16x9

Steffen Jensen: På Fur ved alle, hvem der har bygget piratgelænderet, men ingen vil sige det

Under valget skriver mellemøstkorrespondent Steffen Jensen fra det, der nedladende kaldes 'Udkantsdanmark'. Dette er hans personlige beretning.

Fur? Det er nok sådan et totalt stille sted, hvor man kan høre, om der falder en knappenål til jorden på den anden side af øen.

Sådan tænkte jeg, da min gode ven Lasse Ellegaard, Dagbladet Informations mellemøstkorrespondent, inviterede mig til at komme op og besøge ham på øen. Han bor ellers på Falster, men tager op til sit hus på Fur, når han skal have ro og skrive.

Jeg sætter straks kursen mod øen. Et sted med sådan en samling anarkistiske lovbrydere må jeg opleve

Steffen Jensen, TV 2-korrespondent

Den er sikkert også flad som en pandekage. Det er jo derude vestpå. Og keeedelig tillige med. Men så læste jeg en artikel i Weekendavisen.

En polemisk lille morsomhed om noget så sært som en trappe med et gelænder på en gammel gravhøj på Fur?!

Steffen Jensen

Steffen Jensen er TV 2s mellemøstkorrespondent og indtil for nyligt bosat i Jerusalem. 

Han har læst arkæologi, mellemøststudier og til sidst journalist. 

Steffen Jensen var med til at starte TV 2 tilbage i 1988. Derudover har han undervist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ligesom han i dag også afholder foredrag.

Gravhøjen hedder ovenikøbet noget så Fur’sk som 'Bette Jenses Hyw'. Den er øens højeste punkt og derfor et yndet udsigtspunkt, som alle turister skal op på.

For årtier siden fræsede Furs unge drenge rundt på knallerter, og Bette Jenses Hyw var en af deres yndlingsbakker at suse op over, fordi man med fuld fart næsten kunne flyve. Men de unges dødsforagtende motocross på den fredede gravhøj skar et dybt ar ned i den.

Tænksomme øboere fandt en smart løsning. De byggede en trappe, som dækkede furen. Så kunne ældre og dårligt gående komme op på den populære høj og nyde udsigten, og de unge kunne ikke længere bruge den til motocross.

Den ulovlige trappe

square to 16x9
Den ulovlige trappe op til toppen af Bette Jenses Hyw. Den kan anes yderst til venstre. Foto: Steffen Jensen / TV 2
Fur er slet ikke så flad, som jeg havde troet.
Fur er slet ikke så flad, som jeg havde troet. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Det er mange år siden, at der er kørt motocross. Også at der blev lavet et gelænder. Ingen husker hvornår. Men det er praktisk.

Men for nylig er det kommet Kulturarvsstyrelsen for øre.

De sendte en inspektør, som inspicerede, var rystet, og der kom straks et pålæg fra København om øjeblikkeligt at fjerne gelænderet.

Kommunen skal overholde sådanne myndighedspåbud, så den fjernede pligtskyldigt gelænderet.

”Styrelsen” havde genoprettet universets balance.

Alle ved det - ingen vil sige det

På Fur syntes man, at det var skørt. Da der så kort tid senere var en turist, der faldt ned og slog sig, var det nok for furboerne.

En mørk nattetime sneg en lokal undergrundsgruppe sig op til Bette Jenses Hyw og satte i ly af mørket gelænderet op igen.

Nu går de lokale rundt med et skævt smil.

To kvinder motionerer på vejen op mod Furs højeste punkt, Bette Jenses Hyw.
To kvinder motionerer på vejen op mod Furs højeste punkt, Bette Jenses Hyw. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Alle ved tilsyneladende, hvem der står bag dette udslag af civil ulydighed, men ingen vil sige noget. Myndighederne overvejer.

Den historie får mig med det samme til at ændre mening om Fur.

Jeg sætter straks kursen mod øen. Et sted med sådan en samling anarkistiske lovbrydere må jeg opleve.

Færgen til Fur.
Færgen til Fur. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Da jeg når frem, opdager jeg, at Fur ikke er Mors, som jeg ellers havde troet. Den er heller ikke særlig flad. Tværtimod. Det bliver helt klart, da jeg selv står på det omstridte højdedrag sammen med Knud Peder Jensen, en lokal journalist fra øen, som giver mig flere detaljer fra ”Slaget om Bette Jenses Hyw”.

