Millionkontrakter til topchefer forarger: - Det har været bedre lønnet end en borgmesterpost

16x9
TV 2 kunne fredag afsløre, at de danske kommuner og regioner samlet har udbetalt 223 millioner kroner til topchefer siden sidste kommunalvalg. Foto: Torben Christensen / Scanpix Denmark

TV 2 har afsløret, at topchefer i danske kommuner og regioner scorer mange millioner i bonus.

Flere medlemmer af løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, der skal forhandle de næste overenskomster med Djøf i 2018, er forargede over de mange summer, der bruges på offentlige topledere.

- Vi har haft den situation, at det faktisk var mere vellønnet end at være borgmester. Derfor er det min opfattelse, at vi faktisk er kommet for langt med lønnen for de topposter, der er ude i kommunerne, siger Thyge Enevoldsen (EL) til TV 2.

Derfor vil de have et opgør med de såkaldte åremålskontrakter, hvor kommunale topchefer blandt andet er sikret et gyldent håndtryk. 

- Det er ikke en kritik af den enkelte dygtige chef, der har forhandlet en god kontrakt hjem og passer sit arbejde, siger Thomas Medom (SF), der også er medlem af løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening.

- Det er en kritik af det system, som er blevet bygget op, og som presser lønningerne op, og hvor kommunerne er i en konkurrencesituation, som gør, at vi ser det stikke af i de her år.

Chefbonusser, mens der spares

Deres kommentarer kommer efter, at TV 2 fredag kunne afsløre, at de danske kommuner og regioner samlet har udbetalt 223 millioner kroner til topchefer siden sidste kommunalvalg.

En del af de penge - 86 millioner skattekroner - er udbetalt alene i bonusser til cheferne i forbindelse med de såkaldte åremålsansættelser af topchefer, og Nordfyns Kommune er en af de kommuner, der benytter sig denne type ansættelse. 

Åremålsansættelser er tidsbegrænsede ansættelser, der sikrer cheferne en højere løn samt en bonus, når ansættelsen ophører.

Det sker samtidig med, at mange kommuner de seneste år har været nødt til at skære i servicen for borgerne.

Ekspert kritiserer ansættelsesform

Åremålsansættelserne har mødt stor kritik fra flere eksperter, heriblandt Anders Drejer, professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet.

- Jeg kunne da godt tænke mig at spørge: Hvis det var dine egne penge, ville du så give så favorable lønvilkår, eller vil du give folk en fratrædelsesgodtgørelse, når du fyrer dem, fordi de har gjort i nælderne eller brudt loven? 

- Jeg synes, der er nogle eksempler, hvor man må sige, at det ville jeg altså ikke gøre, hvis det var mine penge. Og det sjove er jo, at det er mine penge. For jeg har betalt dem i skat, siger Anders Drejer til TV 2.

Chefer skal turde sige nej

Men i Djøf, som Kommuners Landsforening skal forhandle de næste overenskomster med i 2018, bakker man op om åremålsansættelserne.

- Grunden til, at der skal være en vis sikring i ansættelsesperioden, er, at offentlige topchefer gerne skal kunne sige nej - også selv om det er irriterende - når de bliver udsat for pres fra politikere, borgere, virksomheder og interesseorganisationer, siger Tomas Therkildsen, der er administrerende direktør i Djøf.

- Der vil vi gerne have, at offentlige chefer står vagt om retssikkerhed og om den lovgivning, som vi har i Danmark. Og det kræver, at man er modig, og at man tør sige nej, når det gælder.

Det samme mener en tidligere kommunaldirektør.

- Det skal koste at skille sig af med en besværlig person. Hvis det er inkompetence, så sig det højt. Men hvis det skyldes, at man ikke gider høre på, at "I er nødt til at holde jer inden for lovens rammer" eller "lad nu være med at sværte folk til i dagspressen, der ikke selv har mulighed for at gå i rette med det", så skal der være en krigsskadeerstatning, siger Søren Lund Hansen, der er forhenværende kommunaldirektør i Slagelse Kommune.