Et fritidsjob kan spare samfundet 20 millioner kroner

16x9
Tidlig arbejdserfaring gennem et fritidsjob giver unge danskere med ikke-vestlige baggrund vigtig indsigt i erhvervslivet, så de er rustet til et voksenliv uden kriminalitet. (Arkivbillede) Foto: Flemming Krogh

Voksne med ikke-vestlig baggrund, der har haft et fritidsjob som ung, har bedre chancer for at klare sig godt i voksenlivet, viser ny undersøgelse.

Adrian Sasivari er 16 år og går i 1. g på Ørestad Gymnasium. Han har en ambition om at være iværksætter. Derfor har han med tre andre unge startet en forening, hvor de blandt andet skal samle penge ind ved at sælge juletræer fra den 1. december.

Men han har ikke altid haft store ambitioner. Dem har han fået takket være det fritidsjob, han fik gennem Fritidscentret – FRAK - for tre år siden. Centret hjælper unge teenagere fra udsatte byområder i København med at lære at passe et arbejde.

For et fritidsjob giver ikke kun ekstra lommepenge. Det ruster unge med ikke-vestlig baggrund til at kunne begå sig i voksenlivet, så de ikke ender i kriminalitet.

Det viser en ny undersøgelse, som Den Sociale Kapitalfond har lavet blandt unge med ikke-vestlig baggrund.

Lærer at forstå spillereglerne

Ifølge undersøgelsen er risikoen for, at unge med ikke-vestlig baggrund får en fængselsdom, 20 procent lavere, hvis de som 13- til 16-årige har haft et fritidsjob. Samtidig er risikoen, for at de som voksne står uden for arbejdsmarkedet, halveret.

Fritidsjobbet giver nemlig de unge nogle tidligere arbejdserfaringer og en indsigt, der gør det lettere for dem at begå sig i voksenlivet, fortæller analysechef for Den Sociale Kapitalfond Kristian Thor Jakobsen.

- Det er nemmere for dem at begå sig på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet, fordi de måske har forstået nogle af de spilleregler, der ellers kan være svære at forstå for den her gruppe af unge, siger han til TV 2.

Undersøgelsen kan altså give et bud på, hvor kommuner kan rette deres fokus, hvis man vil give disse unge en mulighed for bedre at kunne begå sig i voksenlivet og ikke blive skubbet ud til kanten for til sidst at ende i kriminalitet.

Vi kan tilbyde unge et fællesskab, at passe et arbejde og den anerkendelse, der ligger i at passe et arbejde

Mudi Jarkass, Fritidsakademiet

Træning i at gå på arbejde

FRAK i København arbejder for at give unge fra 13 til 17 år i udsatte byområder den mulighed.

De ansætter unge på en kontrakt og hjælper dem med at blive hyret til for eksempel børnepasning, gartneri-arbejde og praktiske opgaver i forbindelse med festivaler og events i København. Det skal bygge bro til, at de unge får faste fritidsjobs, der matcher deres kvaliteter og interesser.

FRAK får tilskud fra Københavns Kommune og arbejder lige nu i boligområderne på Blågårdsplads på Nørrebro og Urbanplanen i Brøndby, fortæller Mudi Jarkass, der hjælper med at få unge i jobs gennem foreningen.

- Det er alle typer unge, der kommer til os. Det er også unge, man kunne være bekymret for, kommer ud i kriminalitet eller bandeproblematikker, siger han til TV 2.

Han mener, at forebyggende arbejde som at skaffe unge et fritidsjob gør det mindre attraktivt for dem at vælge eksempelvis bandemiljøet.

- Vi kan tilbyde unge et fællesskab, at passe et arbejde og den anerkendelse, der ligger i at passe et arbejde. Man får løn for det, man får noget ros, og man er en del af et større fællesskab, hvilket betyder, at de unge får en bedre selvforståelse, siger Mudi Jarkass.

Ikke kun kommunens opgave

Mudi Jarkass er glad for, at kommunen støtter økonomisk i deres forebyggende indsats, som kan give resultater som den unge iværksætter Adrian Sasivari. Han så dog gerne, at kommunen fokuserer endnu mere på at gøre unge klar til at passe et job i stedet for kun at skaffe jobs.

Og Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Mia Nygaard, lytter gerne til FRAK, for de er glade for det arbejde, de laver. Hun ser også vigtigheden i, at de unge kommer i et fritidsjob, som kan ruste dem til et voksenliv.

- Vi ved, at de unge, som falder ud på kanten, når de bliver 18 år og aldrig kommer i job eller uddannelse, koster cirka 20 millioner kroner resten af livet per person. Så det er en investering i det enkelte mennesker, som er godt for det enkelte menneske, men også for samfundet, siger hun til TV 2.

Mia Nygaard mener dog ikke, at det er kommunens opgave alene at ruste de unge til at passe et job. Forældrene og skolen skal være med.

- Vi skal finde ud af, hvad der er kommunens opgave, og hvor meget der skal ske i sammenspil med SSP-medarbejdere, skoler, forældre og civilsamfund. Det er den balance, vi skal have fundet, siger borgmesteren.

Og så opfordrer hun de københavnske virksomhederne til at byde ind. For selvom kommunen har en ambition om at skaffe 250 jobs i år, så er det ikke nemt at skaffe kommunale jobs.

- Det er en fælles opgave, så hvis der sidder nogen derude, som har ekstra jobs, så lad os det vide, og så skal vi nok sørge for at få det matchet.