- Nu ligger sagen så igen i København, og vi venter på hovedstadens næste træk, siger han og klukker lunt.

Hvis det nye gelænder også bliver fjernet?

Knud Peder Jensen, en lokal journalist fra øen, forklarer mig konflikten.
Knud Peder Jensen, en lokal journalist fra øen, forklarer mig konflikten. Foto: Steffen Jensen / TV 2

- Ja, så tænker jeg, at der kommer et nyt op, siger Knud Peder og smiler.

- Det er jo egentlig et godt billede på, hvad der sker. Også andre steder. Hvis man presser en lokalbefolkning for meget, så styrker man egentlig kun sammenholdet.

- Ingen kan jo se, at det giver nogen mening, at der ikke må være noget gelænder på højen, når der har været det i mange år. Og at man må vedligeholde trappen uden at forny den, som afgørelsen også siger, strider jo imod al sund fornuft.

Jeg holder allerede af Fur, næsten inden min rundrejse på øen begynder.

Den blinde guide

square to 16x9
Udsigten over Limfjorden fra det nordlige Fur. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Det, der egentlig trak mig til Fur netop denne weekend, var Træf Fur-arrangementet. Et lokalt initiativ, hvor en række potentielle nye beboere og mulige igangsættere var blevet inviteret på et ophold på øen, så de ved selvsyn kunne suge stemningen ind.

- Vi afprøver forskellige metoder for at se, hvad der virker, fortæller John Brinch Bertelsen, som er en af initiativtagerne til Træf Fur.

John Brinch Bertelsen, kaldes
John Brinch Bertelsen, kaldes "Den blinde guide". Han har næsten overmenneskelige evner. Foto: Steffen Jensen / TV 2

- Det, vi gjorde, var at vise øen frem, som den er. Vi er ikke parfumesælgere. Vi forsøger blot at vise dem det liv, der leves på øen. Og sætte dem i kontakt med nogle tilflyttere, som har taget det spring, som mange af de her gæster jo selv går og drømmer om. Nemlig at flytte til Fur, siger John med slet skjult stolthed.

Alle kender ham heroppe. Han kaldes også 'den blinde guide'.

Og begge dele er korrekte. John er blind, men han guider ikke desto mindre turister og andre rundt på øen. Desuden er han arkæolog og leder af Fur Museum.

Når jeg kan tvivle på, om John virkelig er blind, er det fordi, jeg har set ham holde tale med et manuskript i hånden. Men ”det er bare blær”, siger han med et smil.

'Bispehuen' står som et monument i bunden af en molergrav på det nordlige Fur. Da man begyndte at udvinde moleret, valgte man at lade dette stykke stå grundet dens specielle "knudrede" aske- og molerlag.
'Bispehuen' står som et monument i bunden af en molergrav på det nordlige Fur. Da man begyndte at udvinde moleret, valgte man at lade dette stykke stå grundet dens specielle "knudrede" aske- og molerlag. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Da jeg en dag kører ham hjem fra Færgekroen, hvor vi har spist frokost sammen, siger han pludselig til mig, at jeg er kørt en forkert vej. Han dirigerer mig kyndigt tilbage på rette spor, mens han samtidig fortæller mig, hvad jeg kan se ud af mit venstre vindue, og hvem der bor i huset, vi nu passerer på højre side.

- Derinde bor Nanna og Erik, som du skal besøge i aften. Det er det røde hus med dannebrogsvinduerne, forklarer han mig, hvis jeg ikke lige selv kan få øje på det.

Man er nødt til at kæmpe

square to 16x9
En molergrav lige i nærheden af Bispehuen. Foto: Steffen Jensen / TV 2
Landskabet skifter lynhurtigt karakter. Her en molergrav lige i nærheden af Bispehuen.
Landskabet skifter lynhurtigt karakter. Her en molergrav lige i nærheden af Bispehuen. Foto: John Rasmussen / TV 2

John taler stille og roligt, nærmest som en radiovært, i ret perfekte sætninger, som om han på forhånd har skrevet det hele ned. Han er en af Furs fremmeste ildsjæle, som er med i næsten alt, hvad der rører sig på øen.

