Jesus ville også have hjulpet muslimer, siger menighedsrådsformand

Julehjælp til muslimer skaber debat. Kritikere mener ikke, man fortjener julehjælp, hvis man ikke fejrer jul.

Kirkerne får stadig flere ansøgere af julehjælp fra økonomisk trængte familier.

Dermed står kirkerne med nogle svære afgørelser om, hvem der skal have hjælpen.

Er det kun folkekirkemedlemmer? Er det kun kristne? Skal eksempelvis muslimer udelukkes fra at få støtte?

Eller skal hjælpen simpelthen fordeles til de familier, der har størst behov for økonomisk hjælp?

I Vejen Sogn har man haft spørgsmålet inde på livet. Ud af 19 ansøgninger om julehjælp kom de 16 fra familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Her besluttede sognet, at hjælpen skulle komme alle værdigt trængende til gode uanset religion. Ifølge menighedsrådsformand Elna Jørgensen var beslutningen let, da først man havde stillet sig selv spørgsmålet: Hvad ville Jesus have gjort?

- Den kristne måde er jo at se sit medmenneske, og det mener vi også, vi skal gøre i dette tilfælde. Vi spørger jo heller ikke de danske ansøgere, om de tror på Gud. De søger jo på lige fod med alle mulige andre. Der er jo så mange tegn i Biblen på, at vi skal tage os af vores næste, så det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Elna Jørgensen.

'Handler om julefesten'

Der er imidlertid ikke enighed om det synspunkt. Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, der selv er præst, vil hellere forbeholde kirkernes julehjælp til værdigt trængende medlemmer af folkekirken.

- Jeg mener, det bør gå til betrængte folkekirkemedlemmer. Kristne folk her i landet. Jeg synes, det er væsentligt, at man hjælper folk til at få en god jul. Det er jo det, det handler om – at få en julefest, siger Christian Langballe.

Hjælp til at holde jul?

Han har været med til at rejse debatten om julehjælpen i Kristeligt Dagblad. Uenigheden handler blandt andet om, hvorvidt julehjælp skal ses som en hjælp til at holde jul – og dermed er ment som en hjælp til familier, der ønsker at fejre jul. Eller om det er en hjælp, der uddeles i anledning af julehøjtiden – og dermed bør uddeles til alle værdigt trængende.

Bettinna Svensson fra Kolding, der er enlig mor til to og selv flere gange har modtaget julehjælp, er blandt dem, der mener, at hjælpen skal forbeholdes værdigt trængende som hende selv - folk, der faktisk fejrer jul.

- Det mindste, man kan gøre, er at holde jul, hvis man skal søge julehjælp. De skal jo ikke søge noget, som vi holder. Julen, det er til os, siger hun.

Vesterbropræst ønsker at julen skal være 'en generøs fest'

'En generøs fejring'

I Apostelkirken på Vesterbro i København har man fået 130 ansøgninger om julehjælp. Ifølge kirken er halvdelen af dem fra familier med "muslimsk klingende navne". Her har man, ligesom i Vejen Sogn, valgt udelukkende at se på familiernes økonomiske situation.

- Jeg synes, den kristne julefejring skal være en generøs fejring. En del af det må være, at det ikke kun er for dem, der abonnerer på det kristne budskab, men også alle de andre, som vi deler by med. Derfor synes jeg, det i høj grad er i overensstemmelse med det budskab, der ligger i julen, at vi rækker ud til andre end vores egne, siger sognepræst Niels Nymann Eriksen fra Apostelkirken.

750 kroner til indkøb

I Vejen Sogn fungerer julehjælpen på den måde, at en familie får tildelt en støtte på 750 kroner. Så går familien sammen med en repræsentant fra kirken på indkøb og bruger pengene på en måde, der hjælper familien til en god jul – uanset hvordan de så vælger at fejre julen.

- Nogle af de familier, der kommer her, og som måske har en muslimsk baggrund, de har da både juletræ og nisser, og hvad ved jeg. Mere muslim er man ikke, siger menighedsrådsformand Elna Jørgensen.

Sådan en håndsrækning har også en integrerende virkning, mener hun:

- Lige så snart man viser venlighed over for et andet menneske, har man et andet forhold til det. Det gælder også i forhold til kirken.