Gyldne håndtryk for 220 millioner til kommunale topchefer forarger eksperter: - Det er løbet løbsk

​Hundredvis af millioner er de seneste år endt som godtgørelser til fyrede topchefer i landets kommuner og regioner. Spild af penge, lyder kritikken.

223.957.092 kroner og 14 øre - eller knap en kvart milliard.

Så meget har kommunale topchefer stukket i lommen siden sidste kommunalvalg. Vel at mærke uden, at de har arbejdet for dem.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 har foretaget blandt landets 98 kommuner og fem regioner.

Her fremgår det, at der er blevet udbetalt 86 millioner kroner til kommunaldirektører, koncernchefer og andre topledere i landets kommuner og regioner som en slags bonus for, at de enten har opfyldt deres kontrakt eller forlænget den.

I samme periode er godt 72 millioner kroner endt som fratrædelsesgodtgørelser til fyrede chefer, ligesom kommunerne har betalt knap 66 millioner kroner i opsigelsesperioden til topledere, der er blevet fritstillet.

Samlet set løber det op i lige knap en kvart milliard kroner, som er taget fra kommunekassen.

På kortet nedenfor kan du se, hvilke kommuner der har været mest rundhåndede.

Topchefer får 223 millioner kroner for IKKE at arbejde

Se her, hvor mange penge din kommune har givet i gyldne håndtryk siden 2014.

Professor: Politikerne må stoppe det her

Beløbet forarger Henning Jørgensen, der er professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet.

- Et gyldent håndtryk er ikke noget, der i sig selv bringer mere service eller hjælp. Du kan jo ikke få noget som helst ekstra for de penge – du får ikke passet børn, du får ikke ældreservice, du får ikke én eneste undervisningstime mere ud af det. Det er kun noget, der kommer ned i en privat pengepung.

Det er ikke mådehold, der har karakteriseret de kommunale topchefer

Henning Jørgensen, professor

Henning Jørgensen mener, at politikerne sover i timen, fordi de ikke har grebet ind over for de høje godtgørelser endnu.

- Det er politikerne, der skal stoppe det her. Hvis man ser på, hvad almindelige mennesker har oplevet af lønudvikling gennem de sidste 10 til 15 år, vil man se, at de øverste chefer er spurtet meget langt derfra. Det er ikke mådehold, der har karakteriseret de kommunale topchefer, siger han.

TV 2s aktindsigt viser, at i alt 54 af landets 98 kommuner har udbetalt mellem 265.000 og 13,5 millioner kroner i godtgørelser til topledelsen de seneste fire år.

Sådan gjorde vi:

TV 2 Nyhederne har søgt aktindsigt i, hvor meget de 98 danske kommuner og landets fem regioner har betalt i fratrædelsesgodtgørelse til fyrede topchefer, og hvad chefernes løn har været i opsigelsesperioden.

Derudover har vi undersøgt, hvor meget kommunerne og regionerne har betalt i godtgørelse til de topchefer, der blot har opfyldt eller får forlænget deres såkaldte åremålskontrakt.  

De 223 millioner kroner vedrører kun de absolutte topchefer. Det vil sige direktører, afdelingschefer og fagchefer.

Forældre betaler selv for børnehavens sand og fisk

Det er ikke kun professor Henning Jørgensen, der mener, at kommunernes topchefer har snablen for dybt nede i kommunekassen.

Det samme mener Belinda Jurlander, som er mor til 4-årige Laust-Martinus i økonomisk trængte Holbæk.

- Jeg kan ikke engang sige, at grænsen er tæt på at være nået, for grænsen er overskredet for længst, siger hun.

I hendes søns børnehave betaler forældrene for helt almindelige ting som sand til sandkassen og fisk til akvariet. Forældrene står også fra tid til anden for rengøringen, reparationer og vedligehold i børnehaven.

Den har ganske enkelt ikke råd til at køre af sig selv.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at forældrene selv skal stå for småreparationer og vedligeholdelse og sådan nogle ting. Kommunen må give børneområdet nogle flere penge, lyder det fra den frustrerede mor.

Men hvad hvis kommunen ikke har nogen penge?

- Så vil jeg rigtig gerne vide, hvor de penge bliver af, siger hun.

En aktindsigt fra Holbæk Kommune viser, at en del af pengene er endt som fratrædelsesgodtgørelser til fyrede kontraktansatte topchefer i kommunen.

