- Du har den højeste iq, jeg nogensinde har målt, lød det til 58-årig, da han blev testet for adhd

Kjeld Danneskiold-Samsøe ville ønske, han havde fået besked om sin intelligens tidligere.

- Jeg troede ikke, jeg var mere intelligent end gennemsnittet.

Ordene kommer fra 65-årige Kjeld Danneskiold-Samsøe mandag i 'Go' morgen Danmark'.

For syv år siden fik han en besked, der i høj grad kom bag på ham. Hos en psykolog havde han taget en såkaldt WAIS-test, som undersøger ens intelligens. Hans kone havde, på grund af hans flygtige tanker og manglende orden på hans kontor, troet, at han ligesom andre i familien led af adhd.

Men det var ikke tilfældet.

Psykologen havde en anden meddelelse til Kjeld Danneskiold-Samsøe.

- Hun sagde: ”Sæt dig ned, Kjeld. Jeg kan glæde dig med, at du ikke har adhd. Men du har den højeste iq, jeg nogensinde har målt”, husker han tilbage.

- Jeg fik et chok. Det kunne da ikke passe. Mig, der har slæbt mig gennem skolen. Hvordan kan det nu hænge sammen?

Endte som middel elev i gymnasiet

Kjeld Danneskiold-Samsøe, som gerne vil holde sin præcise iq for sig selv, husker ikke folkeskolen som en behagelig tid. Han kunne allerede spille klaver og guitar, inden han startede i 1. klasse. Men han fik ikke lov til at udnytte det.

Hvad er iq?

Iq eller ik er forkortelsen af intelligenskvotient, som er en måde at måle intelligens på. Når man er testet, får man en score, som bliver inddelt således:

171-175: Mega

131-134: Mensa

Over 130: Højt begavet

120–129: Begavet

110–119: Kvik normal

100–109: Gennemsnitlig

90–99: Mindre kvik normal

80–89: Mindre begavet

Under 79: Grænse-retarderet

Du kan teste din intelligens på Mensa.dk.

- Det var kun læreren, der måtte spille til sangundervisning. Det var lidt voksenmobning, fortæller han.

Han vidste også dengang mere om historie end sin lærer, og det var ikke velkomment i den lille folkeskole på Lolland, at en elev rettede på sin lærer, skriver Berlingske, som tidligere på måneden fortalte Kjeld Danneskiold-Samsøes historie.

- Jeg følte mig forkert.

- Jeg har kedet mig helt vildt og kunne alle tingene efter fem minutter, så jeg lærte aldrig at lære, og det gjorde gymnasiet meget svært for mig. Jeg kom faktisk ud som en middel elev. Det var jo altid dem, der havde faglige udfordringer, lærerne tog sig af, siger han.

Kjeld Danneskiold-Samsøe husker ikke folkeskolen som en behagelig tid. Video: Jane Bruun Elkjær

Ifølge psykolog Ole Kyed, som i flere år har beskæftiget sig med særligt intelligente børn, er det ikke unormalt, at disse børn kan føle sig anderledes og oversete i folkeskolen i forhold til deres klassekammerater.

- Hvis højt begavede børn ikke får den støtte i skolen, som de har brug for, kan de opleve ikke at blive set eller hørt, siger han og tilføjer:

- Det er kunsten i al undervisning. Nogle lærere er så kompetente og dygtige, at de kan se, hvad de enkelte elever har brug for. Men hvis læreren er usikker, bliver børnene det også, uanset om man er kvik eller knap så kvik. 

Voksne har et ansvar for intelligente børn

Kjeld Danneskiold-Samsøe ville ønske, at han havde fået at vide, at han var meget begavet, da han var 18 år, end da han var flere årtier ældre.

- Det handler om, at man har et potentiale, der gerne skulle bruges, uddyber han.

- Før jeg fandt ud af det, blev jeg utålmodig og kedede mig ofte til møder, fordi jeg altid vidste, hvad vi kom frem til 10 minutter før alle andre. Jeg har nu lært at beherske mig og give folk plads til selv at komme frem til en løsning.

