Mens danskernes frygt for russerne falder, trykker svenskerne folder om krigen, der kan komme

16x9
En svensk militærøvelse i september sidste år. Foto: ANDERS WIKLUND / Scanpix Denmark

Snart udkommer folderen 'Hvis krisen eller krigen kommer' på den anden side af Øresund.

Det er ikke sket siden 1980'erne. Men om et par måneder bliver en ny folder sendt til 4,7 millioner svenske husstande. Det skriver svenske Aftonbladet.

Folderen, som udsendes af den svenske myndighed for civilbeskyttelse og beredskab, har været under udarbejdelse siden 2017 og bærer indtil videre titlen 'Hvis krisen eller krigen kommer'.

Den beskriver, hvordan svenskerne skal forberede sig i tilfælde af terrorangreb, naturkatastrofer og krig.

Årsagen til, at folderen nu igen udkommer, er den forværrede sikkerhedssituation i Europa og Sveriges nærområder. Folderen har til hensigt at øge svenskerne kendskab til kriser, beredskab og krig og er en del af en større indsats for at genoplive det civile forsvar i landet. Tidligere har svenskerne også opfordret deres befolkning til at have proviant til en uge.

Målet er, at hele det svenske samfund, og ikke blot forsvaret, skal være rustet til et militært angreb. Således skal det også diskuteres på en Folk og Forsvar-rigskonference, som indledes i Sälen søndag.

Færre danskere frygter russerne

Samtidig med at svenskerne ruster befolkningen til krise- og krigssituationer, er danskernes bekymring for Rusland faldende. Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget blandt 1132 danskere for TV 2 og Politiken. 

Her fremgår det, at 33 procent af danskerne helt eller overvejende mener, at Rusland udgør en trussel mod Danmarks velstand og sikkerhed. 

Det samme spørgsmål blev danskerne stillet i sommeren 2016. Dengang var 48 procent af danskerne helt eller overvejende enige i udsagnet. 

I forhold til den russiske optrapning er Danmark undtagelsen, mener generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe. 

- Hvis man kigger hele vejen rundt om Østersøen, så er alle stater rundt omkring den bekymret. Sverige og Finland selvfølgelig mere end alle andre, fordi de ikke hører under NATO-paraplyen, så de skal beskytte sig selv. Derfor føler de sig markant mere bekymrede, siger han. 

Svensk støtte til NATO stiger

Samtidig viser en ny meningsmåling fra Aftonbladet, at støtten stiger til et svensk medlemsskab af NATO. 43 procent af svenskerne ønsker at være med i alliancen, mens 37 procent er imod og 20 procent svarer "ved ikke".

For et år siden var 42 procent af svenskerne mod et medlemsskab af NATO, mens 37 procent ønskede deltagelse.

I den svenske Riksdagen er der dog i øjeblikket ikke noget flertal for et svensk NATO-medlemskab. Socialdemokraterne, Miljøpartiet, Venstrepartiet og Sverigedemokraterne er alle imod.

Når mennesker har ansvaret for sig selv

Aftonbladet har talt med Christina Andersson, som leder arbejdet med at udvikle brochuren. Hun fortæller, at det er en udfordring at kommunikere de præcise begreber om krig og militær aggression ud til folket. 

Det kræver nemlig at informationerne er let tilgængelige med korte tekster og mange illustrationer - i lighed med de ældre versioner af 'Hvis krigen kommer'.

- Hvis samfundet er påvirket af alvorlige trusler - eller endda er helt slået ud - har mennesker et ansvar for at kunne håndtere både egne og pårørendes grundlæggende behov for en stund, siger Christina Andersson.

Mad, vand, varme og kommunikation

Brochuren omhandler blandt andet følgende:

Totalforsvar og forhøjet beredskab. Hvordan man kan være opmærksom på informationspåvirkninger - både mod enkeltindivider og Sverige som stat. Forståelse for hvad en krise og en krigstrussel indebærer, og hvordan det påvirker samfundet og privatpersoner. Korte råd om, hvordan man bør agere under et terrorangreb.

Dertil kommer specifikke råd om hjemmeberedskab, det vil sige, hvordan svenskerne på egen hånd kan forberede sig på kriser og krig.

Det drejer sig om fire områder; Mad, vand, varme og kommunikation.

Mere komplekst trusselsbillede

I den forbindelse er det, ifølge Christina Andersson, også helt andre oplysninger, som befolkningen har brug for i dag, i forhold til årene efter Anden Verdenskrig.

- Dengang var fokus kun på krig. I dag ser samfundet helt anderledes ud. Der er et betydeligt mere kompleks trusselsbillede med klimaforandringer, terrorangreb, pandemier og informationspåvirkninger. Folk har brug for at uddanne sig mere og vide, hvordan man skal håndtere det, siger hun.

'Hvis krisen eller krigen kommer' ventes at udkomme i forbindelse med den årlige kriseberedskabsuge, der løber fra den 28. maj til den 3. juni.