Afsløring af tøjafbrændinger: Sådan har Operation X gjort

Mandag sender TV 2 "Den brændende sandhed", hvor Operation X afslører modegiganter i at brænde tonsvis af tøj af på danske forbrændingsanlæg.

Her kan du læse, hvordan Operation X har båret sig ad med afsløringen fra historiens start med et anonymt tip.

Marts 2017: Operation X får et anonymt tip om, at H&M brænder tonsvis af nyt, ubrugt tøj. Herefter begynder et omfattende researcharbejde.

April 2017: Vi kontakter H&M’s ansvarlige for bæredygtighed i Danmark, Mia Møgelgaard, og foretager et telefoninterview for at finde ud af, hvad H&M gør med tøj, de af den ene eller anden grund ikke sælger. Vi vil ikke afsløre, at vi ringer fra Operation X. Derfor er det ikke Morten Spiegelhauer, der kontakter virksomheden, men en anden ansat på redaktionen.

Mia Møgelgaard udtaler:

- Jamen, vi sælger faktisk det tøj, der bliver produceret (…) hvis en vare ikke sælger så godt et sted, så kan vi flytte den til en lokation, hvor den kan blive solgt. Altså vi producerer det, som bliver solgt i vores butikker. Så spild er ikke noget, vi oplever.

Så i får simpelthen solgt ALT det tøj, der bliver produceret til danske butikker?

- Jamen, det bliver solgt enten til fuld pris, kan man sige. Ellers har vi vores udsalgsperioder, hvor vi kan flytte varerne rundt, hvis vi kan se, der er en større efterspørgsel et andet sted. Enten i Danmark eller på andre markeder.

Så på den måde, bliver alt solgt?

- Ja. Spild er ikke noget, som vi oplever.

Maj 2017: Vi laver endnu et telefoninterview med Mia Møgelgaard for at få hende til at uddybe, hvad de gør med tøj, som ikke kan sælges af den ene eller anden årsag. Mia Møgelgaard oplyser, at de i så tilfælde har et samarbejde med en sorteringscentral i Tyskland, som genbruger eller genanvender det:

- De kan også tage imod det, som eventuelt ikke bliver solgt i vores butikker. Netop, hvis der er nogle defekte varer. Eller nogle stoppede ordrer, eller hvad ved jeg. Så kan vi også sende det derned. De håndterer alle mulige former for tekstilaffald, kan man sige.

Ja, for vi snakkede jo om sidst, det her med, at der ikke er noget spild?

- (…) Lad os sige, at der er nogle enkelte varer, som er gået i stykker eller nogle ordrer, der er blevet stoppet. Eller som ikke skal sælges i butikkerne af forskellige årsager, så ville de også ende der (…) det skal selvfølgelig ikke gå til spilde.

Juni 2017: Operation X får et tip om, at H&M har sendt en lastbil fra deres lager i Greve af sted til forbrændingen i Roskilde. Lastbilen skulle indeholde varer i papkasser, der skal destrueres ved afbrænding.

Den eneste mulighed, vi har for at dokumentere, hvad der er i kasserne, er ved at se dem med egne øjne, inden de bliver brændt. Derfor tager vi ind på anlægget og afsøger området ved håndaflæsningen. Her har vi nemlig fået oplyst fra en tidligere medarbejder på anlægget, at H&M afleverer deres varer til destruktion.

Og ganske rigtigt. Vi finder papkasserne fra H&M og begynder at undersøge, hvad de indeholder.

I kasserne finder vi to slags bukser i massevis. De ligger pakket ind plastik med ca. 40 par bukser i hver kasse. Det drejer sig om cowboybukser og mørkeblå damebukser. Der er stadig danske prismærker på.

Bukserne fundet ved håndaflæsningsrampen.
Bukserne fundet ved håndaflæsningsrampen. Foto: Operation X

Tirsdag d. 22. august 2017: Vi kontakter Mia Møgelgaard, der er H&M’s ansvarlige for bæredygtighed i Danmark, og foreholder hende vores viden om, at de brænder tøj af, da hun jo har oplyst os om, at de intet spild har. Mia Møgelgaards svar er ganske overraskende:

- Altså på nuværende tidspunkt kan jeg ikke kommentere på det, for det er ikke noget, jeg er bekendt med.

