Handicappede nægter at opgive drømmen om stemmeret på trods af dom

Førtidspensionist Martin Rosenlind vil nu have sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Torsdag stadfæstede Højesteret, at fire psykisk handicappede personer, der er under værgemål, ikke må stemme ved folketingsvalg.

Vi kæmper videre

Martin Rosenlind, en af de fire personer bag søgsmålet

De tre mænd og en kvinde havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke har ret til at stemme, da de har en værge til at varetage deres økonomiske sager.

Dermed er de i retlig forstand umyndiggjort, og ifølge Grundlovens paragraf 29 mister umyndiggjorte personer deres stemmeret til Folketinget.

- Det er uretfærdigt

- Jeg er brandærgerlig og trist over afgørelsen i dag (torsdag, red.). Jeg synes stadig, det er uretfærdigt, siger Martin Rosenlind, der er førtidspensionist og en af de fire personer bag søgsmålet, til TV 2.

- Det betyder noget, at man har indflydelse på, hvad der sker i landet.

Skuespiller Lone Hertz er mor til 51-årige Tomas Strøbye, som også er en af de fire, der har anlagt sagen. Hendes søn fik en hjerneskade som barn på grund af en vaccination. Hun er også ærgerlig over Højesterets afgørelse:

 - Han har en glimrende forstand og et glimrende skriftsprog og kan tale med om politik og religion. Og han har absolut et behov for at være et menneske, man respekterer - også at have stemmeret, siger hun til Ritzau.

- Det er med til at give et menneske mindreværd, at man ikke bliver accepteret af samfundet.

En slags prøvesag

2000 personer står i samme situation som Martin Rosenlind og Thomas Strøbye, og dommen har derfor været ventet med spænding, fordi den var en slags prøvesag.

- Det drejer sig om noget helt fundamentalt om, hvem der har lov til at deltage i folketingsvalg og demokratiet, siger Martin Rosenlinds advokat, Christian Dahlager, til TV 2.

- Det (lovgivningen, red.) er noget, der stammer tilbage fra 1849, hvor kvinder og fattigfolk ikke fik lov til at stemme. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan have en moderne tilgang til dette.

Tager sagen videre

Derfor vil Martin Rosenlind nu tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. For stadfæstelsen torsdag får ham ikke til at give op:

- Vi kæmper videre, siger han.

Og det er muligt at sikre handicappedes stemmeret uden at ændre Grundloven. Det vurderer Maria Ventegodt, som er jurist og ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder. Hun ærgrer sig over dommen.

- Det er muligt at lave en ny form for værgemål, hvor man kun delvist fratager den retlige handleevne, og man så bevarer sin stemmeret, siger hun til Ritzau.

- Det skal være en form for begrænset fratagelse af den retlige handleevne. Det kan eksempelvis være en bestemt bankkonto eller et bestemt hus. Så man siger: Det er dét her, det handler om.

Hun opfordrer derfor politikerne til at se på loven og mener ikke, at forslaget vil gøre loven mere indviklet end i dag.

- Det foregår allerede ved en dom i dag. Så det ville ikke være meget mere krævende, siger hun.

Må gerne stemme til andre valg

Højesteret vurderede i sin afgørelse, at det hverken er i strid med Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention, at de fire personer ikke måtte stemme ved folketingsvalget i 2015.

Ifølge Højesteret må personer, som har været underlagt et såkaldt værgemål, anses som umyndiggjorte.

De cirka 2000 personer, der ikke må stemme ved folketingsvalg, må dog godt stemme ved kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til EU-parlamentet. Det blev muligt med en lovændring i 2016.