Siden 2014 har kommunen således betalt 7,5 millioner kroner i løn og godtgørelse til to fritstillede direktører og en topleder. En af dem var den tidligere kommunaldirektør Hans Søie, der for to år siden fik lige knap to millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse, da han blev fyret.

Derudover fik han løn og pension i opsigelsesperioden. Samlet blev det lidt over 3,9 millioner kroner.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er undergravende for hele vores system

Leif Juhl, lokalpolitiker i Holbæk (EL)

Imens oplevede borgerne, at der blev sparet 204 millioner kroner, og at 311 fuldtidsstillinger blev skåret væk - herunder godt 47 hjemmehjælpere og 83 pædagogiske stillinger.

Løn på bekostning af sårplastre til Holbæks ældre

Leif Juhl, som er lokalpolitiker for Enhedslisten i Holbæk Kommune, kalder det ”absurd”.

- Umiddelbart kunne det virke som pebernødder, men jeg ved, at der for eksempel er stillet forslag om at spare 50.000 kroner på sårplastre til de gamle, som har liggesår. Så er det ligesom, at man får sat tingene lidt i perspektiv. Så knækker filmen lidt, siger han og fortsætter:

- Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er undergravende for hele vores system.

Når kommunerne tidligere har forsvaret fratrædelsesgodtgørelserne, har argumentationen været, at det kan være svært for de fyrede chefer at finde nyt arbejde, og at de derfor skal have erstatning for den ”svie og smerte”, det kan medføre.

Der er masser af eksempler på, at de 14 dage senere sidder i et nyt fedt job, så den der svie og smerte, den synes ikke at være tilstede blandt offentlige topchefer

Anders Drejer, professor

I Hans Søies tilfælde gik der to måneder fra fyringen, til han blev ansat som chefkonsulent i KL og derefter som direktør i Kalundborgegnens Erhvervsråd. Og alligevel fortsatte udbetalingen fra Holbæk Kommune.

Lynhurtigt i ny toppost

Det samme sker i en lang række andre kommuner. Og det er problematisk, at topchefer bliver overkompenseret, siger Anders Drejer, der er professor i økonomi og ledelse på Aalborg Universitet.

- Kommunale chefer er lynhurtigt videre i andet arbejde. Der er masser af eksempler på, at de 14 dage senere sidder i et nyt fedt job, så den der svie og smerte, som det egentlig handler om, den synes ikke at være tilstede blandt offentlige topchefer.

Henning Jørgensen peger på, at den kommunale top i højere grad er blevet en snæver kreds, som spejler sig i det private erhvervsliv. Det betyder også, at lønningerne bliver presset op.

Henning Jørgensen er professor ved Aalborg Universitet. Han mener, at politikerne må gøre noget for at bremse de høje lønninger til den kommunale top.
Henning Jørgensen er professor ved Aalborg Universitet. Han mener, at politikerne må gøre noget for at bremse de høje lønninger til den kommunale top. Foto: TV 2

Forskellen er bare, at spidserne i det private erhvervsliv ikke bliver lønnet med skattepenge. Men det virker ikke til, at det er gået op for kommunerne, lyder kritikken.

- Man bekræfter hinanden i, hvor vigtig man er, og så har man et lille fællesskab om det. Vi har set en tendens til, at de får mere i løn end deres arbejdsgiver, som er borgmesteren. Oveni det får de gyldne håndtryk, som kan være nogle hundrede tusind eller et par millioner oveni. Det er da forargeligt, hvis man så starter 14 dage efter i et tilsvarende job. Så meget værd er man heller ikke.

Det er vigtigt at slå fast, at kommunen ikke bare selv kan bestemme, hvad fratrædelsesgodtgørelsen skal være

Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg

Professoren mener, at politikerne bør lave nogle begrænsninger for, hvorvidt man kan få et ekstra vederlag, hvis man med det samme er ovre i en anden beskæftigelse. Henning Jørgensen mener, at cheferne skal have en ordentlig aflønning, men ”det må ikke løbe løbsk”.

Argumentet om, at det er nødvendigt med særligt lukrative ordninger for at få de bedste chefer, køber han heller ikke.

- Der er så meget talentmasse i den offentlige sektor, at jeg mener, det er en myte, at vi ikke kan rekruttere til de øverste poster, siger han.

Forælder: Der bliver skåret længere end til benet

Belinda Jurlander fortsætter med at spytte i kassen for at få livet til at hænge sammen i hendes søns børnehave, men hendes tålmodighed er ved at slippe op, siger hun.