Herefter kontakter vi H&M’s presseafdeling i Danmark og laver et telefoninterview med Stine Lerche Øilo. Hun benægter også et kendskab til deres tøjafbrændinger.

Vi ved, at I brænder ubrugt tøj af på kraftvarmeværker, siger Morten Spiegelhauer, hvortil hun svarer:

-  Det er vi så ikke selv bekendt med, at det er noget, der sker.

Onsdag d. 23. august 2017: Stine Lerche Øilo sender en mail til Operation X, hvor hun efterlyser "nogle beviser for, at vi efter sigende brænder tøj af". Det lyder videre:

- Det er jo nogle meget alvorlige beskyldninger, især fordi vi har et så højt bæredygtighedsniveau. Som jeg også sagde i telefonen, er vi bestemt ikke bekendt med, at det er noget, som foregår.

Samme dag fremsender vi en mail, hvor vi uddyber vores viden om deres tøjafbrændinger.

Fredag d. 25. august 2017: H&M svarer på vores mail, og pludselig kender de godt til tøjafbrændingerne. De kalder det en "energiomdannelse" og skriver, at "Det I tilsyneladende beskriver er vores normale, globale rutine. Det er vi helt åbne omkring."

H&M forklarer, at de kun brænder varer, som de "ikke har kunnet sælge", og at der er tale om varer, som er "tilbagekaldt" af "sundhedsmæssige grunde. Det kan for eksempel være varer med vandskade, som har stået i kloakvand eller varer som ikke lever op til vores strenge kvalitetskrav."

H&M skriver, at de således har fået destrueret tøj foreløbigt tre gange i 2017. I februar, juni og august.

- Ingen af vores samarbejdspartnere eller kollegaer skal håndtere sundhedsskadelige varer, derfor kan destruktion i sjældne tilfælde være den eneste mulighed.

H&M oplyser også, at de samarbejder med Røde Kors.

- Når vi har et parti tilbagekaldte varer ser vi altid på, om noget kan genbruges. Hvis det kan, sender vi det til Røde kors. I 2016 sendte vi blandt andet 40.250 kg tøj til Røde Kors, som alt sammen kom fra tilbagekaldte varer, der ikke var erklæret sundhedsskadelige.

Samme dag, som vi får mailen fra H&M, får vi også aktindsigt H&M’s vejelister fra forbrændingen i Roskilde. Her kan vi se alle de datoer, H&M har leveret varer til destruktion fra 2013 og frem til august 2017. Vi kan også se, hvor mange kilo de har fået brændt.

Siden 2013 er de kommet med varer til forbrænding ca. 5 gange om året. Hvert år har de fået brændt i gennemsnit 12 ton.

Mandag d. 28. august 2017: Vi sender en mail til H&M med over 30 opfølgende spørgsmål. Vi beder blandt andet H&M om at præcisere, hvad der gør tøjet sundhedsskadeligt, og vi beder dem dokumentere de sundhedsfarer, der har været årsagen til deres tre destruktioner i 2017.

Torsdag d. 31. august 2017: Vi modtager en kort mail fra H&M, hvor de skriver:

- Tak for jeres opfølgende spørgsmål. Vi tænker, at en del af dem kan besvares ved genlæsning af vores tidligere kommentar.

Om den konkrete sundhedsfare vedrørende tøjet, oplyser H&M blot:

- Hvilke sikkerheds- eller sundhedsrisici, som kan forekomme, er forskelligt fra vare til vare.

Der er ikke medsendt dokumentation i mailen.

Onsdag d. 6. september 2017: Morten Spiegelhauer ringer til H&M’s kommunikationsafdeling i Danmark og konfronterer Stine Lerche Øilo med, at de ikke vil dokumentere sundhedsfaren i tøjet, som de destruerer:

-  Vi har bare ikke yderligere oplysninger i sagen lige nu.

Er det fordi, du ikke vil svare os på det, eller fordi I ikke kan svare os på det?

