174 år gammel juletradition kæmper for sin overlevelse - har du også droppet den?

Vi sender markant færre breve end tidligere. Det rammer også julekortene.

Julen har bragt velsignet bud, lyder det i en julesang. Men at det skulle være i form af et fysisk julekort bliver der stadig mindre chance for.

Siden 1999, hvor brevposten i Danmark lå på sit højeste, er mængden af breve faldet med omtrent 80 procent. Og det påvirker også mængden af julekort, oplyser Postnord.

Præcis hvor stort et fald, der er tale om, kan postvæsnet ikke sige, da det ville kræve, at man åbnede alle breve. Men med Danmark værende verdens mest digitaliserede land formoder Postnord, at en stor del af de årlige hilsner er rykket online.

Færre julemærker

Det kan også mærkes hos Julemærkefonden, hvor salget af fysiske julemærker i mange år har været faldende og i år næsten halveret i forhold til 2011.

I år forventer fonden således at lande på en julemærke-omsætning på mellem 10 og 10,5 millioner kroner mod eksempelvis 13,1 millioner kroner sidste år og 18,3 millioner kroner i 2011.

Venstre: Det første julemærke, fra år 1904, med portræt af Danmarks daværende dronning Louise. Højre: Det seneste julemærke, fra år 2017, med nissemotiv.
Venstre: Det første julemærke, fra år 1904, med portræt af Danmarks daværende dronning Louise. Højre: Det seneste julemærke, fra år 2017, med nissemotiv. Foto: Julemærkefonden

- Som vi fortolker det, er julehilsenen gået digitalt, blandt andet på sociale medier, siger direktør i Julemærkefonden Søren Ravn Jensen.

Derfor forventer Julemærkefonden en fremtid uden julekortet som fast tradition. Blandt andet med digitale alternativer såsom apps og e-julemærker.

Det håndskrevne julekort er på retur.
Det håndskrevne julekort er på retur. Foto: Mads Nissen / Scanpix Denmark

Unge er faldet fra

Den udvikling spejler sig umiddelbart også i en meningsmåling fra 2016, hvor blot fire ud af ti personer på 18-34 år regnede med at sende julekort. Til sammenligning regnede tre ud af fire borgere over 65 år at sende en frankeret julehilsen.

Det viser tal fra analyseinstituttet TNS Gallup for Postnord.

Og selv om der ikke er angivet direkte årsager til den lavere popularitet blandt de yngre dele af befolkningen, peger flere parter og eksperter på et skift til digitale alternativer som den mest sandsynlige årsag. Herunder sms'er, e-mails og sociale medier.

Afstemning

Uddøen eller genfødsel

En af dem er livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager. Han mener, at kortet med ønsket om "glædelig jul og godt nytår" vil uddø med de ældre generationer. 

- Jeg tror især ikke, at de generationer, som er født digitale pludselig bliver en stor generation af brevskrivere. Men den personlige hilsen dør ikke, siger han og understreger, at vi kun vinker farvel til en distributionsform.

- Trangen til at gøre noget virkelig personligt, der rører folk, vil finde nye kanaler, siger han.

Den betragtning deler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator. Men hun tror også på en renæssance til det lange brev og herunder den lange, håndskrevne julehilsen fra hjertet, hvor man skriver, hvor meget andre mennesker egentlig betyder for en.

- Men det kan godt være, at det bliver en nytårshilsen mere end en julehilsen. I hvert fald noget, der siger tak for i år signalerer, at nu går vi ind i et nyt, fortæller hun.

Større gestus

Trods digitaliseringens fremmarch er der dog stadig noget særligt ved at modtage et fysisk brev, herunder julekort, mener museumsinspektør Eva Wistoft Andersen fra Enigma museum for tele, post og kommunikation.

Med den linde strøm af digitale tekster drukner de "rigtige" beskeder fra familie og venner ofte i indbakkens strøm af information, forklarer hun.

- Det lille ikon, der viser mig, hvor mange ulæste mails jeg har i min indbakke, påvirker mig ikke længere. At modtage et rigtig fysisk brev er derimod blevet til en så sjælden begivenhed, at oplevelsen allerede begynder ved postkassen, lyder det fra museumsinspektøren.

