Kendt tv-vært involveret i voldsomt uheld

16x9
Jan Hellesøe (indsat øverst til højre) sad i førersædet i sin Audi, da den kørte ind i lastbilen (det store foto). Foto: Privatfoto/Facebook/Scanpix / Privatfoto/Facebook/Scanpix

Jan Hellesøe, illusionist og vært på 'Fuckr med din Hjrne' på DR 3, var torsdag morgen involveret i et voldsomt trafikuheld i Christiansfeld.

- Audien er død, Hellesøe lever.

Sådan lyder de første linjer i et Facebook-opslag torsdag fra Jan Hellesøe, illusionist og vært på DR 3-programmet 'Fuckr med din Hjrne'.

Audien er død - Hellesøe lever. For er par timer siden ændrede det hele sig. Det korte af det lange er at jeg var i et...

Posted by Jan Hellesøe on Thursday, October 12, 2017

Torsdag morgen var tv-værten involveret i et voldsomt trafikheld ved Christiansfeld, hvor han på motorvejen kørte op bag i en lastbil, der kørte langsommere end han selv gjorde.

- Folk kom hurtigt til stedet, og alle siger, det er et mirakel, at jeg er i live, skriver Jan Hellesøe i Facebook-opslaget.

Tv-værten, der bor i Sønderborg og skønner, at han hvert år kører over 60.000 kilometer, var på vej til møde i København og en optræden om aftenen. 

Til TV 2 fortæller han om uheldet:

- Jeg kom kørende i den inderste bane på motorvejen med 100-110 kilometer i timen og ville overhale en lastbil. Men der var ikke plads til at trække ud, og lastbilen kørte væsentligt langsommere end jeg gjorde, den holdt ikke stille, men den kørte meget langsomt.

Der var hurtigt hjælp på stedet.

Der var hurtigt hjælp på stedet.
Der var hurtigt hjælp på stedet. Foto: Privatfoto/Facebook / Privatfoto/Facebook

Nåede at trække hovedet til siden

Jan Hellesøe kunne ikke nå at bremse så meget, at kollisionen kunne undgås, og han kunne på grund af tæt trafik i den yderste bane heller ikke trække ud.

- Jeg nåede at trække hovedet til siden mod venstre inden kollisionen, og lastbilen ramte nakkestøtten ved siden af mig. Det lykkedes en bil, der kørte bag ved mig at undgå at køre ind i mig, og han trak ind til siden og stod ud og dirigerede trafikken uden om mig.

Jan Hellesøe tog dette billede umiddelbart efter kollisionen.
Jan Hellesøe tog dette billede umiddelbart efter kollisionen. Foto: Privatfoto/Facebook / Privatfoto/Facebook

Lastbilen var pløjet ind i passagersædet ved siden af Jan Hellesøe, men tv-værten var ikke blevet ramt. Han stak hånden op gennem taget af bilen for at signalere, at han var i live og havde det godt.

- Der kom to ambulancer kørende bagved ved et tilfælde, og jeg fik hjælp fra personalet i dem. De skønnede, at det var sikkert for mig at stige ud af bilen, så det gjorde jeg.

Tv-værten var tilsyneladende sluppet totalt uskadt fra uheldet.

- Men jeg blev kørt til Kolding Sygehus, hvor de klippede mit tøj af. Men jeg havde ikke fået en skramme. Men jeg har stadig glassplinter i håret, siger Jan Hellesøe.

Lastbilen var pløjet ind i passagersædet, og havde der siddet nogen dér, havde de næppe overlevet.
Lastbilen var pløjet ind i passagersædet, og havde der siddet nogen dér, havde de næppe overlevet. Foto: Privatfoto/Facebook / Privatfoto/Facebook

Mere glad og lettet

Han siger, at han ikke er så chokeret.

- Jeg er mere lettet og glad, end jeg er chokeret, siger Jan Hellesøe, der har fået at vide, at han blandt andet har reddet livet, fordi han kørte i en dyr og sikker bil.

- Jeg synes, det er uretfærdigt, at jeg kan overleve, fordi jeg har råd til en dyr bil. Så jeg synes, man bør lette afgifterne på de dyre biler, så alle har råd til én, siger tv-værten.

Efter at have været til afhøring hos politiet, som ifølge tv-værten har fortalt ham, at han ikke har nogen skyld i uheldet, har han været ude hos Audi-forhandleren.

- Jeg har hentet mine ejendele i bilen, og så satser jeg på at nå at komme ud til min optræden i aften, siger Jan Hellesøe.