Køretøjer og soldater sendes til Estland: - Vi viser, at det ikke er en gratis omgang, siger minister

En tidligere KGB-officer som Putin forstår kun folk, der handler ud fra en magtposition, lyder det fra Danmarks forsvarsminister.

Tirsdag sejler en færge fra Aalborg mod Estland med i alt 41 militære køretøjer og 63 container med materiel fra det danske forsvar.

Sammen med 200 danske soldater skal det indgå i NATO’s forstærkede fremskudte tilstedeværelse” i Baltikum og Polen.

Årsagen er truslen fra Rusland mod de baltiske lande. Men skulle knap 4000 NATO-soldater i Baltikum og Polen kunne skræmme russerne?

- Nej, det tror jeg ikke, siger Danmarks forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), til TV 2.

Forstår kun magt

Men når de danske soldater sammen med kollegaer fra England og Frankrig alligevel skal til Estland, skal det ses som en solidaritetshandling og et signal til Rusland om, at hvis de angriber ét NATO-land, så angriber de alle – den såkaldte artikel fem, også kaldet musketereden.

- Det dækker jo over den realitet, at de ikke bare møder estiske soldater. Det er altså ikke en gratis omgang. Det vil også være NATO-soldater, de møder, siger Claus Hjort Frederiksen.

Han påpeger, NATO’s filosofi er at stå så stærke, at Rusland og præsident Vladimir Putin ”ikke engang kommer i tanke om at prøve på noget.”

- Jeg tror, vi er nogenlunde enige om, at en gammel KGB-officer, der er opdraget i Sovjetunionens tid, som Putin, han forstår kun at tale med folk, der handler ud fra en magtposition, siger forsvarsministeren.

Truslen fra Rusland er blevet relevant igen, efter stormagten i 2014 annekterede Krimhalvøen i Ukraine.

Øget svensk risiko

I vores naboland Sverige er risikoen for et væbnet angreb fra Rusland blevet større. Det vurderes i en gennemgang af Sveriges totalforsvar, som TV 2 beskrev søndag.

Derfor er svenskerne netop blevet opfordret til at hamstre mad, vand, tøj og medicin nok til syv dage.

Ifølge de svenske myndigheder er situationen så alvorlig, at Sverige forbereder sig på både væbnede angreb og cyberangreb fra Rusland.

- Man skal have mad i hjemmet. Man skal også have tæpper og passende tøj. Desuden skal man undersøge, om der er et beskyttelsesrum i nærheden, siger Björn von Sydow, der er formand for Forsvarskommissionen i Sverige, til TV 2.

Svenskere forbereder sig

TV 2 var søndag i Malmö for at høre de almindelige svenskeres syn på den mulige trussel fra Rusland.

- Nej, jeg tror ikke på det. Hvorfor forberede sig på noget, som formentlig aldrig sker?, siger Janny Schörin, der er administrativ medarbejder.

Samme afslappede holdning finder man ikke hos Maria Månsson, der er teknisk chef i Malmø Koncernhus. Hun har allerede taget sine forholdsregler:

- Min kone, Lotta, har samlet overlevelsesudstyr, som vi har i kælderen. Hun har købt konservesdåser, vand og en transisterradio. Der er lidt af hvert, så vi kan klare os.