I Svendborg bruger de naturen som behandling mod stress og depression

Op til 60.000 mænd går med en ubehandlet depression, fordi de ikke søger hjælp eller ved, at de lider af en psykisk lidelse, mener forsker.

I en skovåbning ved Svendborg langt fra storbyens larm sidder ni deltagere rundt om et bål og lytter spændt.

- I dag skal vi på en tur, hvor vi skal arbejde lidt med sanserne, og have lidt magi og woodcraft. Vi skal ud og høre om gammel, hemmelig viden om naturen; hvordan vi har klaret os, da vi levede i og af naturen, siger Simon Høegmark, der er naturvejleder og står bag Projekt Vildmand.

Ordet gives videre til Sigurd Hartvig, der er personlig træner:

- Men først skal vi lege en leg.

Flokken skal fange hinandens klemmer, som er sat fast på deres tøj. Den med flest klemmer på tøjet, når legen er slut, har vundet.

Sigurd Hartvig sætter gang i legen, og deltagerne tumler rundt på jorden i jagten på hinandens klemmer og fylder den stille skov med latterbrøl.

Projekt Vildmand

Det lyder måske som en lejrskole, der er taget i skoven, men de ni deltagere er ikke børn. Det er store granvoksne mænd.

Først skal pulsen op med klemmeleg, før mændene i Projekt Vildmand, der lider af klinisk stress, skal gå stillegang gennem skoven. Video: Mads Buur Simonsen

Og selvom klemmelegen får mændenes lattermuskler på overarbejde, har de det i virkeligheden ikke særlig muntert. De lider alle sammen af klinisk stress og står midt i en livskrise.

De deltager i ”Projekt Vildmand”. Et alternativt kursustilbud, der har kørt siden 2015 i samarbejde med Svendborg Kommune, Naturama og Syddansk Universitet, hvor klinisk stress behandles med mandehørm og mindfulness i naturen i stedet for medicin og almindelige psykologkonsultationer.

Projektet har været så succesfuldt, at det nu bliver et forskningsprojekt, der kan ende med at blive fremtidens sundhedstilbud i flere kommuner.

Ifølge manden bag idéen, forsker og naturvejleder ved Syddansk Universitet Simon Høegmark, er naturen det perfekte sted at behandle psykiske lidelser.

- Vi er bygget til at være i naturen. Vi har ikke levet i et bymiljø i ret lang tid, så ude i naturen slapper vi af, for det handler om at spare på energien, siger Simon Høegmark.

Anerkendt i udlandet

Dét bakkes op af Kjeld Fredens, der er hjerneforsker ved Aalborg Universitet. Ifølge ham viser forskning, at naturen sænker stresshormoner i hjernen og øger produktionen af velværehormoner.

Noget af det stærkeste til at få kroppen til at reparere sig selv er fællesskab

Simon Høegmark, forsker og natuvejleder

- Når man kommer ud i naturen, så handler det ikke bare om, hvad den kan gøre ved mig, men også hvad jeg kan gøre ved den. Jeg skal lægge min opmærksomhed ud, og det øjeblik jeg holder op med at gå og bekymre mig og bare tænker på mig selv og lægger opmærksomheden ud, så slapper jeg af. Jeg lader batterierne op, siger Kjeld Fredens.

I udlandet har behandlingsformen allerede eksisteret i flere år. Blandt andet i Sverige, hvor den blev godkendt i 2002. Og det er erfaringerne fra udlandet, projektet trækker på, siger Simon Høegmark:

- Vi har så lavet en metode, der passer godt til det danske klima. I den her metode, vi har sat op, har vi prøvet at lave en skabelon, som man kan kopiere og bruge i andre kommuner.

Fællesskab

Tilbage i skoven i Svendborg har lyden af dybe vejrtrækninger erstattet latterbrølene.

Efter en lille session med lange stræk fra tå- til fingerspidser orkestreret af Sigurd Hartvig, der har 16 års erfaring med fysisk og mental træning, begiver mændene sig ud på ”stillegang” med Simon Høegmark som fortrop.

Uden at sige et ord går de på en lang række gennem den fynske skov, indtil de står i en lysning midt i skoven.

Deltagerne i Projekt Vildmand går stillegang i gennem skoven, så de kan fokusere på skovens naturlige lyde og dufte.
Deltagerne i Projekt Vildmand går stillegang i gennem skoven, så de kan fokusere på skovens naturlige lyde og dufte. Foto: TV 2

- Den her måde, vi har gået på, er den samme som urmennesket gjorde fra Etiopien og ud i hele verdenen. Det er faktisk også den måde, vi slapper bedst af på, siger Simon Høegmark til mændene, der har samlet sig i en cirkel omkring ham.

