antallet af sædprøver, som den i dag 34-årige fysioterapeut-studerende har leveret som tidligere sæddonor. Og da hver donation deles op i flere såkaldte 'strå', kan antallet af børn i princippet være endnu højere.

Donortyper

Man kan være eller vælge tre typer donor:

  • Anonym: Her er donors identitet ukendt for donorbørnene og deres forældre. Dog er oplysninger som højde, øjen- og hårfarve ofte tilgængelige.
  • Åben: Her har donor givet tilladelse til, at barnet, når det er fyldt 18 år, kan kontakte sædbanken og få oplyst donorens identitet.
  • Kendt: Her kender forælder og donor hinanden og aftaler, at donor skal være forælder til barnet – også rent juridisk.

Både åben og kendt donation kaldes også ikke-anonym.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet 

De første fyrre gange foregik donationerne anonymt, men siden skiftede Mads Christensen Voldum mening og blev åben donor.

- Jeg synes, det var fint at kunne hjælpe par, som var barnløse, med at få børn, siger han.

- Men universet har det med at ramme én i nakken. Som 30-årig fandt jeg ud af, jeg ikke havde den far, jeg troede.

Tabubelagt tal

I mere end 40 år har sæd- og ægdonationer hjulpet 15.000-20.000 danskere til verden.

Tallet er upræcist, fordi det historisk har været omgivet af hemmelighedskræmmeri og tabu, men ifølge Dansk Fertilitetsselskab kom 929 danskere i 2016 til verden som donorbørn.

De fleste af disse er blevet til med hjælp fra anonyme donorer, selv om Folketinget i 2006 tillod klinikkerne at have sæd fra åbne donorer på hylderne, ligesom danske donorer fra 2012 fik lov til at være ikke-anonyme.

Donorregler

I Danmark må sæddonorer i 2017 donere børn til 12 familier. Før oktober 2012 var antallet 25.

Herudover kan sæden eksporteres til udlandet, hvorledes der kan findes flere børn af samme donor.

Ægdonorer må højest donere æg seks gange per klinik.

Fra den 1. januar 2018 er dobbeltdonation blevet tilladt i Danmark. Det vil sige donation, hvor både æg og sæd kommer fra donor.

Dobbeltdonation kræver en særlig sundhedsfaglig begrundelse, og kun én donor må her være anonym.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet 

Eksistentiel kolbøtte

Med den nye information om sit ophav mærkede Mads Christensen Voldum pludselig "den anden side", som han udtrykker det i 'Go' morgen Danmark'.

En række nye spørgsmål meldte sig på banen:

- Hvor kommer jeg fra? Hvordan er jeg faldet ud i forhold til, hvad han har givet mig? Har jeg en bonusfamilie et sted? Alle de ting kan godt rumstere en gang imellem, siger han.

Jeg kan ikke forsvare, at nogle børn skulle kunne få identitetsproblemer på grund af mig

Mads Christensen Voldum

I forvejen havde Mads Christensen Voldum til tider haft svært ved at føle, at han hørte til i sin familie. Og med afsløringen om sin biologiske far slog hans følelse af identitet yderligere kolbøtter.

Flere år tidligere havde han selv valgt at ophæve sin anonymitet som sæddonor - netop for at spare andre for den oplevelse. 

- Jeg kan ikke forsvare, at nogle børn skulle kunne få identitetsproblemer på grund af mig, siger han.

Nordiske donorlande

Som det første land i verden ophævede Sverige muligheden for donoranonymitet i 1985. Det samme gjorde Norge i 2005.

Begge lande har efterfølgende oplevet massive fald i antallet af donorer, og både svenske og norske barnløse valfarter derfor i dag til Danmark for at blive insemineret.

Dels på grund af det større antal danske donorer, dels fordi mange forældre nærer et ønske om at distancere sig ved hjælp af netop anonyme donorer.

Kærlighed fra A til B

Mads Christensen Voldum mener dog, at det er en fejl, at de danske regler fortsat giver donorer mulighed for at være anonyme.

- Man skal huske på, at de børn laves af kærlighed. Vi hjælper via videnskaben med, at nogle kan få det barn, de ønsker, siger han og tilføjer:

- Men vi er nødt til også at have et system, der kærligt kan give børnene svar på de spørgsmål, de eventuelt har. Siger man A, må man også sige B.

Han mener, at aldersgrænsen for donation hos landets sædbanker bør hæves fra 18 til 25 år for at sikre mere modne overvejelser hos donorerne.

For eksempel for at kunne rumme visheden om, at en donor kan opleve, at et voksent donorbarn en dag banker på hoveddøren.

Risiko for sædtørke

Verdens største sædbank, Cryos International, har hovedsæde i Aarhus og leverer sæd til mere end 100 lande.

Deres administrerende direktør forklarer, at aldersgrænsen er 18 år, da det er her en person er myndig og selv kan bestemme over egen krop.

Men sædbanken har alligevel retningslinjer, der skal sikre, at donorerne ved, hvad de siger ja til.

- Alle donorer, selvom de er over atten, skal udvise en modenhed og en forståelse for, hvad det vil sige at være donor. Ellers har vi læger og sygeplejersker, der vælger dem fra i processen, siger Peter Reeslev og fortsætter:

- Derudover har vi en intern guideline om, at man skal være over 25 år for at blive ikke-anonym donor. Med den højere alder vil vi sikre en større grad af modenhed i forhold til a forstå den beslutning, det er at være ikke-anonym donor. Det er en stor beslutning at donere i det hele taget, men vælger man at blive ikke-anonym donor, kan man ikke lave det om, siger Peter Reeslev.

Han mener ikke, der kommer noget godt ud af at ophæve anonymiteten hos danske donorer, da det vil have vidtgående indvirkning og ligesom i de øvrige nordiske lande vil kunne medføre en regulær sædtørke.

- Det vil kunne betyde, at vi ikke vil være selvforsynende med donorer i Danmark. At vi dermed ikke vil kunne behandle alle, lyder det fra sædbankens administrerende direktør.

Slægtninge søges

For Mads Christensen Voldum blev ønsket om at hjælpe donorbørn med at finde deres ophav en overgang så stærkt, at han overvejede at oprette en forening. 

Her skulle donorer og donorbørn kunne dele data og dermed gøre det nemmere at opspore eventuelle ukendte slægtninge. For selv hvis man ønsker at bryde sin anonymitet, findes der i øjeblikket ingen systemer eller registre, der kan føre slægtninge sammen igen.

Med tilladelse fra Datatilsynet har TV 2 nu oprettet et sådant register til et dna-projekt, der vil munde ud i en række tv-programmer.

Eventuelle slægtninge kan dog kun finde hinanden, hvis begge parter frivilligt melder sig til dna-kartoteket.

113 bank på hoveddøren

Om det nogensinde vil lykkes Mads Christensen Voldum at få svar om sin egen far, tvivler han selv på. For der er sandsynligvis ikke længere nogen person at tage nye dna-prøver fra.

- Ham, vi har sporet op, er desværre afgået ved døden året før, jeg nåede at finde ham, fortæller han i 'Go' morgen Danmark'.

Han har dog stadig planer om at tilmelde sig dna-kartoteket og måske en dag møde nogle af sine potentielle børn.

- Muligvis kommer der en dag nogen og banker på, og det, synes jeg, er fint. Jeg kan stå inde for min beslutning og er afklaret med konsekvensen af mine handlinger, siger han og tilføjer:

- Jeg håber dog ikke, der kommer 113 på én gang. Så skal jeg have mere plads.