Her er trafikken påvirket af vejret

Vindstød af stormstyrke ramte Danmark.

Den første septemberstorm siden 1990 har ramt Danmark torsdag. Der er ifølge TV 2 Vejret målt middelvinde af stormstyrke flere steder i Danmark.

- Vi har været oppe på 32,5 meter i sekundet som det højest registrerede vindstød. Og det er så tæt på orkan, som man næsten kan komme, siger TV 2 Vejrets Peter Tanev.

Mens lavtrykket bevæger sig hen over Danmark, blæser det fortsat med vindstød af stormstyrke over den sydlige del af landet - og det fortsætter det med resten af aftenen.

Det voldsomme blæsevejr har også konsekvenser for trafikken. Du får overblikket her:

Færger

  • Gedser-Rostock-færgen er indstillet resten af onsdagen.
  • Færgen Spodsbjerg-Tårs sejler sidste gang klokken 14.15.
  • Afgang med Bornholmerfærgen Leonora Christine er aflyst klokken 16.30 og 20.30 fra Rønne. Det samme gælder afgangene fra Ystad klokken 18.30 til 22.30.
  • Desuden medtager Bornholmerfærgen ikke dyretransporter med levende dyr fra klokken 12.30 til og med i morgen klokken 10.30.
  • På Alsfærgen aflyses afgangene fra Fynshav klokken 16.00 og 18.00 og afgangne fra Bøjden klokken 17.00 og 19.00. Sejladsen genoptages i morgen, lyder det.
  • Langelandsfærgen er indstillet i dag fra klokken 14.15.

Du kan følge vejrsituationen live på TV 2 Vejrets liveblog lige her.

Broer

  • Omkring klokken 23 lukkede Øresundsbroen på grund af kraftig blæst. Man forventer at åbne broen igen omkring klokken 02.00 natten til torsdag.
  • Vindfølsomme køretøjer frarådes at passere Langelandsbroen. Varslet forventes ophævet torsdag morgen. Fartgrænsen er sat ned til 50 kilometer i timen.
  • Også på Svendborgsundbroen frarådes det, at man kører over med et vindfølsomt køretøj. Fartsgrænsen er sat ned til 50 kilometer i timen.
  • På Storebæltsbroen har der tidligere været frarådet kørsel med vindfølsomme køretøjer. Advarslen er ophævet fra klokken 17.11, oplyser Sund og Bælt.

Tog

  • Ved Sorø på Sjælland lukkede Banedanmark for togtrafikken mellem klokken 20 og 22, fordi der var væltede træer over en køreledning. Det har givet store forsinkelser på intercity og intercitylyn, melder DSB. Rejsende opfordres til at tjekke Rejseplanen.dk.

Kilder: Storebælt.dk, Öresundbron.dk, Færgen.dk, Scandlines.dk, Vejdirektoratet.dk