Spillet om de offentlige lønkroner er stillet op - her er, hvad de kæmper om

I dag indledte parterne forhandlingerne om den offentlige overenskomst. Det handler om lønfest, lærere og frokost - og en sygeplejerskes lønseddel.

I dag startede overenskomstforhandlingerne på det offentlige område formelt med et såkaldt ’sættemøde’ i Finansministeriet, hvor de statslige forhandlere så hinanden i øjnene og præsenterede deres krav for hinanden.

I løbet af ugen gør kommunernes og regionernes forhandlere det samme, og så er man klar til at forhandle for alvor efter jul.

- Ikke overraskende trækker vores krav på nogle områder i hver sin retning. Vi har et ansvar for at finde løsninger på de svære spørgsmål vi står overfor, opsummerede statens hovedforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), efter dagens møde.

Men hendes forhandlingsmodpart, de statsansattes hovedforhandler Flemming Vinther, slog dog samtidigt fast, at man er meget uenige – ganske som parterne har meldt ud de seneste uger.

Op til kampstart har parterne nemlig haft travlt med opvarmningen. Den vigtige periode, hvor den offentlige mening og danskernes forventninger skal formes:

Er tiden inde til at give pæne lønstigninger, fordi særlige faggrupper er sakket bagud?

Eller er der grund til at holde igen med lønstigningerne af hensyn til virksomhederne og samfundsøkonomien?

De offentligt ansattes løn

Før dagens møde i Finansministeriet har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) netop fremlagt tal, der skal vise, at mange lavtlønsgrupper i den offentlige sektor får mere i løn end tilsvarende lavtlønnede i den private sektor. Samtidigt siger DA, at lønnen siden finanskrisen i 2008 er steget mere i det offentlige end i det private.

Den private og offentlige lønudvikling siden 1996. Dansk Arbejdsgiverforening er optaget af, at den offentlige lønudvikling er gået hurtigere end den private siden finanskrisen i 2008.
Den private og offentlige lønudvikling siden 1996. Dansk Arbejdsgiverforening er optaget af, at den offentlige lønudvikling er gået hurtigere end den private siden finanskrisen i 2008. Foto: TV 2

- Der er enighed om, at den offentlige sektor ikke må være lønførende. Det skal være den private sektor, der afgør lønudviklingen. Det kan vi se ikke er sket, siger Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i DA.

'Vi skal have lukket løngabet'

Det er helt i tråd med, hvad Sophie Løhde udtalte for en uge siden, da hun åbnede den debat med en opsigtsvækkende udtalelse i dagbladet Børsen:

- Det er helt uholdbart for samfundsøkonomien, når lønnen i det offentlige i en længere periode er højere end i den private sektor, og vi skal have lukket løngabet, sagde Sophie Løhde dengang.

Lavtlønsgrupper i det offentlige og det private

'Her er min lønseddel'

På lønmodtagersiden var det en menig 28-årig sygeplejerske Rikke Bæk Kramer, der stjal mediedagsordenen, da hun lagde sin lønseddel ud på Facebook. Af den fremgår, at hun får 23.000 kroner om måneden før skat for 30 timers arbejde om ugen.

’Jeg synes ikke selv, at jeg får en uretfærdig løn, tværtimod er jeg nok en af de mere heldige, både med hensyn til løn og vilkår’ skrev Rikke Bæk Cramer under billedet af sin lønseddel.

Hun kalder det selv ’grænseoverskridende’ at lægge sin lønseddel offentligt frem, men hun ønsker at vise, at der ikke er tale om nogen ’lønfest’ i det offentlige.

'Ingen lønfest'

- Jeg håber at opnå, at vi får en neutral debat om, hvad en offentligt ansat får, uanset fag. For jeg synes ikke, at vi har en 'lønfest', siger Rikke Bæk Cramer til TV 2.

#Sophieslønfest Nu gør jeg noget vildt grænseoverskridende, men samtidig også noget som jeg synes er vigtigt for den...

