Brug af tvang mod unge psykisk syge stiger: - Min datter forstår ikke, hvorfor hun skal fikseres

På trods af en målsætning om, at der skulle ske et fald af brugen af tvang i psykiatrien, er det modsatte sket. Det bekymrer flere.

Selvom Sundhedsministeriet og Danske Regioner for tre år siden aftalte, at brugen af tvang overfor patienter i psykiatrien som bæltefiksering, tvangsmedicinering og tvangsfodring skulle falde, er det modsatte sket - også for børn og unge.

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at brugen af tvang i psykiatrien er steget de seneste to år. Blandt børn og unge bliver hver fjerde nu udsat for tvang. Det bekymrer både Sundhedsstyrelsen og pårørende.

- Fremover vil vi have fokus på, om alle regioner lykkes med at få bragt brugen af tvang ned, så færre personer berøres af tvang. Og vi vil have særligt fokus på, at det bliver reduceret, når det gælder børn og unge, siger Janet Samuel, enhedschef i Sundhedsstyrelsen i rapporten.

Ifølge rapporten er både anvendelse af fastholdelser og beroligende medicin med tvang dog faldet det seneste år.

- Det er positivt, at der bruges mindre indgribende former for tvang. Men vi er altså stadig langt fra målene i partnerskabsaftalerne, siger Janet Samuel.

Bekymrer pårørende

Udviklingen bekymrer også pårørende til patienterne.

- Jeg møder en datter, der er grådkvalt. Hun føler sig meget lille. Hun har ikke nogen forståelse overfor, hvorfor hun skal fikseres, udover at hun er selvskadende, siger Bjarne Rose Pedersen, far til 22-årige Belinda, der så sent som onsdag aften blev bæltefikseret.

Han fortæller, at det er manglende ressourcer, der tvinger personalet til bæltefiksering.

- Der er mangel på ressourcer og i det hele taget mangel på personale. Sådan en som Belinda har ikke behov for fiksering. Man kan få hende til at falde til ro med kram og almindelig menneskelig omsorg, siger Bjarne Rose Pedersen.

- Når vi ser så meget tvang i psykiatrien, handler det også om den politiske prioritering, siger han.