- Jamen, vi har bare ikke yderligere oplysninger i sagen lige nu.

Kan du sige mig, om I overhovedet har testet det tøj?

- Jamen, det har vi.

Har I så en dokumentation på, at det er sundhedsskadeligt?

- Vi kan dokumentere overfor dem, der har brug for det.

Og hvem er det så?

- Jamen, det har vi ikke yderligere oplysninger om lige nu.

Og det er ikke mig?

- Nej.

Fredag d. 8. september 2017: For at finde ud af, om der er noget galt med tøjet, beslutter Operation X at sende fire par bukser til test på det uafhængige laboratorium, Eurofins. To par fra forbrændingen i Roskilde og to par lignende bukser købt i H&M-butikker. Dermed kan testresultaterne afklare, om der er forskel på tøj, der er til salg i butikker, og det, H&M destruerer.

Bukserne skal nøje undersøges for en lang række kemiske stoffer, der er kendt for at volde problemer i netop den slags tekstiler, det drejer sig om. Derudover skal tøjet testes for bakterielle forekomster, og om der er tegn på, at det er skadet af kloakvand.

Torsdag d. 28. september 2017: Operation X modtager testresultatet. Testen viser, at ingen af bukserne indeholder spor af de kemikalier, de er blevet testet for. Den totale mængde af bakterier på bukserne er helt normal og svarer til mængden, man ville kunne forvente af bukser, der har hængt i en butik. Der er heller ikke fundet coliforme bakterier på nogle af bukserne.

Fredag d. 29. september 2017: Morten Spiegelhauer ringer til H&M’s kommunikationsafdeling i Danmark og foreholder Stine Lerche Øilo, at vi har fået fat i noget af det tøj, de sendte til destruktion i juni, og at en test ikke kan finde problemer med tøjet.

Stine Lerche Øilo beder om præcise produktnumre på de testede bukser, så hun kan undersøge sagen nærmere.

Vi fremsender i første omgang produktnummeret på de cowboybukser, som vi har testet.

Bukser fundet på håndaflæsningsrampen.
Bukser fundet på håndaflæsningsrampen. Foto: Operation X

Mandag d. 2. oktober 2017: Stine Lerche Øilo fra H&M’s kommunikationsafdeling kvitterer på vores mail afsendt d. 29. september.

- Tak for din mail. Det kigger jeg på.

Tirsdag d. 3. oktober 2017: H&M’s kommunikationsafdeling vender tilbage med et svar om, at der skulle være fundet et forhøjet niveau af bly i nogle af metaldetaljerne på cowboybukserne:

- Som vi har gentaget for jer, sender vi kun varer til destruktion og energiomdannelse af sundhedsmæssige grunde eller sikkerhedshensyn. Vi opererer efter et forsigtighedsprincip, og vi tager ingen chancer, når det kommer til vores kunders, kollegaers og samarbejdspartneres sundhed og sikkerhed. Vi har nogle meget strenge kvalitetskrav og kemikalierestriktioner, som vi ikke afviger fra. Det gælder også leveringen d. 15.06 og dermed de pågældende bukser, hvor vi ved en kontrol fandt et forhøjet niveau af bly i nogle af metaldetaljerne på bukserne.

Der er ikke vedlagt dokumentation i mailen fra H&M. Derfor sender vi dem en mail med flere opfølgende spørgsmål. Vi spørger blandt andet:

Hvor meget bly har I helt præcist fundet i metaldetaljerne?

Oversteg forekomsten af bly de af myndighederne fastsatte indholdsgrænser?

Du har også tidligere skrevet, at når I har et parti tilbagekaldte varer, så ser I på, om noget kan genbruges. Når den sundhedsskadelige forekomst i disse bukser ifølge jer gælder metaldetaljerne, hvad så med resten af bukserne – eksempelvis buksebenene, som ikke har metaldetaljer. Kan de ikke genbruges eller trevles op og genanvendes?

Derudover, så oplyser vi dem om produktnummeret på de mørkeblå damebukser, som vi også fandt på forbrændingen og spørger dem om, hvilke sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager der lå til grund for destruktionen af dem.

