Nu kan astronomerne både lytte og se på samme tid

Det er nu blevet lettere at skrive universets historie.

Astronomer har fået en ekstra sans. Før kunne de blot observere rummet ved at betragte det store ydre med øjne og teleskoper, men nu kan astronomerne også høre, hvad der sker i rummet.

For første gang er det lykkedes at opfange tyngdebølger såvel som lys fra to neutronstjerner, der har kredset tættere på hinanden for til sidst at kollidere. Den nye opdagelse har stor betydning for forståelsen af, hvordan tunge grundstoffer som guld, platin og uran dannes.

Dermed er det nu muligt at observere tyngdebølger og elektromagnetisk stråling fra samme objekt, lyder det i en pressemeddelelse fra Niels Bohr Institutet.  

Ligesom lyde i skoven

- Vi har fået en ny sans, så vi nu også kan opfatte tyngdeverdenen. Nu kan vi både se og høre universet, så at sige, siger Jonatan Selsing, der er ph.d.-studerende på Dark Cosmology Centre (DARK) på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Jonatan Selsing sammenligner det med, når man hører en lyd ude i skoven og ved hjælp af sin høresans, ved man, hvor man skal kigge hen for så til sidst at få øje på det dyr, der laver lyden.

Med de nye tyngdebølgedetektorer kan astronomer derfor nu lytte til universet og vide mere præcist, hvor man skal holde øje og rette blikket. 

"Multimessenger-astronomi"

Når man både kan høre og se universet, kan astronomerne få væsentlig mere information om det objekt, der undersøges.

Eksempelvis kan meget fjerne og voldsomme begivenheder studeres med en detaljeringsgrad, der ikke var muligt før, og det vil føre til helt nye videnskabelige erkendelser om det univers, vi bor i.

Astrofysikerne taler om "multimessenger-astronomi".

- Endelig kan vi betragte universet på to forskellige måder (multimessenger-astronomi, red.). Vi observerede både elektromagnetisk stråling og tyngdebølger fra et af de mest eksotiske fænomener i universet, og det er en milepæl i astronomien, siger professor Enrico Ramirez-Ruiz fra Niels Bohr Institutet.

Billede fra VIMOS-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope i Chile viser galaksen NGC 4993, hvor kollisionen fandt sted.
Billede fra VIMOS-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope i Chile viser galaksen NGC 4993, hvor kollisionen fandt sted. Foto: ESO/A.J. Levan, N.R. Tanvir / HANDOUT / Scanpix Denmark

I og med man nu har observeret fænomenet neutronstjerne-kollision, forventer astronomerne nu, at de fremover vil måle mange flere tyngdebølger fra kolliderende neutronstjerner eller måske fra et sort hul og en neutronstjerne, der støder sammen.

Ikke alene vil man blive klogere på, hvad der sker i de voldsomme sammenstød ude i rummet. Det vil nu også være muligt at finde ud af, hvor ofte de finder sted, hvilket vil gøre det lettere at skrive universets historie.