Nu indsættes de første soldater ved grænsen og i gaden

Soldaterformand er stærkt bekymret for manglende udløbsdato.

Fra og med fredag kan man blandt andet se soldater i uniform midt i Danmarks største by og ved grænsen.

160 soldater skal afløse politibetjente ved opgaver i forbindelse med grænsekontrollen og bevogtningsopgaver.

Det er dog ikke meningen, at soldaterne skal lave indrejsekontrol ved grænsen, men assistere med forskellige transport- og bevogtningsopgaver, eksempelvis når frihedsberøvede skal fragtes til en dommer.

Omkring 55 af soldaterne skal aflaste politiet i bevogtning af jødiske institutioner i hovedstadsområdet. Det kan være ved Synagogen i Krystalgade eller ved Dansk Jødisk Museum i København.

Er det en god idé: Stem her

Soldaterne frigiver 128 årsværk hos politiet, der er stærkt presset af grænsekontrol, bandekonflikt og terrortrussel.

Her skal de 160 soldater bistå politiet

Cirka 75 af soldaterne skal indsættes ved Danmarks grænse mod syd, hvor de skal aflaste politiet med transportopgaver og bevogtning. De skal ikke lave indrejsekontrol, som fortsat varetages af politiet og Hjemmeværnet.

Cirka 75 af soldaterne skal aflaste politiet i bevogtning af jødiske institutioner i hovedstadsområdet.

20 af soldaterne er hjemmeværnsfolk, der skal hjælpe ved grænsen, så Hjemmeværnet når op på 145 frivillige i grænsekontrollen.

Cirka 10 er administrativt personel fra Forsvaret, der skal aflaste politiet i forbindelse med EU's grænseagentur, Frontex.

Kilde: Regeringen, Forsvaret.

Soldaterne har været igennem et 14 dages uddannelsesforløb. De vil være bevæbnet på samme måde som politibetjente, men de vil bære soldateruniformer, så de kan kendes fra politiet.

I modsætning til politiet, kan soldaterne ikke udføre anholdelser. De kan dog lave en civil anholdelse og overdrage pågældende til politiet.

Afstemning

Bekymret soldaterformand

Ordningen, som træder i kraft fredag, blev præsenteret ved et pressemøde i Justitsministeriet den 8. september. Men der er ikke sat nogen dato for, hvornår det skal ophøre. Det vækker bekymring i soldaternes fagforening.

- Og det er ikke bare en lille bekymring. Det bekymrer mig faktisk rigtig meget, siger Jesper K. Hansen, der er formand for Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, til TV 2.

Han kaldte det , umiddelbart efter ordningen blev præsenteret, "en panikhandling".

- Der ligger det i det, at forsvaret jo ikke bare sidder og venter på, der kommer opgaver fra politikerne. Vi har faktisk også et stykke arbejde at gøre. Og hvis det kommer til at løbe for lang tid, så bryder det jo ind i de opgaver, vi skal løse. Og det kan jeg godt frygte, det kommer til at gøre. Jeg kan godt frygte, det bliver en længerevarende opgave, siger han.

Klar til at løse opgaven

Han støtter dog beslutningen om, at soldaterne skal hjælpe politiet.

- Jeg er helt sikker på, vi kan løse den opgave. Vi er blevet godt uddannet af politiet. Så det er sådan set ikke bekymringen. Og det er heller ikke bekymringen, at vi står der, og vi gør det. Det, synes jeg, er fornuftigt i den situation, vi er i, siger Jesper K. Hansen.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mener dog ikke, at der er grund til at gøre det til et problem.

- Vi skal passe på med at gøre det alt for dramatisk. Det er så længe, det er nødvendigt, og så vurderer vi hele tiden situationen, sagde han den 8. september.

Dengang mødte ordningen også kritik i politibetjentenes fagforening. Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, var rystet, da regeringen meldte ordningen ud.

- Fordi det er meget udansk at sætte militæret ind til at løse civilopgaver. Vi er stadigvæk i fredstid, på trods af bandekrigen, og derfor er jeg noget overrasket over, at man vælger at bruge militæret til at løse nogle politiopgaver, sagde han.