Black Friday er svindlernes paradis – sådan spotter du fup

Politiet lukker flere svindelbutikker på nettet end nogensinde før. Her får du syv råd til, hvordan du undgår at blive snydt af svindlere.

Slaraffenland for svindlere på nettet. Sådan lyder beskrivelsen af Black Friday fra fagfolk, der advarer danskerne om farerne ved den største handelsdag i løbet af hele året.

Politiet lukker falske sider

Fra og med 2016 har SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.) lukket 1659 ulovlige hjemmesider, hvor svindlere har forsøgt at snyde danske forbrugere.

  • Lukkede sider i 2016: 718
  • Lukkede sider i 2017 indtil nu: 1042

Kilde: SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.)

Samtidig med de vanvittigt gode tilbud fra reelle butikker vil svindlere, der står bag fuphjemmesider, nemlig også lokke med falske Black Friday-tilbud. Tilbud, hvor varerne enten aldrig dukker op, eller hvor kunderne modtager falske udgaver af de varer, de har bestilt.

- Når danskerne stormer ud på nettet, er det slaraffenland for de svindlere, der laver den her type it-kriminalitet. Når pengestrømmene hober sig op på mærkedage som Black Friday, sidder de it-kriminelle klar, siger Toke Mølgaard, kommunikationschef hos e-mærket, der arbejder for at certificere de gode butikker på nettet.

Afstemning

Bagmandspolitiet lukker over 1000 fupsider

Og det er der brug for. Det viser tal fra SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.), der alene i år har lukket 1042 falske fupsider. Det skal holdes op imod, at SØIK sidste år lukkede 718 ulovlige netbutikker, der var sat i verden for at fuppe danske forbrugere.

Sådan ser det ud, når man lander på en fupside, som politiet har beslaglagt.
Sådan ser det ud, når man lander på en fupside, som politiet har beslaglagt. Foto: TV 2

Selvom man også kan fuppe sig til en adresse, så er det vores erfaring, at der aldrig er en fysisk adresse tilknyttet fupsiderne

Dorte Køhler Frandsen, fagansvarlig for kriminalitet på nettet hos SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.)

Hos Nets, der ejer dankortet, advarer man også de tusindvis, der fra midnat sidder klar til at kaste sig over de vilde Black Friday-tilbud.

- Vi ser hvert år eksempler på, at kriminelle laver hjemmesider med henblik på, at folk dumper i på Black Friday. Folk har så travlt på nettet på Black Friday, at det giver lettere spil for svindlerne, siger talsmand hos Nets Søren Winge.

Fakta om Black Friday

  • Black Friday stammer fra USA og falder fredagen efter Thanksgiving, som er fjerde fredag i november.
  • I dag er indkøbsdagen udbredt til lande over hele verden – herunder Danmark.
  • Nogle mener, den hedder Black Friday, fordi der er sort af mennesker i butikkerne, mens andre mener, at navnet er opstået, fordi Black Friday er butikkernes sidste mulighed for at få vendt de røde tal i årsregnskabet til sorte.

Fuprabatter ligner de rigtige Black Friday-tilbud

Han peger på, at man netop på Black Friday skal være ekstra opmærksom, fordi der er så store rabatter på de rigtige tilbud fra de legale butikker, at de prismæssigt kan minde om de tilbud, der er på svindel-siderne.

Hos SØIK, der fra februar sidste år til i dag har lukket 1659 falske hjemmesider, sidder man også klar med en række råd til de danskere, der fra midnat jagter de store rabatter på Black Friday.

- Tjek den fysiske adresse på den virksomhed, du handler med på nettet. Selvom man også kan fuppe sig til en adresse, er det vores erfaring, at der aldrig er en adresse tilknyttet fupsiderne. Du kan altså ikke se, om den ligger i Belgien, Kina eller i Vojens. Der er altid en kontaktformular, men ingen fysisk adresse på fupsiderne, siger Dorte Køhler Frandsen, fagansvarlig for kriminalitet på nettet hos SØIK.

Herunder får du syv råd til, hvordan du manøvrerer sikkert gennem natten og dagen på Black Friday. Rådene er lavet med baggrund i interviews med eksperter fra e-mærket, Nets, forbrugerorganisationen Forbruger Europa samt det tidligere bagmandspoliti SØIK.

