Ny flåt fundet i Danmark - kan være livsfarlig for husdyr

Flåten kan give sår på størrelse med en femkrone, mens den især er farlig for vores kæledyr, der kan dø af et inficeret bid.

Den er dobbelt så stor som skovflåten. På ryggen har den et karakteristisk hvidt mærke. Og så kan den bære på sygdomme, som er farlige for både mennesker og kæledyr.

Forskere ved DTU Veterinærinstituttet har tænkt sig at kalde den for engflåten. For den lever ikke kun i skoven. Den trives også i græsset langs vandløb. 

En ny flåt har fundet vej ind over grænsen, og derfor skal man være ekstra opmærksom, når temperaturerne skifter, og naturen igen begynder at kalde, lyder rådet. 

- Danskerne er gode til at tjekke for flåter, når de har været i skoven, men den her art trives i meget større og mere lysåbne områder, fortæller René Bødker, som er epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet. 

Flåten har længe været på vej

Forskerne har længe vidst, at engflåten, der bærer det latinske navn Dermacentor Reticulatus, på et tidspunkt ville krydse den danske grænse. Den er allerede fundet i blandt andet Holland og England. 

Forventningen var, at flåten ville sætte sig på en dansk hund under en rejse i et af de ramte lande, og at hunden herefter ville tage den lille blodsuger med hjem. 

- Men flåten har fået et helt andet lift ind i landet og kommer sandsynligvis fra Polen, siger René Bødker. 

21 engflåter fundet på sjakal

I begyndelsen af året skød en jæger ved et uheld en guldsjakal, da han troede, at det var en ræv. Sjakalen blev sendt til obduktion på DTU Veterinærinstituttet i Lyngby, og her fandt forskerne hele 21 engflåter i pelsen. 18 af dem bar bakterien Rickettsia Raoultii, som kan gøre mennesker syge. 

Forskerne fra DTU fandt 21 levende engflåter på den døde sjakal.
Forskerne fra DTU fandt 21 levende engflåter på den døde sjakal. Foto: DTU Veterinærinstituttet

- Bakterien kan give infektioner i huden. Der, hvor flåten sidder, kan man få sår på størrelse med en femkrone. Sårene bliver sorte, fordi vævet i huden dør, og til sidst vil det falde helt af, siger René Bødker og fortæller, at et andet symptom er hævede lymfeknuder: 

- Når danskerne går til lægen med et flåtbid, behandler man automatisk for bakterien borrelia. Det sker ved hjælp af penicillin. Men det virker altså ikke på bid fra engflåten. Så fremadrettet skal de danske læger undersøge, hvilken flåt der er tale om, og det kan være svært at vurdere, hvis man ikke kender til den nye art.  

Hunde kan dø af flåtbiddet

Bliver man syg af et bid fra engflåten, er man ikke i risiko for at dø. Værre ser det dog ud for vores firbenede venner - i særdeleshed hunden. 

- Engflåten kan bære på en parasit ved navn Babesia Canis, som også kaldes for hundemalaria, da den rammer de røde blodlegemer på samme måde som malaria. Parasitten er meget alvorlig og kan ende med en dødelig udgang, siger René Bødker. 

Ingen af flåterne, som blev fundet på sjakalen i Danmark, var inficeret med den parasit, der er farlig for hunde.
Ingen af flåterne, som blev fundet på sjakalen i Danmark, var inficeret med den parasit, der er farlig for hunde. Foto: DTU Veterinærinstituttet

Så sent som sidste år blev det østlige England nær Essex hårdt ramt af et udbrud af den nye flåtart. En stort antal hunde blev syge og flere døde af den farlige bakterie, og visse områder blev helt spærret af i et forsøg på at beskytte hundene. 

Ingen af flåterne, som blev fundet på sjakalen i Danmark, var inficeret med den farlige parasit. Men derfor skal hundeejere alligevel være opmærksomme, mener René Bødker. Og her er det en god idé at kigge efter blod i hundenes urin, siger han. 

Udbredelse af arten kan gå stærkt

Mens skovflåten kun bliver smittet med borrelia, når de er i kontakt med syge mus eller fugle, så giver engflåten sine parasitter videre til næste generation af flåter, når de lægger æg.

- De flåter, vi fandt på sjakalen, var alle hanner. Hunnerne falder hurtigere af end hannerne, når de suger blod. Derfor er der potentielt set faldet 20-25 hunner af på vejen, som hver kan lægge op mod 7000 æg. Så en udbredelse af arten kan gå stærkt. 

René Bødker understreger dog, at undersøgelsen af sjakalen skal betegnes som en stikprøve. Og derfor er det slet ikke sikkert, at de mange flåter befinder sig i Danmark. 

- Men der vil helt sikkert komme flere engflåter, i takt med at flere rovdyr kommer til landet. De migrerer hurtigt og langt i jagten på mere plads og føde. Så dem kan vi altså ikke stoppe.

Højsæsonen for flåter er typisk om sommeren, men flåter er også aktive om efteråret.