Jægerkorpset bandlyser fem jægersoldater

Selv mener Thomas Rathsack, der er en af de upopulære jægersoldater, at sagen er udtryk for moralsk smagsdommeri.

På gangene i jægerkorpsets hovedkvarter hænger hundredvis af portrætter af nuværende og tidligere jægerkorpssoldater. For det hedder sig, at når man først er blevet jægersoldat, er man jægersoldat for livet.

Det er dog ikke længere tilfældet for de fem portrætter, der nu hænger med bagsiden udad på Flyvestation Aalborg. De er blevet vendt i vanære – og det er i korpsets 50 år lange historie aldrig sket.

Ifølge Peter Ernstved Rasmussen, der er redaktør på netmediet Olfi.dk, som skriver om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, er der her tale om en ”uofficiel eksklusion” af de fem jægersoldater.

Bryder korpsets kodeks

Den uofficelle eksklusion skyldes angiveligt, at de fem tidligere jægersoldater har optrådt for meget i tv og bøger.

- De er simpelthen kommet i bad standing. De har forbrudt sig imod det kodeks, at man ikke taler offentligt om, hvad man laver i Jægerkorpset, siger Peter Ernstved Rasmussen i ’Go’ morgen Danmark’.  

Blandt de ekskluderede er eksempelvis Thomas Rathsack, der er kendt fra TV 2-programmet ’Korpset’, hvis anden sæson løber over skærmen fra den 31. januar. Her præsenterer han sammen med tre andre tidligere jægersoldater et forløb med fysiske udfordringer, som 30 danske mænd skal igennem. Øvelser, der er baseret på jægersoldaternes egne erfaringer uden at være identiske med dem, man skal gennemføre for at blive optaget i den egentlige specialstyrke. 

- Det er faldet mange for brystet i jægerkorpset, siger Peter Ernstved Rasmussen og henviser til sine kilder i specialstyrken.  

- Moralsk smagsdommeri af værste skuffe

Selv mener Thomas Rathsack, at sagen er udtryk for moralsk smagsdommeri.

- Jeg sover lige godt om natten, selv om mit billede hænger anderledes på væggen hos Jægerkorpset. Men siden du spørger mig, så synes jeg, det er moralsk smagsdommeri af værste skuffe, som Jægerkorpsets ledelse har udøvet over for mig og fire andre tidligere jægere. Det er småligt, og konsekvensen er, at nye jægere bliver usikre, og korpset får et dårligt ry, siger han til Ekstra Bladet og afviser at kommentere sagen yderligere over for TV 2.

Ud over Rathsacks foto er også Lars Møllers portræt blevet vendt om, angiveligt fordi han i 2013 skrev bogen ’Jæger 200’, der ifølge Peter Ernstved Rasmussen kritiserer en række unavngivne kilder i jægerkorpset.

- Det er en træls sag. Det påvirker mig. Jeg har lagt halvdelen af mit liv i Jægerkorpset, og jeg sætter jægerkorpset utrolig højt. Der er et sted, hvor jeg har elsket at være, så det påvirker mig, det er klart, siger Lars Møller til ’Go’ morgen Danmark’ om sagen.

- Jægerne har udelukket sig selv fra fællesskabet

Over for ’Go’ morgen Danmark’ understreger chefen for Jægerkorpset, Kåre Jakobsen, at det har konsekvenser, hvis man ikke overholder korpsets regler.

- Lad mig slå fast, at vi er en super professionel eliteenhed med de bedste folk, og er der folk, der forlader jægerkorpset og ikke holder sig inden for vores værdier og etik og tavshedskodeks, så er det af gode grunde forbundet med konsekvenser. De personer, der er tale om, har derfor udelukket sig selv fra fællesskabet i jægerkorpset, fordi de har overskredet vores normer, værdier, etik og den tavshed, som specialoperationer er forbundet med, siger han.

Derudover fremhæver chefen, at det særligt er samarbejdet med internationale specialstyrker, der vejer tungt.

- Vi er en eliteenhed med stor troværdighed, som samarbejder med de fineste specialenheder i verden og disse samarbejder bygger på tillid og respekt. Vi har et stort ansvar over for disse internationale specialenheder, som stoler på os, på det vi siger, og det vi gør. Derfor har det konsekvenser, når man er i en eliteenhed og ikke følger de normer, og det kodeks, der er, lyder det.

Også andre har skrevet bøger og lavet tv-programmer på baggrund af deres erfaringer som jægersoldater, heriblandt BS Christiansen og Nicolai Moltke-Leth, og da de ikke har fået vendt deres portrætter, er der ingen logik i sagen, mener Peter Ernstved Rasmussen:

- Det er derfor, der er mange, der kalder det en børnehave, for hvad er kriterierne for, om man bliver ekskluderet eller ej? Hvem må skrive bøger, og hvem må ikke skrive bøger? Det er der ikke nogen, der ved, eller har fået en forklaring på, siger han i 'Go' morgen Danmark'.