Tårerne trillede på H.C. Andersen, da han blev hyldet for præcis 150 år siden - men ikke af lykke

I dag fejrer Odense, at det er præcis 150 år siden H.C. Andersen blev udnævnt til æresborger i byen. Men hvad tænkte eventyrdigteren selv om titlen?

Den 6. december 1867 – for præcis 150 år siden - stod en glad og stolt H.C. Andersen på Odense Rådhus og kiggede ud gennem et af de store vinduer på en folkemængde på pladsen, der hyldede ham med fakkeltog og hurraråb.

H.C. Andersen havde en frygtelig tandpine. Og ondt i brystet. Og var forkølet.

Men alligevel var det en meget stor dag i hans liv.

Den 62-årige forfatter var allerede verdensberømt for sine eventyr, og nu var han vendt tilbage til sin fødeby for at blive udnævnt som æresborger og blive hyldet med fakkeltog. Præcis som han blev spået, før han som 14-årig forlod Odense for at søge lykken i København.

I erindringsbogen ’Mit Livs Eventyr’ beskriver H.C. Andersen selv situationen, før han fik lov til at rejse hjemmefra og helt til København:

’Til sidst gav min moder efter, men lod dog først en gammel, såkaldt ’klog kone’ hente fra hospitalet for at spå min fremtids skæbne i kort og kaffe. ’Hendes søn bliver en stor mand’, sagde den gamle. ’Til ære for ham skal engang Odense by blive illumineret’. Og således skete det den 6. december 1867’, skriver altså H.C. Andersen selv.

H. C. Andersen fotograferet i 1866, året før han blev æresborger i Odense. Han døde i 1875. I 1872 skrev han i øvrigt et af sine sidste 'store' eventyr, eventyret 'Tante Tandpine'
H. C. Andersen fotograferet i 1866, året før han blev æresborger i Odense. Han døde i 1875. I 1872 skrev han i øvrigt et af sine sidste 'store' eventyr, eventyret 'Tante Tandpine' Foto: TV 2

 

Museumsinspektør Henrik Lübker fra H.C. Andersens Hus i Odense siger i dag, at han tror på den gamle historie om spådommen, og at den er et godt eksempel på, hvor optaget H.C. Andersen var af sin egen myte.

- Historien er nok sand, men H.C. Andersen har strammet den op og placeret den lige før sin afrejse fra Odense for at gøre myten om hans liv mere klar. Det var han konstant optaget af. Et godt eksempel var hans reaktion, da han første gang – i efteråret 1867 – hører om Odenses planer om at gøre ham til æresborger. Da foreslog han selv, at man skulle vente til 1869 med den hyldest, for så ville det være præcist 50 år siden han forlod Odense. Det ville være en strammere fortælling i forhold til myten om Den Grimme Ælling, der ’går så forfærdeligt meget igennem’, fortæller Henrik Lübker.

'Han ville være berømt'

Den dengang 14-årige H.C. Andersen forlod Odense med postvognen til København den 4. september 1819. Ikke fordi han vendte ryggen til sin fødeby, men fordi hans livsmål var at blive berømt.

Afsked med moderen før H.C. Andersen tog postvognen til København for at søge berømmelse (Maleriet af Niels Larsen Stevns er et af flere, der sammen udsmykker 'mindesalen' i H.C. Andersens hus i Odense)
Afsked med moderen før H.C. Andersen tog postvognen til København for at søge berømmelse (Maleriet af Niels Larsen Stevns er et af flere, der sammen udsmykker 'mindesalen' i H.C. Andersens hus i Odense) Foto: TV 2

For at nå det mål måtte han til hovedstaden, hvor han kastede sig hovedkuls ud i kunstens verden. Han fik sangundervisning, han tog dansetimer hos en solodanser, han blev statist på Det Kongelige Teater og han skrev sine første skuespil. Alt sammen uden en brøkdel af den succes, som han senere fik som eventyrdigter.

- Odense kunne ikke opfylde hans ambitioner om at blive berømt. Men Odense gav ham sit sindelag. Han har selv senere beskrevet, hvordan han lå nede ved åen og følte sig ét med naturen. Og hvordan han lå uden for sindssygehospitalet og lyttede til de usammenhængende stemmer indefra, fortæller museumsinspektør Henrik Lübker.

Sådan fejres H.C. Andersen

Odense fejrer – endnu en gang – byens store søn, eventyrdigteren H.C. Andersen.

Den 6. december er det nemlig præcis 150 år siden, H.C. Andersen blev udnævnt til æresborger i sin fødeby.