- Når vi gang på gang får at vide, at vi ikke bare skal skære ind til benet, men skære ned på alt, så er det da træls at få at vide, at andre bliver forgyldt af dem, der sidder inde bagved og papirnusser, siger hun.

Belinda Jurlander på vej ind i børnehaven med en masse æggebakker og køkkenrulle-ruller under armen. - Børnene skal have noget, som de kan være kreative med, siger hun.
Belinda Jurlander på vej ind i børnehaven med en masse æggebakker og køkkenrulle-ruller under armen. - Børnene skal have noget, som de kan være kreative med, siger hun. Foto: TV 2

Formanden for KL's Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, kan sagtens forstå, at beløbene til fratrædelsesgodtgørelser generelt kan virke voldsomme:

- I udgangspunktet er det jo penge, som kommunerne selvfølgelig meget hellere ville have brugt på service til borgerne. Men nogle gange er det nødvendigt at afskedige en direktør i en kommune, hvis samarbejdsklimaet med kommunalpolitikerne ikke fungerer, eller man simpelthen ikke vurderer, at vedkommende er den rette til at bestride opgaven længere, skriver han i en mail til TV 2.

Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, kan godt forstå, at beløbene til fratrædelsesgodtgørelser generelt kan virke voldsomme: "men nogle gange er det nødvendigt", siger han.
Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, kan godt forstå, at beløbene til fratrædelsesgodtgørelser generelt kan virke voldsomme: "men nogle gange er det nødvendigt", siger han. Foto: Christian Liliendahl / Scanpix Denmark

Michael Ziegler fremhæver, at hvis en kommune er nødt til at afskedige en direktør, så er det kommunens opgave at slippe billigst muligt fra det. Men det kan i konkrete situationer være rimeligt, at direktøren får en godtgørelse, mener han.

- Det er vigtigt at slå fast, at kommunen ikke bare selv kan bestemme, hvad fratrædelsesgodtgørelsen skal være. Det er reguleret i overenskomster og aftaler med de faglige organisationer eller skal forhandles med den pågældendes faglige organisation. Derfor kommer beløbet jo også i høj grad an på, hvordan de faglige organisationer stiller sig, skriver Michael Ziegler i et mailsvar.

TV 2 ville gerne have spurgt den fyrede kommunaldirektør Hans Søie, om han er enig i kritikken af, at fratrædelsesgodtgørelser er spild af skatteborgerpenge, men han er ikke interesseret i at deltage på grund af sin nuværende position som erhvervsdirektør.

Også borgmesteren i Holbæk Kommune, Søren Kjærsgaard, har afvist at deltage i et interview.

Disse topchefer fik hurtigt comeback efter fyring

Administrerende direktør i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune måtte betale knap to millioner kroner i løn i opsigelsesperioden, da de i oktober 2015 fyrede deres kommunaldirektør.

Med fritstillingen fik direktøren yderligere en fratrædelsesgodtgørelse på 1,97 millioner kroner. Altså knap fire millioner kroner i alt.

To måneder senere, i januar 2016, fik han et job som chefkonsulent i KL, og i november 2016 fik han et job som erhvervsdirektør i Kalundborg.

Børne- og ungedirektør i Odense Kommune

Den administrerende direktør i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning blev fyret fra sit job i september 2015, fordi man mente, at hans afdeling havde forsøgt at lukke en række sager om udsatte børn og unge for at spare penge. En undersøgelse viste dog senere, at direktøren ikke havde begået lovbrud.

Han fik en fratrædelsesgodtgørelse på 4,5 millioner kroner.

Måneden efter fyringen, i oktober 2015, fik han job som chefkonsulent i Rambøll.

Teknisk direktør i Thisted Kommune

Efter blot 11 måneder på pinden blev forvaltningsdirektøren for Teknik og Erhverv i Thisted Kommune i december 2015 fyret fra sit job på grund af "samarbejdsvanskeligheder".

Han fik en fratrædelsesgodtgørelse på 1,2 millioner kroner samt løn i seks måneder (knap 600.000 kroner plus pension).

Seks måneder efter fyringen blev han ansat som afdelingsleder for planlægning i staten.

Kommunaldirektør i Langeland Kommune

I marts 2016 fyrede kommunalbestyrelsen Langeland Kommunes kommunaldirektør.

Kommunen har nægtet TV 2 NEWS at få aktindsigt i sagen, men ifølge Fyens.dk fik han en fratrædelsesordning på mindst 2,5 millioner kroner plus pension udbetalt over en periode på to et halvt år.

Den pågældende person er nu kommunaldirektør i en anden kommune.