Bukser fundet på håndaflæsningsrampen.
Bukser fundet på håndaflæsningsrampen. Foto: Operation X

Samme dag får vi svar vedrørende de mørkeblå bukser. De er blevet "sendt til destruktion grundet mistanke om mug".

H&M svarer ikke på spørgsmålene listet ovenfor.

Onsdag d. 4. oktober 2017: Operation X beder testlaboratoriet Eurofins afklare, hvorvidt der er et forhøjet niveau af bly i metaldetaljerne på cowboybukserne. De laver en test af knap, nitter og lynlås fra cowboybukserne, som Operation X fandt på forbrændingen. De tester ligeledes et par lignende cowboybukser købt i en H&M butik.

Tirsdag d. 10. oktober 2017: Operation X får resultatet af testen vedrørende bly i buksernes knap, nitter og lynlås. Testen viser, at blyindholdet ikke overskrider Danmarks tilladte grænseværdi på 100 mg/kg.

Niveauet er kun cirka en tiendedel af den tilladte grænseværdi for bukserne fra forbrændingen:

  • Knap: 12 milligram/kilo.
  • Lynlås: 4,6 milligram/kilo.
  • Nitter: 8,5 milligram/kilo.

For bukserne fra en butik er resultatet følgende.

  • Knap: 12 milligram/kilo.
  • Lynlås: 16 milligram/kilo.
  • Nitter: 13 milligram/kilo.

Fredag d. 13. oktober 2017: Vi fremsender konklusionerne fra de tests, som Eurofins har foretaget til H&M’s kommunikationsafdeling.

Søndag d. 15. oktober 2017: Om morgenen begynder TV 2 nyhedsdækningen af Operation X’s afsløringer af tøjafbrændinger hos H&M og de danske modevirksomheder Bestseller og IC Group.

Politiken og andre dagblade dækker også historien. Det gør udenlandske medier også. Blandt andet SVT i Sverige, hvor H&M kommer fra.

Søndag aften publicerer H&M i Sverige en pressemeddelelse, hvor de uddyber, hvor meget bly deres test fandt i det parti cowboybukser, der blev sendt til destruktion på forbrændingen i Roskilde. H&M fremviser dog stadig ikke dokumentation.

- Fire uafhængige tests viser resultater på mellem 707-5237 milligram/kilo, hvilket er væsentlig mere end H&M's egen grænseværdi på 90 milligram/kilo, skriver Anna Eriksson fra H&M’s kommunikationsafdeling i Sverige.

Mandag d. 16. oktober 2017: H&M i Sverige offentliggør fem forskellige testresultater på deres hjemmeside. Testresultaterne bliver fremsendt til TV 2 mandag eftermiddag.

Testresultaterne viser, at det forhøjede niveau af bly, som H&M har fundet, ikke er i selve metaldelene på bukserne, men i et fake lædermærke med roseguldfarvet belægning, der sidder bag på bukserne.

Testrapporterne dokumenterer, at der er et forhøjet niveau af bly, som overskrider den tilladte grænseværdi. Operation X har ikke testet denne del af bukserne.

H&M har også fremlagt den dokumentation, der ligger til grund for, at et parti mørkeblå damebukser blev sendt til destruktion. Det drejer sig om én testrapport af ét par bukser. Bukserne er blevet undersøgt på baggrund af en mistanke om mug og i resultatet af testen står der "No Conlusion".

Testrapporten konkluderer altså ingenting, og alligevel blev et helt parti destrueret.

Den mængde mørkeblå damebukser, som Operation X har set på forbrændingen, var alle sammen tørre og lå pænt pakket i plastik med omkring 40 par bukser i hver kasse. Ingen af de mange bukser, Operation X har set, bærer spor af mug – eller lugter jordslået.

Hvis der er mug i bukser, kan en indikator være et forhøjet bakterieniveau. Den test, som Operation X har fået foretaget af bukserne, viser imidlertid, at niveauet af bakterier i bukserne er helt normalt.

Mandag kl. 21.10 sender Operation X programmet ”Den brændende sandhed” på TV2.