- Så brevet har stadig en værdi som de digitale medier ikke har. Der er blevet investeret tid og følelser i det og det betyder, at det er en gestus med en større vægt, tilføjer hun.

Afstemning

Større glæde

Den ellers skeptiske Henrik Byager er enig i, at den håndskrevne hilsen vidner om et større personligt overskud.

- Når vi får et kort fra nogen, så tænker vi: "Gud, de har virkelig gjort noget ud af det. De har skrevet et fint, personligt kort. De har været nede og købe et frimærke og sende det" – og det er faktisk mere den indsats, der ligger bag, som jeg tror, vi værdsætter, siger han. 

På mange danske julekort driller nissen postbudet, som overlæsset med breve og pakker slider sig gennem vintervejret. Men også postbudet selv er et populært motiv. Her med syvmilestøvler på for at kunne bringe brevene hurtigt ud. Kortet er fra 1900.
På mange danske julekort driller nissen postbudet, som overlæsset med breve og pakker slider sig gennem vintervejret. Men også postbudet selv er et populært motiv. Her med syvmilestøvler på for at kunne bringe brevene hurtigt ud. Kortet er fra 1900. Foto: ENIGMA Museum for post, tele og kommunikation

På trods af ungdommens umiddelbare modvilje mod at sende julekort, viser Postnords meningsmåling samtidig, at forventningerne til at modtage kortene straks er helt anderledes end planerne om at sende dem.

Mere end halvdelen af de 18-34-årige forventede således i 2016 at finde et julekort i postkassen. Og syv ud af ti beskrev sig selv som gladere for at modtage fysiske kort end digitale - cirka samme en andel som hos den ældste målgruppe.

Historien om julekortet
1843
Verdens først kendte julekort bliver udgivet i England – tre år efter opfindelsen af frimærket.
Kortet bestilles af Sir Henry Cole som en måde at slippe for at skrive det samme igen og igen.
Han arbejdede dengang ved Victoria and Albert Museum i London, hvor julekortet i dag står udstillet.
Kortet fra dengang er tegnet og farvet i hånden og bærer teksten ”A Merry Christmas and a Happy New Year to you” til motivet af en skålende familie ved et julebord.
Første oplag var på 1000 kort, og de af dem, som Henry Cole ikke fik brugt, blev efterfulgt solgt i en lokal butik.
1871
Det danske postvæsen tillader at sende postkort, herunder julekort.
1882
Det første dansk-producerede julekort sælges. Indtil da har kortene fortrinsvist haft tysk tekst.
1888
Det danske postvæsen indfører forskellige portotakster, der gør det både billigere og nemmere at sende julekort i stedet for breve.
1904
Julemærket opfindes af den danske postekspedient og senere postmester Einar Holbøll. Pengene fra den ekstra porto går til at hjælpe udsatte børn.
1911
Det første julemærkehjem – Julemærkesanatoriet i Kolding - åbner for børn med tuberkulose.
1918
Emma Gad kritiserer julekortene. De er ”til største Besvær for Postvæsnet og ikke til synderlig glæde for dem, der udveksler dem,” skriver hun.
I stedet er hun mere til nytårskort, ”da gode ønsker for et helt Aar dog har større Rækkevidde end en julehilsen”.
Traditionen fortsætter dog.
1938
Et alternativt julekort i form af en (korrekt) frankeret grydeske dukker op hos postvæsnet og bliver leveret.
Omkring 1960 sender en tandlægestuderende på samme måde et korrekt frankeret gebis med en julehilsen.
1950
Billeder af familiens børn klædt ud som nisser florerer i 50'erne og bliver brugt som julekort.
Det samme gør andre kreative udfoldelser som juleklip, -flet, -tegninger og -collage.
1960
Ligesom mange andre borgerlige skikke oplever julekortet en nedtur under 60’ernes oprørsperiode.
1980
Julekortet oplever et comeback i 80'erne og bliver i mange hjem benyttet som en del af juleudsmykningen.
2001
Julemærket udkommer i elektronisk version. Stadig flere begynder at sende digital post frem for fysisk.
Nu
Antallet af julekort er sammen med den generelle mængde af brevpost faldet markant.
Desuden benytter mange sociale medier og andre digitale medier til at ønske god jul og godt nytår.