Danskernes vaner ved middagsbordet kortlagt - hvordan er dine?

16x9
Madvaner 2018 Foto: TV 2

Vi bruger mindre tid på at spise og mere tid på telefoner og tablets ved middagsbordet, viser ny undersøgelse om danskernes madvaner.

Aftensmåltidet i de danske hjem har i årtier været en institution med begreber som fællesskab og hygge.

Men danskernes madvaner ændrer sig markant i disse år. Det viser det nye Madindeks 2017, der én gang om året måler danskernes syn på mad- og måltider.

Det er Madkulturen, der hører under Miljø- og Fødevareministeriet, der står bag indekset, der denne gang har spurgt ind til rammerne omkring danskernes aftensmad.

Undersøgelsen viser blandt andet, at selvom både kogebøger og supermarkedstilbud er tilrettelagt efter børnefamilier, så sidder 25 procent af danskerne og spiser aftensmad alene. Faktisk er det kun 32 procent af danskerne, der spiser aftensmåltid sammen med to eller flere.

square to 16x9

Madindeks 2017 viser også, at en overvægt af danskerne mener, at selskabet er mindst lige så vigtigt som selve maden, hvilket går fint i tråd med tidligere målinger.

- Det er omkring middagsbordet, at meget af vores dannelse sker. Vi taler om maden, om råvarerne, om maden er sund og så videre. Men vi taler også om dagen, der er gået. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at spise sammen med andre, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Herunder har vi listet fem punkter fra Madindeks 2017, der tegner et billede af danskernes madvaner under forandring.

Danskerne gider ikke foodtrends

Palæo, glutenfri, laktosefri og vegansk fylder meget i medierne. Men det er kun noget, en til to procent af danskerne lever efter. Det mest udbredte kostprincip i Danmark er stadig fedtfattig mad, som 21 procent mener, at de efterlever. Kvinder, de ældre og dem med lang uddannelse går mest op i kostprincipper.

- At det er fedtfattig mad – som man har snakket om i 25 år – der dominerer, viser, at det tager meget lang tid, før en trend forplanter sig. Hvis vi skal løfte bundniveauet i danskernes mad, så må vi tage udgangspunkt i den mad, som danskerne rent faktisk spiser – og så vise hjemmelavede og lidt grønnere alternativer derfra, lyder det fra Madkulturens direktør, Judith Kyst.

Afstemning

Over halvdelen af danskerne bruger medier under aftensmaden

Telefoner, computere og tablets. Danskerne har godt gang i medierne, når de spiser. Mest populært er fjernsynet. 87 procent af dem, der spiste alene, brugte et eller flere medier. 51 procent af danskerne ser intet problem i det. Medier er dog mindst accepteret ved middagsbordet, hvis der er børn eller gæster til stede. Medieforbruget er størst i hovedstaden og i Østjylland – og mindst på landet.

- Den situation tror jeg, alle kender. Uanset hvordan vi vender og drejer det, skaber medier under middagen bare mindre nærvær og fokus på maden. Vi ved, at trendsene starter i de store byer – så det her kommer der nok kun mere af i fremtiden, siger direktør Judith Kyst.

Afstemning

Hver fjerde dansker spiser aftensmad alene

Både kogebøger og supermarkeder er tilrettelagt efter børnefamilier. Men 25 procent af danskerne spiser faktisk alene. Kun 32 procent af danskerne spiser aftensmåltid sammen med to eller flere. Unge, der bor alene, spiser oftere sammen med andre, end ældre, der bor alene, gør. Hjemmet er dog vores fortrukne spisested. 92 procent spiser aftensmad i hjemmet.

- Det kræver meget dygtighed at lave god mad til én, hvis du vil undgå madspild. Ellers ender det hele i færdigretter, havregryn og rugbrød. Her er der helt sikkert noget at arbejde med for eksempelvis detailhandlen. Tallene viser samtidig, at omkring en fjerdedel af solospiserne savner selskab – det er tydeligst på landet. Hele 51 procent er glade for at spise alene. Fællesskabet er idealet – men fællesmåltidet er ikke for alle, konkluderer Judith Kyst.

Afstemning

Mere færdiglavet - mindre hjemmelavet

Madindeks har over de sidste tre år spurgt danskerne om, hvorvidt deres måltid var hjemmelavet eller indeholdt varer, der var færdiglavede (for eksempel pizzabund) eller mad købt ude. Her er små tegn på, at maden bliver lidt mindre ’helt og aldeles hjemmelavet’ (fra 55 procent i 2015 til 51 procent i 2017) og lidt mere ’overvejende hjemmelavet med nogle ting færdigkøbt’ (fra 22 procent i 2015 til 24 procent i 2017).

- Det går langsomt den forkerte vej. Danskerne ved godt, det er problematisk. Det siger sig selv, at jo mere færdiglavet maden er, jo mere usund er den. Det beviser, hvor vigtigt det er, at vi sætter massivt ind for at øge vores færdigheder. Og her kommer vi ikke uden om at styrke madkundskab i skolen, siger Judith Kyst.

Afstemning

70 procent bruger maksimalt 30 minutter ved middagsbordet

17 procent bruger under 15 minutter, og 53 procent bruger imellem 15 og 30 minutter på at spise aftensmad. Det hænger meget godt sammen med, at 83 procent af danskerne kun spiser én ret. Det betyder, at måltidet bliver relativt kort. Det tager 28 minutter i gennemsnit. Måltidet er en ideel mulighed for samvær, og det har stor værdi for mange danskere, viser Madindeks 2017.

- Så lad os udvide måltidet og gøre en indsats for at få forretten tilbage. At vi vælger dessert frem for forret har stor betydning for dansk madkultur. Især når vi ved, at danskerne generelt spiser for lidt fisk og grønt. Når vi kun serverer en ret, sætter vi alt på ét bræt. Alle skal kunne lide det, og der er ikke plads til eksperimenter. Ved at tage forretten tilbage giver man plads til mere – også til at bruge rester – og nedtoner kødets (hovedrettens) betydning, lyder opfordringen fra Judith Kyst.

Afstemning

Kilde: madkulturen.dk.