Tegning forarger danske jøder

16x9
Her er tegningen, som er tegnet af Per Marquard Otzen og bragt i Politiken den 12. december 2017. Foto: Politiken / Per Marquard Otzen

Kritikken af Politikens tegning er forfejlet, siger Politikens chefredaktør. Ekspert giver ham ret.

En blå skikkelse åbner munden på vid gab. Han har noget, der ligner en jødisk kalot på hovedet.

Fra kokkens serveringsfad flyver en dampende varm, plukket og stegt due lige ind i munden på skikkelsen. Ligesom den ikoniske fredsdue har den stegte version også et olivenblad i munden. 

Tegningen, som er skabt af Per Marquard Otzen og bragt i Politiken den 12. december, vækker forargelse hos danske jøder.

Medier skal ikke opildne til had

- For mig handler det ikke om ytringsfrihed, siger Benny Dagan, som er Israels ambassadør i Danmark til TV 2. Han vil heller ikke have en undskyldning fra Politiken.

Ifølge ham handler det derimod om, at tegningen bruger et stereotypt billede af en jøde. Og den slags fremstillinger minder ifølge ambassadøren om de satiretegninger, man kun ser i Iran og andre lande med en antisemitisk tradition.

 - Hvis det bare var en kritik mod Israel, så ville jeg ikke gå op i det. Problemet er, at det er et meget stereotypisk, forvrænget billede af jøder, siger ambassadøren.

Det bakkes op af rabbiner Jair Melchior fra synagogen i Krystalgade i København. Ligesom ambassadøren er han enig i, at sådan en fremstilling kan gå ud over jøders sikkerhed. 

- Jeg synes bare, at danske medier generelt skal stå til ansvar for, at man ikke opildner til had mod jøder.

Han mener primært, at tegningen forsøger at udstille jøderne. 

Politiken: Kritik er forfejlet

Men kritikken er helt forfejlet, siger Christian Jensen, som er chefredaktør på Politiken.

- Jeg havde også trykt den i dag, hvis jeg skulle det. Men jeg beklager, at nogen opfatter tegningen på en forkert måde i forhold til intentionen, siger han.

Intentionen har været at udstille USA's præsident Donald Trumps beslutning om at flytte USA's ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem, forklarer chefredaktøren.

Christian Jensen afviser, at tegningen er antisemitisk.

Ekspert: Den er ikke antisemitisk

Det vil også være en overfortolkning at kalde den antisemitisk, siger Dennis Meyhoff Brink, som er ekstern lektor med speciale i religionssatire ved Københavns Universitet.

Til Kristeligt Dagblad siger han:

- Den repræsenterer ikke samtlige jøder. De klassiske eksempler på antisemitisme angår jøden som sådan, og fremstiller denne jøde som én, der har medfødte egenskaber såsom grådighed og uærlighed, eller som én der drikker blodet fra små børn. I det her tilfælde synes jeg, at det er ret klart, at jøden på tegningen ikke repræsenterer alle jøder, men er en jøde, der er pro-israelsk, siger Dennis Meyhoff Brink. 

 Alligevel er tegningen interessant, siger han til samme avis:

- I dag skal man være forsigtig, når man tegner den slags. Dog synes jeg ikke, at tegningen her går over stregen. Bare fordi, at man er et mindretal, synes jeg ikke, at man skal være fritaget for satire eller kritik. Selvfølgelig er det også lidt komisk, at kritikken nu rettes mod Politiken, der tidligere har været meget hellige i debatten og blandt andet har undskyldt for Muhammed-tegningerne. Derfor kan man se den nye tegning som en del af en større kontekst, siger Dennis Meyhoff Brink.

Her er fem andre sager, der også forargede

Muhammed-krisen

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte i 2005 en række karikaturtegninger af profeten Muhammed i kultursektionen. Det skete efter en artikel fra Ritzaus Bureau med titlen "Danske kunstnere bange for kritik af islam". 
I Danmark og i udlandet var de første reaktioner forholdsvis afdæmpede, men der skulle ikke gå længe, før demonstrationer og krav om undskyldninger begyndte at dukke op.
I de følgende måneder spredte protesterne sig til Mellemøsten, hvor ambassader kom under angreb, og Dannebrog blev stukket i brand. Og da et boykot samtidigt spredte sig i flere muslimske lande, blev virksomheder som Arla trukket ind i konflikten.
Sagen har løbende givet anledning til debatter om ytringsfrihed.

Voteman - få oralsex eller tæsk

Folketinget ville meget gerne have de unge til at stemme ved EU-parlamentsvalget i 2014.
Derfor opfandt de tegneseriefiguren 'Voteman'. 
I den animerede video mødte man hovedpersonen, Voteman, der var i gang med at få et blowjob af en gruppe kvinder. Men da telefonen ringede, sparkede han kvinderne ud af sengen og gik på jagt efter folk, der ikke havde tænkt sig at stemme til Europa-Parlamentsvalget. Det ville han nemlig ikke finde sig i. 
Videoen blev trukket tilbage efter en del kritik i medierne. 

Charlie Hebdo

Efter terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo rasede en ny debat om ytringsfrihed. Det skete på grund af en forside, der lige efter angrebet viste den grædende figur 'Muhammed'.
Forsiden forargede en del steder, da mange mente, at det var endnu en provokation fra magasinet at portrættere Muhammed.
Forsiden blev ikke vist i en lang række medier, og vækkede atter debat om ytringsfrihedens vilkår i kølvandet af terrorangrebet. 

Jan Böhmermann og Erdogan

Den tyske komiker Jan Böhmermann testede grænserne for forargelse i et tv-indslag, hvor han fremførte et provokerende digt om Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan.
Her sagde han blandt andet, at tyrkiets præsident ser børneporno og har sex med dyr. 
En tysk domstol nedlagde forbud mod at fremføre store dele af digtet. 

Dan Park

Den svenske provokunstner Dan Park udstillede i 2014 en række billeder, som havde givet ham en racismedom hjemme i Sverige. 
Udstillingen var arrangeret af Trykkefrihedsselskabet. Udstillingen førte til en del kontroverser. Blandt andet blev Dan Park overfaldet på Nørrebro i København.