Sådan kommer du sikkert gennem Black Friday

Vær opmærksom på uforståeligt sprog

Uforståeligt sprog fra en falsk hjemmeside, der lige nu florerer på nettet. Dansk er blandet med engelsk. Foto: TV 2
Ofte er svindelsider lavet i udlandet, og derfor er fupsiderne ofte skrevet på dårligt dansk - for eksempel med åbenlyse grammatiske fejl eller direkte uforståelige sætninger.
Det skyldes typisk, at siderne er oversat til dansk via Googles oversættelsesfunktion eller en anden robot på nettet.
Andre gange er engelske ord blandet ind i den danske tekst, hvilket ligeledes kan være tegn på, at du er landet på en svindelside.

Se punktet 'Om os'

En legal hjemmeside har typisk punktet 'Om os', hvor de fortæller en lille historie om virksomheden.
Modsat forholder det sig ofte for svindelsiderne. Hvis de alligevel har sådan et punkt, er det typisk dårligt eller uforståeligt formuleret, og de har ingen historie at fortælle om virksomheden.
Tjek derfor 'Om os', og vurdér, om du mener, hjemmesiden virker legal.

Kig efter adressen

Står der et legalt firma bag den hjemmeside, du handler på, oplyser firmaet typisk deres fysiske adresse. Foto: TV 2
Kig efter virksomhedens fysiske adresse. Erfaringen hos SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.) er, at de falske hjemmesider aldrig opgiver en fysisk adresse.
Der er altid en kontaktformular, så du kan skrive til dem, men aldrig en fysisk adresse, og du har ingen chance for at vide, hvor i verden bagmændene sidder.

Undgå mærkevarer, der er for billige

Her er det sko, der bliver solgt som Adidas, der, ifølge e-mærket, er mistænkeligt billige. Foto: TV 2
Ofte sælger fupbutikkerne mærkevarer til priser, der er urealistisk lave.
Går du efter mærkevarer som for eksempel Burberry, Mulberry, Nike og Marc Jacobs, er det derfor en rigtig god idé, at du er ekstra skeptisk over for gode tilbud.
På lige netop Black Friday, hvor mange legale butikker også har så vilde tilbud, at man med rette kan tro, de er falske, er det selvfølgelig sværere at gennemskue, om priserne er sande eller ej.
Vær derfor særligt opmærksom på, om mærkevarer er sat urealistisk langt ned.
Nike sælger for eksempel næppe et par sko til 350 kroner, hvis de normalt koster 2000 kroner.

Betal kun med kort eller Mobilepay

Det sikreste er at betale med et betalingskort, når du handler på nettet. Foto: DIBS
Fupsiderne reklamerer ofte med et væld af betalingsmuligheder. Når du kommer nærmere din betaling, viser det sig dog typisk, at antallet af forskellige muligheder for at betale er temmelig begrænsede.
Men du skal kun betale med betalingskort som dankort, VISA eller Mastercard. Betaler du med et kort, bliver du omfattet af den såkaldte indsigelsesordning. Det betyder, at du typisk kan få dine penge tilbage fra din bank, hvis du ikke modtager din vare.
Modtager du en kopivare, er du dog ikke omfattet af indsigelsesordningen.
Betaler du med Mobilepay, er du stillet nøjagtig på samme måde, som når du betaler med et betalingskort. Reelt er der nemlig tale om en kortbetaling, når du betaler med Mobilepay.

Tjek URL’en, når du betaler

Er der afbilledet en hængelås, og står der "https", når du betaler, er det tegn på, at du er på en sikker forbindelse. Foto: DIBS
Når du skal betale med dit betalingskort, ryger du typisk over til en formidler af betalinger på nettet.
For at sikre dig, at du er på en sikker forbindelse, skal du tjekke, at der ud for URL’en - altså hjemmesideadressen - dukker en lille hængelås op.
Ligeledes skal du sikre dig, at der ikke blot står ”http”, men at der er tilføjet et ’s’, så der står ”https” ud for betalingssidens URL (hjemmesideadressen, red.).
Står der både ”https”, og er der en hængelås, kan du være rimelig sikker på, at du er på en sikker betalingsside.

Tjek virksomhedens CVR-nummer

Du kan også søge efter virksomheden på cvr.dk. Foto: TV 2
Hvis du har overskuddet, kan du også jagte svaret på, om hjemmesiden er legal eller illegal, ved at søge efter virksomhedens CVR-nummer.
Kan du ikke finde disse lovpligtige oplysninger, kan det være tegn på svindel.
Selv CVR-numre bliver dog misbrugt. Den eneste måde, du kan være helt sikker, er derfor ved at tjekke virksomheden på www.cvr.dk.
Kilder: SØIK, e-mærket, Forbruger Europa, Nets, DIBS.
Guiden er skrevet af Christian Kjær