Lægeformand: - Ikke vores ansvar at slå borgere ihjel

Aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er ulovligt i Danmark, mens passiv dødshjælp er lovligt.

Historien om den 70-årige brilledesigner Jørgen Vesterby, der ønskede hjælp til at dø, har endnu engang sat gang i debatten om retten til at bestemme over egen død i Danmark. 

Jørgen Vesterby var en aktiv mand med fart på karrieren, indtil han i 2013 blev lam i store dele af kroppen efter en hjerneblødning. Trods flere års kamp lykkedes det ham ikke at genfinde førligheden, og han bad derfor sin familie om hjælp til at dø.

Kort inden Jørgen Vesterbys liv fik en ende, havde en pensioneret læge ordineret en dødbringende dosis medicin til ham. Men omstændighederne om hans død er uklare, fordi han var alene, da han døde, og den officielle dødsårsag er en hjerneblødning, da han aldrig blev obduceret. 

Hvorvidt der altså var tale om et såkaldt assisteret selvmord, er derfor usikkert. Men metoden er ifølge Lægeforeningen med god grund ulovlig i Danmark.

- Det er ikke samfundet eller lægens ansvar at slå borgerne ihjel, siger foreningens formand, Andreas Rudkjøbing, til TV 2.

Både assisteret selvmord og aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark.

Ved aktiv dødshjælp er det lægen, der efter patientens ønske tager hans eller hendes liv ved hjælp af medicin - typisk en indsprøjtning.

Ved assisteret selvmord er det patienten, der tager sit eget liv med hjælp fra en læge, der udskriver den dødbringende medicin. Det kan for eksempel lade sig gøre lovligt i Schweiz, hvor lægen er til stede, når den syge tager medicinen.

De har ikke prøvet det på egen krop, hvordan det føles at stå med et menneske, man elsker så højt, som ikke vil leve mere

Dorthe Vesterby

Medlidenhedsdrab i Danmark

 Medlidenhedsdrab defineres som et drab, der foretages af barmhjertighed på en person, der opleves som stærkt lidende.

  •  Det er en form for aktiv dødshjælp, såkaldt eutanasi, og det er strafbart.
  • Foretages et medlidenhedsdrab efter den syges frivillige og utvetydige begæring, er der tale om drab efter begæring, som efter paragraf 239 i Straffeloven har en lavere strafferamme end forsætligt manddrab.
  • Drab på begæring kan straffes med fængsel indtil tre år.

Kilde: Straffeloven, Den Store Danske

Familie bakker op om aktiv dødshjælp

Efter Jørgen Vesterbys død mener hans familie, at aktiv dødshjælp bør være lovligt i Danmark. Det er selvom, at både Folketinget, Etisk Råd og Lægeforeningen er imod.

- Det kan godt være, det er flabet at sige, men jeg synes, det er uvidenhed, for de har ikke prøvet det på egen krop, hvordan det føles at stå med et menneske, man elsker så højt, som ikke vil leve mere, siger Jørgen Vesterbys ekskone, Dorthe Vesterby.

Sidste år viste en megafonmåling, at fire ud af fem danskere er tilhængere af, at uhelbredeligt syge mennesker skal kunne modtage aktiv dødshjælp i Danmark. Men det er kun fordi, de ikke ved nok om de lovlige alternativer, siger Lægeforeningens formand, som derimod mener, at passiv dødshjælp – såkaldt palliativ behandling - er den rigtige løsning.

- Det, vi kan med palliative metoder, er at dæmpe smerter, det er at dæmpe angst, og det er at sørge for, at omstændighederne omkring patienten fungerer. Det kan man komme rigtigt langt med.

- Når først man får taget ordentligt fat om det palliative, så frafalder ønsket om aktiv dødshjælp meget, meget ofte. Det er et udtryk for, at aktiv dødshjælp ikke nødvendigvis er svaret på de svære udfordringer, man har som menneske eller familie, siger Andreas Rudkjøbing, som bakkes op af foreningen Ikke Død Endnu.