- Jeg er jo museumsmand. Jeg arbejder med øens historie. Ikke bare i fortiden, men i allerhøjeste grad også i nutiden, og er vel også den, der arbejder lidt med øens fremtid, forklarer han.

- Jeg kender jo hele baggrunden for erhvervsudviklingen og befolkningsudviklingen. Og så netværker jeg med nogen udenfor øen, og det gør, at jeg egentlig også fungerer som en slags brobygger.

Det gør han.

Det var en kamp, men skolen har stadig åbent.
Det var en kamp, men skolen har stadig åbent. Foto: Steffen Jensen / TV 2
Skolen er her stadig, så det er børnene også.
Skolen er her stadig, så det er børnene også. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Som i mange andre såkaldte 'udkantssamfund' har borgerne på Fur også måttet kæmpe for deres skole. Heroppe endte de med selv at overtage driften af den og gøre den til en friskole.

- Hvis vi skal håbe på, at der kommer tilflyttere, i særdeleshed unge familier med børn, så skal vi have en skole. Hvis det første, de ser, når de undersøger forholdene på Fur, er, at der ikke er nogen skole på øen, så kan vi jo godt opgive at få ret mange børnefamilier til at flytte herover, siger Knud Peder Jensen, som selv er en af dem, der tog kampen for bevarelsen af skolen op.

Jeg var også lidt træt af hele tiden at mødes med mine venner fredag aften på en eller anden bar i København. Det blev ret meget det samme

Erik Wind Andersen, ingeniør og tilflytter

- Skolen er yderst vigtigt for øen, for der foregår jo rigtig meget andet på skolen udover undervisningen. Sport, gymnastik og så videre. Skolen er i det hele taget et omdrejningspunkt.

Friskolen er meget mere end skole.
Friskolen er meget mere end skole. Foto: Steffen Jensen / TV 2

At beslutningen var rigtig, er de færreste det mindste i tvivl om.

- Når vi ser på vores klasser i dag, så er et sted mellem halvdelen og en tredjedel af børnene tilflyttere, siger Knud Peder.

- I byerne forventer man ofte, at det offentlige stiller alt til rådighed. I byerne er man ikke en del af et fællesskab på samme måde som her. Man er bare en forbruger i en stresset verden blandt masser af andre stressede forbrugere. Men kom ud i landdistrikterne, og bliv en del af et fællesskab. Det er noget af det, vi har at tilbyde.

John Brinch Bertelsen er ret sikker i sin sag. Han har en særegen evne til at fange folk. Og når han taler, lytter man.

- Det er nok det, der gør, at mange unge mennesker har lyst til at forlade byerne og flytte ud. Vi hører jo tit Københavns overborgmester Frank Jensen i medierne fortælle om alle de tusindvis af mennesker, der flytter til København. Men han fortæller ikke hele sandheden. For så skulle han jo også fortælle, at der faktisk er endnu flere, der flytter væk fra byen.

- Sådan har det været de sidste to år. København har netto fraflytning.

Derfor flyttede de

square to 16x9
Det er Erik (tv) med lille tre uger gamle Unni, furs nyeste borger. Så sidder Linda – Nannas mor – i midten med Nannas og Eriks søn Ole Jo, som er 2 år og hunden Samson. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Nanna Johansen, som er studerende, og ingeniør Erik Wind Andersen på billedet ovenfor er et af de unge par med to små børn, der indenfor de seneste år er flyttet fra København til Fur. På billedet står de med Nannas mor, Linda, og deres tre uger gamle baby.

Unni på tre uger er Furs nyeste indbygger.
Unni på tre uger er Furs nyeste indbygger. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Nanna og Erik er allerede selv aktive i Træf Fur for at skaffe endnu flere unge familier til øen.

- I byen tillægger man sig nemt en livsstil, der handler om at forbruge. En tur ned ad Nørrebrogade, besøg på caféer og lignende. Det er utroligt, hvor mange penge man kan brænde af på ingen tid, siger Nanna, som er glad for, at den lille familie på Fur har mange flere penge at have det sjovt for herovre. Samtidig med at de bor i et stort, dejligt hus med en kæmpe have lige ned til vandkanten.

- Herude er mange ting billigere, vi har flere penge til vores rådighed, og vi bruger egentlig også mindre.

Bliver vi nu forladt? Mister vi kontakten til det hele?

