Island indfører lov om ligeløn – Danmark halter bagefter

16x9
Det var den tidligere statsminister Bjarni Benediktsson, der indførte loven om ligeløn i Island. Foto: HALLDOR KOLBEINS / Scanpix Denmark

I Danmark vil hverken regeringen eller oppositionen gå i fodsporene på den islandske lov.

En ny lov i Island kræver, at private og offentlige virksomheder med 25 ansatte eller mere skal dokumentere, at mænd og kvinder i den samme stilling får den samme løn, uanset hvilket køn, seksualitet eller etnicitet man har. 

Hvis virksomhederne ikke kan det, bliver de pålagt en bøde, skriver BBC.

Det er første gang i verden, at et land indfører et krav for at reducere lønforskelle mellem mænd og kvinder.

Et krav, som kønsforsker fra Roskilde Universitetscenter Kenneth Reinicke ser lange udsigter til i Danmark.

- I Danmark er vi så langt fra, som vi overhovedet kan komme, griner han med hentydning til den nye islandske lov.

Kenneth Reinicke mener ikke, at man i Danmark har respekt for ligestillingsdiskussioner, og politikerne har en helt anden indstilling til emnet, end Island har.

- Det er noget, arbejdsmarkedet selv skal finde ud af, og bureaukrater skal ikke bestemme, hvordan lige løn skal behandles, fortæller kønsforskeren til TV 2.

Regeringen vil ikke følge Islan

På rangordningslisten Global Gender Gap Index over lande, der yder mest for ligestillingen målt på flere parametre, halter Danmark langt efter sine nordiske naboer.

På listen indtager Danmark en 14. plads, mens Sverige og Norge henholdsvis indtager en anden- og femteplads. Island topper listen.

I regeringspartiet Liberal Alliance gør ligestillingsordfører May-Britt Kattrup opmærksom på, at man i Danmark har en lov om ligeløn i Danmark. Hun mener ikke, at man skal indføre omvendt bevisbyrde i Danmark, hvor virksomhederne skal bevise, at de opretholder loven.

- Vi opfordrer folk til at tale mere åbent om lønnen, så man får synliggjort, om der er forskelle. Derved kan arbejdsmarkedsparterne tale om forskellene, siger hun til TV 2, og hæfter sig ved, at i den danske model er det arbejdsmarkedsparterne, der forhandler lønnen uden politikernes indblanding.

May-Britt Kattrup tror, at et politisk indgreb i debatten om ligeløn vil betyde mere bureaukrati og mere administrationsarbejde for virksomhederne.

Brug for statistikker

I oppositionen er man bekymret for udviklingen i lønforholdene mellem mænd og kvinder.

- Det er som om, at det er gået fuldstændig i stå. Vi må konstatere, at problemet ikke løser sig selv, konstaterer ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet over for TV 2.

Han vil i stedet komme ligelønsdebatten til undsætning ved brug af kønsopdelte lønstatistikker. Noget som Danmarks Statistisk skal udarbejde.

Her skal hver virksomhed modtage en opgørelse over, hvordan lønforholdene mellem mænd og kvinder forholder sig.

- Det afgørende er, at man har en viden og data, man kan diskutere ud fra. Her er det så vigtigt, at man deler den mellem medarbejder og arbejdsgiver, så man kan få en fornuftig snak om lønnen ude i virksomhederne, fortæller Rasmus Horn Langhoff og understreger, at sådan en løsning ikke skal pålægge en virksomhed ekstra udgifter eller mere administrationsarbejde.

Rasmus Horn Langhoff er af samme overbevisning som May-Britt Kattrup (LA), at en lov som den islandske vil være for ”administrationstung”.