- Nogle kan blive skubbet til at vælge døden, hvor de senere ville have valgt livet, siger foreningsmedlemmet Isak Kornerup Houe.

Forening hjælper syge til Schweiz

Foreningen En Værdig Død er for aktiv dødshjælp og hjælper blandt andet syge danskere, der ikke ønsker at leve mere, til at komme i kontakt med en klinik i Schweiz, der mod betaling hjælper folk med at dø.

I disse lande er aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord tilladt

Flemming Schollart, der er formand, bakker op om de metoder, der bruges i andre lande som Belgien, Schweiz og Holland. Han er dybt uenig i Lægeforeningens kritik, der går på, at det er samfundet, der tager beslutningen for den syge.

- Det er ikke dem, der har ansvaret i det her. Initiativet kommer aldrig fra behandlerens side. Det vil aldrig være lægen eller sundhedspersonalet, der lægger op til, at det skal ske, siger han og tilføjer, at beslutningen først træffes efter mange og grundige samtaler med patienten.

Han pointerer, at man i Holland ikke har ret til aktiv dødshjælp, men at man har ret til at definere sin egen livsafslutning. Det betyder, at det er frivilligt for en læge, hvorvidt de vil hjælpe en person til at dø. Fravælger de det, kan patienten sættes i kontakt med en livsafslutningsklinik, som rejser rundt i de områder, hvor lægerne siger, de ikke kan eller vil.

- Det skal gå hånd i hånd med en palliativ omsorg. Det skal ikke være fordi, der mangler hjemmehjælp, eller fordi der mangler plads. Det skal være fordi, det er det, man selv ønsker, siger Flemming Schollart.

Dokumentaren 'Jørgen vil dø' om Jørgen Vesterbys kamp for at få lov til at dø bliver sendt torsdag den 5. oktober klokken 20.00 på TV 2 og på TV 2 PLAY.

Argumenter for aktiv dødshjælp
Der skal være en grænse for lidelse. De her mennesker kan ikke mere, og de skal respekteres. (Landsforeningen En værdig død)
Argumenter imod aktiv dødshjælp
Det er en absurd løsning på lidelsens problem at ville forbedre livet ved at tilintetgøre det. Det er en forkert antagelse, at man fjerner lidelsen ved aktiv dødshjælp. Man fjerner derimod den, der lider. (Læge og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling)
Initiativet må aldrig komme fra behandlende side. Det skal komme fra patienten selv. Patienten skal bede om det flere gange og være helt tydelig i sit ønske. (Landsforeningen En værdig død)
En legalisering af aktiv dødshjælp vil komme til at gå ud over svage individer, der vil føle sig utrygge, og måske endda vil vælge aktiv dødshjælp uden egentlig at ville det. (Lektor Jørn Vestergaard)
Alene trygheden ved at vide, at aktiv dødshjælp er en mulighed, vil måske gøre, at mange ville undlade at benytte sig af den, fordi det ville være nok at vide, at det var en mulighed. (Narkoseoverlæge Tom Alsner)
En indførelse af aktiv dødshjælp vil være afhængig af, at man kan vurdere sin egen og andres livskvalitet ganske nøjagtigt, men da det ikke er en ting, der lader sig måle, er det umuligt, og man bør derfor undlade at legalisere aktiv dødshjælp. (Læge og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling)
En legalisering af aktiv dødshjælp vil kunne give sygelivsmodet og viljen tilbage, hvis de ved, at de bare kan sige til, når de ikke orker mere. (Overlæge Jan Utzon)
Vi er i dag er så langt fremme teknologisk, at vi har meget effektive midler til at lindre lidelsen. (Læge og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling)
En legalisering af aktiv dødshjælp ville medføre åbenhed og fastere rammer for en praksis, der alligevel foregår mere eller mindre anerkendt rundt omkring på hospitalerne. (Samfundsteoretiker og filosof Jacob Rendtorff)
Lægehjælp er livshjælp, og når læger ikke kan helbrede, skal de lindre smerte og yde omsorg - ikke slå ihjel. (Lektor Jørn Vestergaard)