Svenskere advares om krig, men det bliver ikke en annektering, siger ekspert

Den danske forsvarsminister er enig i, at Sverige står overfor en reel trussel om angreb fra Rusland, men det gælder ikke Danmark.

Svenskerne skal hamstre mad, vand, tøj og medicin.

For risikoen for et væbnet angreb fra Rusland mod Sverige er blevet større, og derfor bør de svenske borgere have et forråd af mad, så de kan klare sig i syv dage uden hjælp fra det omkringliggende samfund.

Et angreb på et land er et angreb på alle landene. Den sikkerhed har Sverige ikke

Forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen

Sådan lyder det i en gennemgang af Sveriges totalforsvar fra Försvarsberedningen, som er en kommission bestående af fremtrædende medlemmer fra alle Riksdagens partier, forsvaret og en række ministerier.

Men mens svenskerne rådes til at fylde spisekamrene, kan danskerne tage det mere roligt, siger den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), til TV 2.

Der er nemlig én afgørende forskel mellem Sverige og Danmark.

Danmark er medlem af NATO.

Forsvarsminister: Samarbejde med NATO er hjørnesten i sikkerheden

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen erklærer sig enig i den svenske rapport, som viser en trussel om angreb fra Rusland, men understreger, at Sverige og Danmark står i to forskellige situationer. 

- Vi er omfattet af den sikkerhedsgaranti, som NATO giver. Det vil sige, at et angreb på ét land er et angreb på alle landene. Den sikkerhed har Sverige ikke, siger ministeren til TV 2.

Hvad er NATO?

NATO’s formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk, økonomisk og militært samarbejde. Demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper er vigtige elementer i det fælles værdigrundlag. NATO blev oprindeligt etableret som en kollektiv forsvarsorganisation, men har i dag en lang række aktiviteter, som går væsentlig videre end dette formål.

Kilde: Udenrigsministeriet

Hvor stor betydning har det, at vi er medlem af NATO?

- Det er jo hjørnestenen i vores sikkerhedspolitik. Alliancen NATO og samarbejdet med USA er altoverskyggende.

Men I lægger op til at hæve forsvarsbudgettet i det kommende forsvarsforlig – så der er vel en høj trussel?

- Det er der helt klart. Efter 2014 fik vi alle sammen en brat opvågning, hvor man annekterede Krim, hvor man startede den her ulykkelige krig i Ukraine. Det har fået alle lande til at gennemtænke den udfordring, vi står over for. Når vi samtidig ser et aggressivt Rusland, der opruster og opsender nye missiler i Kaliningrad, som kan nå København og Stockholm, så er der grund til at være på vagt.

Hvem er medlem af NATO?

Der er 28 medlemslande i NATO:

Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemborg, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.

Men selvom han anerkender, at Rusland opruster, så vurderer det danske forsvarsministerium ikke, at der er en reel trussel mod dansk territorium på samme vis, som Sverige oplever det.

- Hvis vi tænker tilbage til koldkrigstiden, så var Danmark en frontlinjestat. Der havde Warszawa-pagten planer om at gå i land i Køge Bugt. Nu er fronten flyttet over til de baltiske lande, så vi er ikke længere en frontlinjestat, og det ændrer selvfølgelig situationen.

Tusindvis af mennesker døde i 2014, da Rusland annekterede halvøen Krim.
Tusindvis af mennesker døde i 2014, da Rusland annekterede halvøen Krim. Foto: STRINGER / Scanpix Denmark

Danske soldater på vej til Estland

Truslen fra Rusland i de baltiske lande er højaktuel i disse dage, hvor 200 danske soldater forbereder sig på at tage til Estland, som en del af NATO’s ”forstærkede fremskudte tilstedeværelse” i Baltikum og Polen – det såkaldte eFP-bidrag.

Det skal dels være med til at forsikre de baltiske allierede om, at NATO står last og brast med dem og dels virke til at afskrække Rusland fra at handle aggressivt mod NATO's østligste medlemslande.

- Meningen med soldaterne er, at det skal vise russerne, at hvis de involverer sig i de baltiske lande, så involverer de sig med hele NATO, siger viceleder ved Center for Militære studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, til TV 2.

Det danske forsvar kører her materiel og køretøjer ombord på DFDS færgen Ark Germania i Aalborg Havn, fredag den 5. januar 2018.
Det danske forsvar kører her materiel og køretøjer ombord på DFDS færgen Ark Germania i Aalborg Havn, fredag den 5. januar 2018. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Således blev lastbiler, landrovere, minibusser og sanitetskøretøjer fredag læsset ombord på en færge i Aalborg. I alt 41 køretøjer og 63 containere med materiel blev fragtet ombord. Tirsdag læsses færgen med infanterikøretøjer, hvorefter den sejler videre mod Estland med endelig destination i byen Tapa, hvor danskerne får hovedkvarter.

- Vi skal på en trænings- og uddannelsespræget mission, fordi truslen er relativt lav, og fordi vi ikke håber, det bliver aktuelt med en reel indsættelse, fortæller kaptajn i trænregimentet, Søren Kofoed til TV 2.

Fredag den 5. januar læssede det danske forsvar den færge, som skal transportere det danske materiel til Estland i forbindelse med danmarks bidrag til NATO's indsats i landet.

Det første danske hold flyver til Estland onsdag den 10. januar, hvor de skal være, indtil de erstattes af hold to til sommer. Her skal de i 2018 udgøre en del af en bataljon på omkring 1000 soldater, der ledes af Storbritannien.

Ekspert: - Situationen er alvorlig i Sverige

Ligesom Claus Hjort Frederiksen bekræfter, at truslen mod Sverige er reel, så siger militæranalytiker Kristian Søby Kristensen, at den svenske situation er alvorlig.

Men han forudser ikke, at der er tale om risiko for konventionelle angreb som det, russerne udførte på Krim i 2014

- Det kan være cyberangreb eller anden propagandavirksomhed, som kan sætte samfundet i en krisesituation, siger Kristian Søby Kristensen.

De svenske borgere har hidtil været opfordret til at have basale fornødenheder som mad, vand og medicin, så de kan klare sig i tre dage uden hjælp for omverdenen. Med de skærpede råd opfordres de altså nu til at kunne klare sig i en hel uge.

- Man er bekymret for, at store dele af samfundets funktioner såsom elnettet, telefonsystemer, vand og andre slags essentielle fornødenheder godt kan finde på at blive sat ud af kraft. Derfor fortæller man den svenske befolkning, at de skal kunne klare sig selv, indtil den svenske beredskabsstyrelse kommer, lyder det fra militæranalytikeren.

Det er gået op for Sverige, at Rusland er en sikkerhedspolitisk udfordring, siger viceleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen. Video: Louise Uberg

Den svenske analyse er en konsekvens af Ruslands annektering af Krim, offensiven i Ukraine og militære provokationer de seneste år.

Försvarsberedningen anbefaler, at Sverige indretter sit militære og civile forsvar, så det kan klare sig gennem en krise- eller krigssituation i mindst tre måneder. Det betyder blandt andet, at der de næste fem år årligt skal afsættes 325 millioner svenske kroner til at renovere de mange beskyttelsesrum, som fortsat findes i Sverige.