Nanna Johansen, studerende og tilflytter
Steffen Jensen skriver under valgkampen fra 'Udkantsdanmark' Video: Magnus Bjerg

- Mange af de fornøjelser, der er herude, er tillige med gratis, tilføjer Erik og signalerer med sit blik ud af glasdøren, at han taler om al skønheden lige udenfor.

- Jeg var også lidt træt af hele tiden af mødes med mine venner fredag aften på en eller anden bar i København. Det blev ret meget det samme. Vi talte om det samme. Rammerne var de samme.

- Derfor har det været lidt befriende at flytte herud. Her er alt anderledes. Og når vennerne kommer, så kommer de og overnatter en hel weekend, og det er noget andet, siger han.

Sønnen Ole Jo på to år.
Sønnen Ole Jo på to år. Foto: Steffen Jensen / TV 2

- De venner, som er fra København og ikke selv har familie i Jylland, de synes jo nærmest, at det er helt eksotisk heroppe. Så de kommer nu herop om sommeren og holder sommerferie.

- Det har faktisk været meget positivt, siger Nanna.

- For lige præcis det havde jeg været nervøs for, da vi flyttede. Bliver vi nu forladt? Mister vi kontakten til det hele?

- Det er vigtigt at holde fast i venskaberne. De er grundlæggende vigtige. Men at have naturen lige udenfor døren... Altså, al den der healende energi, der er derude, hvis man kan sige det på den måde, den er bare meget vigtigere end den der specielle kaffe nede på hjørnet eller biografturen inde i storbyen, lyder det fra Nanna.

Igangsættere har det dog indimellem svært.

Udfordringen

square to 16x9
Udfordringen Foto: Steffen Jensen / TV 2
Sammen med sin kone forlod Jørgen Christiansen næsten  sidste år Viborg og slog sig ned på Fur.
Sammen med sin kone forlod Jørgen Christiansen næsten sidste år Viborg og slog sig ned på Fur. Foto: Steffen Jensen / TV 2

- Det største chok var nok, at da vi havde alt på plads, og vi selv havde en del penge, vi havde sund forretningsplan, et godt koncept, der var en god historik på stedet her, og vi var klar til at gå i gang, så sagde banker og kreditforeninger alligevel bare nej, forklarer Jørgen Christiansen næsten vantro.

Sammen med sin kone forlod han sidste år Viborg og slog sig ned på Fur. I dag er han indehaver af Cafe På Herrens Mark. En hyggelig cafe/restaurant, B&B og galleri, der på bare fem måneder har skabt en fin forretning med ikke mindre end otte ansatte.

- Det var kun på grund af et lille, lokalt netværk her på øen, som henviste os til en lille sparekasse i Balling, at det sammen med Landbrugets Realkredit lykkedes at komme i mål.

Vi føler da virkelig et ansvar for, at det skal fungere herovre

Nanna Johansen, studerende og tilflytter

- Det var aldrig nogensinde lykkedes, hvis vi skulle have brugt de traditionelle kanaler, som man gør, når man skal starte en virksomhed. Banker og kreditforeningsinstitutter tager slet ikke opgaven seriøst. De bidrager slet ikke i det omfang, de burde. Det er et kæmpe problem, siger Jørgen bestemt.

- Det har været den eneste negative oplevelse på vejen hertil, siger Jørgen Christiansen, som på den anden side er ovenud begejstret for den lokale opbakning. Alle hjælper hinanden, og der er et fællesskab, man ikke finder mange steder.

Modtagelsen forpligter

square to 16x9
Solnedgang fra Fur. Foto: TV 2 / Steffen Jensen

Jørgen Christiansen er nu selv med i det netværk, der hjælper nye tilflyttere med at falde til, når de ankommer. For sådan blev han selv modtaget. Det forpligter.

Det samme mener det unge par Nanna og Erik.

- Vi føler da virkelig et ansvar for, at det skal fungere herovre. Det er da også derfor, vi stiller op til mange af de her ting som Træf Fur. Jo flere unge mennesker, vi kan være med til at hjælpe hertil, jo mere fremtidssikret er det jo for os alle sammen, siger Nanna Johansen.

Mellemøstkorrespondent Steffen Jensen har skrevet fra 'Udkantsdanmark' under kommunalvalget. Hvis du kunne lide denne artikel, så vil du sikkert også holde af hans tidligere beretninger: