Det ligner et uskyldigt billede, men fotografen bag har en anden historie

16x9
Billedet af søhesten og vatpinden er døbt 'Kloak-surferen'. Foto: Justin Hofman

Fotografen bag billedet fortæller historien bag til TV 2 og kommer med en opfordring til verdens befolkning.

Et billede af en søhest, der med sin hale omfavner en vatpind.

Sådan kan et af portrætterne ved den årlige fotokonkurrence på Londons Naturhistoriske Museum bedst beskrives. Billedet er blevet delt vidt og bredt på internettet.

Men bag den umiddelbart uskyldige omfavnelse fra det særprægede havdyr, gemmer sig ifølge eksperter en noget mindre uskyldig historie. Billedet med navnet 'Kloak-surfer' ses nemlig som et symbol på de stadigt mere forurenede oceaner.

Det er taget på den indonesiske ø Sumbawa, et stykke øst for Bali, og manden bag, den amerikanske naturfotograf Justin Hofman, har over for den amerikanske avis Washington Post forklaret, hvordan billedet blev til:

- Jeg nød at følge søhestens færd i vandet, hoppende fra tang til næste undervandsplante med hjælp fra sin fine hale. Men jo tættere jeg kom på kysten, desto mere skrald, spildevand og slam fyldte overfladen. Og da en vind satte gang i havet, udnyttede søhesten vatpinden som transportmiddel.

At billedet er taget ud fra en indonesisk ø, er ikke helt tilfældigt. Det anslås, at landet årligt udleder over en million ton plastik i havene omkring de godt 17.000 øer. Dermed er det kun Kina, der overgår landet i at være verdens største affaldssynder, ifølge en rapport bragt i tidsskriftet Science.

Fotografen bag: Vi har brug for havene, beskyt dem

Omkring otte millioner ton plastik finder ifølge samme rapport hvert år vej til verdenshavene.

Hvis udviklingen fortsætter, og der ikke bliver gjort noget, vil efterspørgslen på plastik - og dermed udledningen – stige så meget, at vægten af plastik i oceanerne i 2050 vil svare til mere end vægten af alle fisk i havene.

Derfor håber Justin Hofman, at hans søhestebillede kan få verdens indbyggere til at tænke over, hvad det er for en fremtid, vi ønsker os.

Over for TV 2 uddyber han, hvad billedets vigtigste pointe er:

- Jeg håber, at folk tænker over, at vores handlinger kan have uforudsete og store konsekvenser for naturen. Plastikaffald kan i fremtiden fylde mere end fisk i oceanerne, og hvis ikke vi handler og begrænser vores forbrug, vil ikke kun naturen, men også vores eget helbred være i fare. Vi har brug for havene, så vi må gøre alt for at beskytte dem, siger Justin Hofman.

Håb for havene i Indonesien

Selvom billedet er blevet et symbol på det pressede ocean, er der håb.

Den indonesiske regering har afsat en milliard dollars om året til at reducere mængden af plastik og andre affaldsprodukter, der forurener havene omkring landet.

De mange penge skal sænke udledningen af affald med 70 procent inden for otte år. Samtidig har den indonesiske minister for maritime affærer foreslået en større satsning på nye og grønne industrier samt overvejet en national afgift på plastikposer.

Ifølge Verdensbanken er hver enkelt af Indonesiens 250 millioner indbyggere ansvarlig for mellem 800 gram og 1 kilo plastikaffald. Samtidig har Indonesien verdens højeste maritime biodiversitet med adskillige rev, koralsystemer, fisk og havpattedyr.

Rapport giver løsninger på problem

Når mindst otte millioner ton plastik hvert år bliver hældt i verdenshavene, svarer det til, at en skraldevogn hvert eneste minut tømmer sin last ud i havet.

World Economic Forum har produceret en 36-sider lang rapport, 'The New Plastics Economy: Rethinking the future of plastics', der giver håb om, at plastikforureningen kan stoppes.

Ved at benytte andre materialer og udvikle nye teknologier vil det ifølge rapporten være muligt at komme de store mængder plastikaffald til livs.

I dag bliver kun 14 procent af plastikemballage indsamlet til genbrug. Til sammenligning er den globale genbrugsprocent for papir oppe på 58 procent, mens den for jern og stål er på 70 til 90 procent.

Men indtil de nødvendige initiativer er ført igennem, må søhesten fra Sumbawa altså fortsat svømme mellem vandplanter og vatpinde.

Billedet er taget ud for Sumbawas kyst.
Billedet er taget ud for Sumbawas kyst. Foto: Justin Hofman