FAKTA: Danskerne skal til kommunalvalg 21. november

Hvert fjerde år skal der skiftes ud i kommunalbestyrelserne i landets 98 kommuner. Der er valg 21. november.

21. november 2017 er der kommunalvalg i Danmark. Læs mere her:

* Vælgerne skal vælge, hvem der skal bestemme i de 98 kommuner de næste fire år.

* Der skal vælges i alt 2432 kommunalbestyrelsesmedlemmer til den kommende valgperiode.

* På dagen kan man stemme på sit lokale valgsted mellem klokken 8-20.

* Man kan også brevstemme fra den 10. oktober til den 17. november 2017. Det gøres ved at møde op i kommunernes borgerservice eller et andet brevstemmested.

* Samtidig med kommunalvalget skal der vælges nye medlemmer til regionsrådene i landets fem regioner.

Kilde: KL, Danske Regioner