Tidligere direktør i Socialstyrelsen: - Vi anbringer børn hos personer uden faglig indsigt

Knud Aarup mener, at det er et problem, at mange ufaglærte får lov at arbejde med samfundets allersvageste børn. Han foreslår nu en autorisation.

Som barn blev Amal Hassna udsat for vold og seksuelt overgreb i sin plejefamilie. Alligevel valgte Slagelse Kommune flere gange at anbringe hendes og hendes søstre hos personer uden pædagogisk uddannelse.

- Jeg synes ikke, det er okay. Slet ikke når du har med mennesker at gøre, som er blevet udsat for ting i deres liv, hvor de egentlig har brug for professionel hjælp, som mig og mine søskende har haft, siger Amal Hassna i dag. 

Vi ender med at vedligeholde sociale problemer

Ligesom dengang er der i dag ingen minimumskrav til det faglige niveau hos de personer, der har med anbragte børn at gøre.

Og det er problematisk, mener Knud Aarup, der for to år siden stoppede som direktør i Socialstyrelsen. 

- Vi anbringer rask væk børn, som har været udsat for nogle meget tidlige traumer. Dem anbringer vi hos nogen, der ikke har en faglig indsigt i, hvordan man kan bearbejde de traumer. Så derfor er vi nødt til at tænke anderledes her, ellers ender vi bare med at vedligeholde sociale problemer. Og resultatet er, at mange af dem bliver efterladt på samfundets bagperron, på tålt ophold og overførselsindkomst, siger Knud Aarup, der i dag er formand for Socialpolitisk Forening. 

Ifølge ham er det eksempelvis kun fire ud af 10 af de anbragte børn, som gennemfører folkeskolens afgangseksamen. 

Vi arbejdede antipædagogisk 

I dokumentaren 'Anbragt - efter Helvedet' kommer det frem, at Amal Hassna i en periode var anbragt i et projekt hos Ole B. Nielsen, der er uddannet mekaniker. Slagelse Kommune betalte 110.000 kroner om måneden for anbringelsen.

Ole B. Nielsen mener selv, at den tilgang, han havde, virkede over for de anbragte, han havde i sit projekt. 

- De var ekstremt vanskelige, mine børn. Alle dem der var forholdsvis normale, de var jo på en døgninstitution. Vi arbejdede antipædagogisk, ved at vi sagde "jeg er ikke pædagog, jeg er menneske, jeg er mekaniker", siger Ole B. Nielsen.  

Også Amals storesøster Sapran boede i flere år hos en kvinde, der blev betalt over 150.000 kroner i snit om måneden for at yde socialpædagogisk støtte i døgndrift, selvom hun ingen pædagogisk uddannelse havde. 

Ønsker autorisation for socialarbejdere

Det sociale tilsyn vurderer i dag personalets kompetencer på landets opholdssteder. Men der er ingen fastsatte krav til fagligheden - og det bør laves om, mener Socialpædagogerne

- Det er jo aldrig en diskussion, vi ville acceptere, hvis vi snakkede kræftbehandling, så ville vi selvfølgelig kræve, at der er faguddannet personale til at varetage den del, siger Benny Andersen. 

Knud Aarup foreslår nu, at man laver en autorisation på området, som vi kender det fra forskellige steder i Sundhedsvæsnet.

- Vi laver i et eller andet omfang socialt kvaksalveri, altså kvaksalveri bare på det sociale område. Der er mit forslag, at man begynder at arbejde hen imod en egentlig autorisationsmodel på det sociale område.  

Ministeren vil ikke sætte minimumskrav

Men børne- og social minister, Mai Mercado, mener ikke, at skærpede krav til fagligheden er den rigtige løsning.

- Det, synes jeg egentlig, skal være en ledelsesret på det enkelte opholdssted. Jeg vil være meget varsom med at sætte krav herinde fra Christiansborg. Det kan jo betyde, at vi lige pludselig står med stor mangel på personale, siger Mai Mercado. 

Hun mener, at mange forskellige fagligheder kan være gode i arbejdet med udsatte børn, så længe kompetencerne er i orden. 

For Amal Hassna er det vigtigt, at udsatte børn i dag bliver anbragt hos nogen, der har fagligheden i orden.

- De skal have en god behandling, hvis ikke den bedste behandling. For de har haft det sværere end de fleste mennesker, siger Amal Hassna.