De er det eneste hospice for børn og unge - og derfor er denne måned særlig vigtig

Det handler om at give familierne en hverdag og muligheden for at være sammen, mener sygeplejesker fra børne- og ungehospicet Lukashuset.

Dørskiltene er pyntet med flettede julestjerner, mens gangen har fået juletræ med lys og hylden en strikket snemand eller to.

I Lukashuset, Danmarks første og endnu eneste hospice for børn og unge, bliver der gjort meget ud af december. Især fordi det kan være svært for de indlagte børn og deres familier – for ikke at sige umuligt - selv at finde overskuddet til julens mange traditioner.

Ud over julepyntning bliver der bagt julekager og lavet adventshygge. Der er aktiviteter i den nærliggende kirke i Sankt Lukas Stiftelsen, og nogle dage kommer der også en nisse forbi med gaver.

Julepynten er rykket ind i Lukashuset.
Julepynten er rykket ind i Lukashuset. Foto: TV 2

- Bare sådan en ting som det skaber lys i de små øjne, siger Gitte Specht Tuxen, der er sygeplejerske i Lukashuset, i ’Go’ Morgen Danmark’ fredag morgen.  

Hospicer i Danmark

Sankt Lukas Stiftelsen åbnede det første hospice for voksne i 1992. I dag har Danmark 19 hospicer.

I 2015 åbnede Sankt Lukas Stiftelsen Danmarks første børne- og ungehospice, Lukashuset. 

Der er i alt 252 hospicepladser i Danmark. 

Regeringen og satspuljepartierne har afsat 5 mio. årligt i perioden 2017-2020 til flere hospicepladser, der skal være etableret 1. januar 2018.    

Kilde: Hospice Forum Danmark og Sundheds- og ældreministeriet.

Forener familier

Børnehospicet åbnede i november 2015 og har plads til fire børn i alderen 0-18 år, der lider af en livsbegrænsende, livstruende eller uhelbredelig sygdom.

Derudover er der plads til børnenes familier – og det er det, der gør den helt store forskel, lyder det fra sygeplejerskerne.

- Det, de kan, er at få en hverdag i en oftest meget kaotisk situation. Mange kommer fra lange hospitalsindlæggelser og har ikke haft mulighed for at være sammen som familie, siger Gitte Specht Tuxen, og hendes kollega Karen Dahl fortsætter:

- Det er meget det, vi kan. Bringe familier sammen.

Luciabrud i kørestol

Og til trods for at familierne, der bor i Lukashuset, står midt i en livskrise, er stemningen ikke kun tung og trist. Lukashuset summer også af julehumør og glade timer.  

Sidste år forvandlede to piger for eksempel Lukashuset til et snelandskab ved at sprede toiletpapir og mel på gulvet, mens en tredje klædte sig ud som luciabrud og lavede luciaoptog i sin kørestol.  

Det er meget det, vi kan. Bringe familier sammen

Karen Dahl, sygeplejerske i Lukashuset

- Selvom mange folk tror, at det arbejde vi har er meget sorgfuldt, så vil jeg sige, at det også er et sted, hvor vi har mange grin, siger Karen Dahl og fortsætter:

- Først og fremmest er de børn, vi møder, børn - de er ikke en sygdom, og vores opgave som sygeplejersker er at møde dem og finde ud af, hvad det er, de godt kan lide.  

Strikkede tøjdyr skaber hygge.
Strikkede tøjdyr skaber hygge. Foto: TV 2

Uforudsigelig juleaften

Et vilkår på et hospice er dog, at man ikke kan planlægge dagen i morgen. Og derfor kan man heller ikke planlægge juleaften.

- Tingene kan ændre sig lynhurtigt, og så må vi ændre stemningsskiftet og gå ind og træde til der, hvor det er påkrævet, siger Gitte Specht Tuxen.

Men nogle ting er dog sikre: Der kommer juletræ, julemad, julehygge og en julemand. Dog kan nogle af familierne have mest lyst til at trække sig tilbage til deres egen stue og være sammen som familie.  

- I bund og grund handler det om, hvad de indlagte har lyst til, siger Karen Dahl.

Hjorte, træer og svampe skaber et julelandskab på en kommode.
Hjorte, træer og svampe skaber et julelandskab på en kommode. Foto: TV 2

En forvandlet familie

For begge sygeplejersker er det noget helt særligt at give familierne den bedst mulige juleoplevelse, mens de opholder sig i Lukashuset.

Når de kommer til os, så ser man én familie, og når de skal hjem, så ser man en anden

Gitte Specht Tuxen, sygeplejerske i Lukashuset

-  Børnene glæder sig lige meget til den juleaften, om de er syge eller ej. Og jeg glæder mig også, siger Karen Dahl, og hendes kollega er enig.

- Det betyder rigtig meget for mig at kunne gøre en forskel for nogle familier, der har det svært, siger Gitte Specht Tuxen, som også glæder sig over, at familierne er meget taknemmelige for tiden i Lukashuset.

- Jeg ved, at når de kommer til os, så ser man én familie, og når de skal hjem, så ser man en anden, siger hun.