Festen den 6. december 1867 bliver gentaget med både kultur, sport og en videnskabelig konference.

Foran rådhuset indvier Kronprins Frederik en stor lysinstallation af lyskunstneren Bruce Munro. Senere er der danseforestillinger og et ’lysløb’ gennem byen.

På Syddansk Universitet afholdes samtidigt en konference, hvor internationale forskere præsenterer deres seneste H.C.Andersen-forskning.

- Og så var Odense det sted, hvor han mødte teatret. Dengang var Odense den eneste by uden for København, der havde et permanent teater. Det var en by, hvor rige og fattige levede tæt på hinanden. Den fattige dreng kunne låne bøger hos præsteenken overfor. Den lille H.C. Andersen legede sågar med kronprinsen, den senere Frederik den 7., når moderen var på arbejde som vaskekone på Odense Slot, fortæller han.

En følsom dreng

H.C. Andersen beskrev selv sin barndom som ’usædvanlig’. Han var en følsom dreng, holdt sig for sig selv og forfaldt til dagdrømmeri. I modsætning til næsten alle jævnaldrende drenge blev han ikke sendt ud at arbejde, men fik lov at gå hjemme hos sine forældre.

- Han huskede tilbage på sin barndom som en lykkelig tid, konkluderer Henrik Lübker.

Henrik Lübker, museumsinspektør i H.C.Andersens Hus: 'Odense gav H.C. Andersen sit sindelag'
Henrik Lübker, museumsinspektør i H.C.Andersens Hus: 'Odense gav H.C. Andersen sit sindelag' Foto: TV 2

'Et kært barn i sit fædrene hus'

Et halvt århundrede senere var H.C. Andersen ikke længere en aparte Odensedreng, men en berømt verdensborger.

’Jeg tilhører verden’, som han selv skrev det.

Men alligevel blev han både glad og bevæget, da han i efteråret 1867 fik et brev fra Odense Byråd om, at man påtænkte at gøre ham til æresborger i Odense.

Det var en stor ære. Den eneste anden æresborger i Odense var H.C. Andersens gamle legekammerat fra Odense Slot, Kong Frederik den 7.

Han svarede taknemmeligt:

’Min fødeby forunder mig en erkendelse, en hæder så stor, som jeg aldrig turde drømme om. Det er i år 48 år siden, at jeg som fattig dreng forlod min fødeby, og nu, rig på lykkelige erindringer, optages jeg i den som et kært barn i sit fædrene hus’.

Odense er fyldt med statuer af H.C. Andersen og hans kendte eventyrfigurer. Statuen her sidder bænket ud for Radisson Hotel tæt ved H.C.Andersens hus.
Odense er fyldt med statuer af H.C. Andersen og hans kendte eventyrfigurer. Statuen her sidder bænket ud for Radisson Hotel tæt ved H.C.Andersens hus. Foto: TV 2

Børnene fik fri fra skole

Den 6. december 1867 var i den grad en festdag i Odense. Børnene havde fået fri fra skole, byen var festsmykket med flag og en stor menneskemængde var forsamlet foran rådhuset og sang, da H.C. Andersen ankom.

Aftenen gik med festtaler, lykønskningstelegram fra Kongen og lejlighedssange, der hyldede den berømte H.C. Andersen som den smukke svane i ’Den Grimme Ælling’:

’Så er svanen da nu svævet hid til det sted/ Hvor i barndommens rede den lå’, som det lød i første linje af hyldestsangen, forfattet af en af byens overlærere.

Vinden skar i tænderne

Hyldesten blev ved og ved. Efter festmiddagen samledes en stor menneskemængde på pladsen uden for rådhuset med fakler og sang og råbte hurra.

H.C.Andersen fotograferet ved sit skrivebord i 1867. Han er en af de danskere fra 1800-tallet, som der eksisterer flest fotografier af.
H.C.Andersen fotograferet ved sit skrivebord i 1867. Han er en af de danskere fra 1800-tallet, som der eksisterer flest fotografier af. Foto: TV 2

Det var højdepunktet for H.C. Andersen, netop fordi den gamle spådom om hans liv gik i opfyldelse. Han var lykkelig, og tårerne strømmede ham ned ad kinderne, mens han stod ved vinduet og modtog folkets hyldest.

Men han græd ikke af lykke. Han græd af tandpine, hver gang de iskolde december-vinde skar i hans værkende tænder.

Det har han selv senere beskrevet i sine erindringer om den store dag – så det er ganske vist!