- Noget af det stærkeste til at få kroppen til at reparere sig selv er fællesskab, siger han til rundkredsen.

Simpelt men effektivt

Fællesskab er sammen med naturvejledning, opmærksomhedstræning og kropsbevidsthed de fire grundpiller i det ni uger lange kursus.

Det indebærer blandt andet overlevelse i naturen, meditationsøvelser og fysisk træning og mandehørm rundt om et bål.

Til sidst har deltagerne et fællesskab, som skal sikre, at de ikke falder tilbage til det stadie, de kom fra.

En af deltagerne i skoven er Sune Steinhardt, der i øjeblikket er sygemeldt. Han mener, at det kan virke som en lidt simpel behandlingsform, men det er måske også netop derfor, det virker.

 - Jeg kan bare mærke, at det hjælper mig til at komme over fredagen eller lørdagen. Det er helt åndsvagt. De simple ting, hvis du bare tager lidt af hvert, så har man lige pludselig en masse, man kan bruge. Er det ikke sådan, at hele livet er på en eller anden måde?, spørger han med et stort smil.

Sune Steinhardt er sygemeldt og derfor en del af Projekt Vildmand, som han helt sikkert vil anbefale til alle andre. Det giver ham energi til at komme igennem ugen. Video: Mads Buur Simonsen

For få mænd kommer i behandling

Mændene på kurset har fået diagnosen klinisk stress, fordi de har en psykiske lidelse som stress, angst eller depression.

De er langt fra de eneste mænd i den situation, men de er blandt de få, der får gjort noget ved det, mener Svend Aage Madsen, der er forskningsleder på rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.

Ifølge forskeren får halvdelen af de mænd, der har en psykisk lidelse, ikke behandling. Han vurderer, at mellem 30.000 og 60.000 mænd går rundt med en ubehandlet depression.

- Mænd kommer ikke i behandling, fordi de ikke søger hjælp, er svære at opdage, eller ikke ved, at de har psykiske problemer. På den måde er der rigtig mange mænd, der går og har de problemer, uden at blive opdaget og uden at komme i den rigtige behandling, siger han.

Konsekvenserne ved en ubehandlet depression kan være, at mændene går fra deres familie, ender i alkohol- eller stofmisbrug eller i værste fald begår selvmord.

Det har betydet, at jeg kan sove nogenlunde ordentligt om natten, og jeg kan være nærværende over for mine kammerater og min familie

Mikkel Skov, tidligere deltager i Projekt Vildmand

En af årsagerne, til at mange mænd ikke kommer i behandling, er, at der mangler oplysninger til mænd om, at der er hjælp at hente, mener Svend Aage Madsen:

- Hvis man ikke ved, at man har et psykisk problem, så ved man heller ikke, at det er noget, man skal og kan få hjælp til.

Kæresten opdagede problemet

Det kan Mikkel Skov, der er tidligere deltager i Projekt Vildmand, genkende.

- Jeg havde ikke prøvet at have stress før. Det har altid været naboen eller nogen længere ude, der havde stress. Og man tænker bare, at det er noget pjat, siger han.

En fyring, da han var sygemeldt, samt en vandskade i hele hans lejlighed fik korthuset til at vælte. Det startede med problemer med hukommelsen og koncentrationen, men først da hans kæreste sagde, at den var helt gal, gik han til lægen. Her fik han diagnosen stress.

Efter et par andre behandlingsformer kom Mikkel Skov med på et af Simon Høegmarks kurser, og oplevelserne i naturen har hjulpet.

- Det har betydet, at jeg kan sove nogenlunde ordentligt om natten, og jeg kan være nærværende over for mine kammerater og min familie. Jeg kan koncentrere mig igen. Jeg kan overskue tingene igen, siger han.

Og han er langt fra den eneste, der har nyt godt af behandlingen. Blandt de første hold af 33 mænd, fortalte 97 procent, at det hjalp dem.

Over de næste to år vil Simon Høegmark indsamle observationer fra otte kurser til sit forskningsprojekt. Håbet er, at ”Projekt Vildmand” bliver en anerkendt behandlingsform, der kan udbredes til andre kommuner end Svendborg.

Du kan selv gøre brug af Simon Høegmarks teknikker. Han har samlet fem gode råd, som ikke kræver andet end en slukket telefon.