Jeg har en sportsvogn mellem ørerne i stedet for en folkevogn

Kjeld Danneskiold-Samsøe, it-konsulent

Selvom børn, der er særligt godt begavede har bedre forudsætninger for at lære, er det ikke ensbetydende med, at de får udnyttet deres potentiale, forklarer Ole Kyed:

- Det er de voksnes ansvar at udfordre dem. De skal tilpasse udfordringer til barnets forudsætninger, behov og præstationer og bygge mere på, når det er muligt. De skal også reflektere med barnet i den feedback, de giver til barnet. Ellers kommer barnet til at kede sig.

Men hvis barnet ikke oplever at få plejet sit potentiale, kan det ifølge Ole Kyed få konsekvenser. De kan ligesom Kjeld Danneskiold-Samsøe komme til at kede sig og føle sig overset i skolen, men de kan også udvikle en bekymringsadfærd som eksempelvis angst, tvangstanker og ocd, forklarer eksperten i særligt intelligente børn.

- De kan miste tilliden til andre og troen på sig selv. Det kan også ramme deres selvtillid og selvværd. De kan blive utilfredse med sig selv, og det kan påvirke det, de engagerer sig i, siger Ole Kyed.

Test din intelligens

Bryd tabuet om at være særlig intelligent

I dag er den 65-årige it-konsulent medlem af foreningerne Mensa og Triple Nine Society, der begge har til formål at give intelligente mennesker fra hele verden mulighed for at mødes.

Her møder han ligesindede, han kan spejle sig i. 

Medlemmerne i den sidstnævnte forening tæller omkring 1800 på verdensplan fordelt på 50 lande. Fælles for dem er, at de er klogere end 99,9 procent af verdens befolkning. For at blive medlem af foreningen skal man bestå en test, der kræver en iq på 146. En gennemsnitslig begavet person har en iq mellem 90 og 110. Er man over 146, karakteriseres man som geni.

- Det er et tabu. Alle klapper, når Christian Eriksen scorer, men der er ikke nogen, som klapper, hvis man er intelligent. Men det synes jeg nu ikke, man skal skamme sig over. Du er jo født med de evner, man nu er, siger Kjeld Danneskiold-Samsøe.

Hvor kan du særligt mærke en forskel på dig og andre?

- Man kan sige, at jeg har en sportsvogn mellem ørerne i stedet for en folkevogn. Men jeg har lært at holde lidt igen.

Tegn på, at dit barn er særligt intelligent

Han/hun er ekstrem nysgerrig og spørgende

Når børn har en særlig forudsætning eller mulighed for at lære, ses det blandt andet ved, at han eller hun er ekstremt nysgerrige. Barnet er ikke blot interesserede og svarer på spørgsmål. Han eller hun vil gerne diskutere i deltaljer og søger folk (gerne voksne), der kan give dem modspil. 
Barnet kan også synes, at jævnalderende er irriterende at være sammen med, fordi de ikke forstår, forklarer psykolog Ole Kyed, som i flere år har beskæftiget sig med de særligt intelligente børn.

Han/hun er intensiv

Børn med en særlig forudsætning eller mulighed for at lære er ofte meget intensive, observerende og reflekterende. Til forskel fra velbegavede børn lytter han eller hun ikke kun med interesse, barnet viser stærke holdninger og synspunkter. 
Barnet formår også at ræsonnere abstrakt, forklarer psykolog Ole Kyed.

Han/hun er styrende

Børn med en særlig forudsætning eller mulighed for at lære er ofte styrende - uden han eller hun har lyst til at være det. Barnet er perfektionist.
Det betyder også, at barnet arbejder målbevidst og kan arbejde selvstændigt, forklarer psykolog Ole Kyed.

Han/hun tænker kompleks

Børn med en særlig forudsætning eller mulighed for at lære kan rumme meget og huske godt. . Hukommelsen er rigtig god især langtidshukommelsen. Det kan knibe med korttidshukommelsen. Han eller hun kan visuelt været meget stærk, forklarer psykolog Ole Kyed.

Han/hun lærer hurtigt

Børn med en særlig forudsætning eller mulighed for at lære får tidligt et veludviklet ordforråd. Han eller hun lærer hurtigt og ved ofte tingene, før de andre i barnets skoleklasse.
Til forskel for velbegavede børn holder barnet af at lære, mens de andre holder af at gå i skole. Alle børn vil gerne lære, mens elever med særlige forudsætninger sætter gerne større krav, forklarer psykolog Ole Kyed.