Posted by Rikke Bæk Cramer on Sunday, December 17, 2017

Sygeplejersker som Rikke Bæk Cramer er da heller ikke det, som man traditionelt vil kalde en lavtlønsgruppe. Ifølge Dansk Sygeplejeråds egen lønstatistik tjener en gennemsnitlig sygeplejerske mere end 400.000 kroner om året, når man regner pension og genetillæg med.

Men nogen lønfest har der langt fra været tale om de seneste år, understreger sygeplejerskerne.

- Jeg har selv siddet og forhandlet i 2011, 2013 og 2015. I 2011 kunne vi ikke engang sikre reallønnen. I 2013 nåede vi lige at sikre reallønnen og en lille udvikling, og i 2015 fik vi lidt mere. Så Rikkes oplevelse er en oplevelse, der deles af alle vores medlemmer, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

Tre klare krav

Forud for forhandlingerne er der lagt krav på bordet, der ser ud til at gøre det svært at nå til enighed. Mens de statslige arbejdsgivere med Sophie Løhde i spidsen har spillet ud med ’løntilbageholdenhed’ fordi de offentlige lønninger blevet for høje, så har medarbejderne tre konkrete krav:

For det første kræver en enig lønmodtagerside, at lærerne skal have en arbejdstidsaftale ind i deres overenskomst. Den store lærerkonflikt i 2013 blev afsluttet ved et regeringsindgreb, der ved lov fastsatte lærernes arbejdstid. Det har det været siden – men nu skal det være slut, mener lønmodtagerne.

Overenskomstforhandlingerne

OK18 gælder for 745.000 ansatte hos staten, regionerne og kommunerne have en ny overenskomst, sandsynligvis for de næste tre år. (De 600.000 privatansatte fik fornyet deres overenskomst i starten af 2017).

I løbet af efteråret har parterne formuleret deres krav til overenskomsten. 

Siden nytår har parterne mødtes og udvekslet krav.

Hvis parterne IKKE kan blive enige, bliver forligsmanden inddraget og skal formulere et mæglingsforslag.

Hvis én af parterne forkaster dette forslag, kan det ende i strejke eller lockout.

Alle lønmodtagernes forhandlere har indgået en ’musketer-ed’ der siger, at de først vil starte reelle overenskomstforhandlinger, når man er på vej mod en løsning på spørgsmålet om lærernes arbejdstid.

- Vi har et område, hvor der IKKE er en aftale. Og det er altså store undervisergrupper, der nu på femte år kører på en lovregulering, ikke på en aftaleregulering. Det er så langt fra den danske model, som vi overhovedet kan komme. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at få en afklaring af, før vi går i gang med de andre komplicerede emner, fastholdt de statsansattes chefforhandler Flemming Vinther i dag efter mødet i Finansministeriet.

Betalt frokostpause

For det andet venter et slagsmål om de statsansattes betalte frokostpause. De ansatte har altid haft betalt frokostpause, og har opfattet det som en aftalebeskyttet rettighed. Men staten mener, at der blot er tale om en gammel kutyme, som arbejdsgiveren kan beslutte at afskaffe.

Og for det tredje ser lønmodtagerne – ikke overraskende – helt anderledes på lønspørgsmålet end arbejdsgiverne. De ønsker især et lønløft til lavtlønsgrupper og til kvinder.

Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet

De reelle forhandlinger går først i gang efter jul. Og denne gang går de - helt ekstraordinært - først i gang, når de offentligt ansattes forhandlere er overbeviste om, at forhandlingerne om lærernes arbejdstid for alvor er kommet i gang.

- Det man især skal være opmærksom på nu er, om der kommer hvid røg op fra lønmodtagersiden, der siger at nu ER der tale om reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid. Så kan vi komme i gang på alle de andre områder, siger Mikkel Mailand, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet.

'En vis konfliktrisiko'

Han siger, at det er for tidligt at spå om, hvordan forhandlingerne vil ende.

- Det er lidt tidligt at spå om konfliktrisikoen. Men det er klart, at når vi har tre områder, som ser meget vanskelige ud, så er der en vis konfliktrisiko, siger Mikkel Mailand.