Har 2,50 krone per elev til madlavning - drømmer om at lave burgere

16x9
Madkundskabslærer Jeannie Lucas foran det lille bord med dagens ingredienser til madlavning. Foto: TV 2

På Bakkeskolen i Kolding er der afsat så få penge til madkundskab, at råvarerne tæller bl.a. buræg og hvidt sukker.

Fakta

Foreningen for Madkundskab anbefaler, at danske skoler bruger 20 kroner pe elev pe gang.

Laver man grupper af fem, giver det penge nok til, at man sagtens kan købe ind til for eksempel pasta med kødsovs - og her er nogle af ingredienserne endda økologiske.

I undervisningsbeskrivelsen står der, at eleverne gennem madkundskab skal tilegne sig kvalitetsforståelse, viden om bæredygtighed - og så skal de lære at træffe de sunde madvalg.

- I dag skal vi have koldskålsbuffet med rugbrødscrunch. Der bliver en masse deling - der er kun én citron til alle fire hold. Så spar på det.

Det kunne være dejligt, hvis vi kunne få en portion hver, så vi kunne nå at smage det ordentligt

Patrick Nielsen, elev i 7. C på Bakkeskolen

Ordene er Jeannie Lucas’. Hun er madkundskabslærer i 7. klasse på Bakkeskolen i Kolding.

Her er der afsat 2,50 kr. per elev per gang.

Store udfordringer

Jeannie Lucas åbner døren til fryserummet, og ruller et lille stålbord ud med nogle af ingredienserne til dagens menu. Havregryn, hvidt sukker, sirup, rugbrød og hasselnødder.

- Det er det, vi har til rådighed i dag. Det er helt klassisk dansk med hvide varer og meget sukkerbaseret. Hvis det stod til mig, var der kokosolie, men det har vi ikke på hylderne, fortæller Jeannie Lucas.

Det giver store udfordringer, når det kommer til at skulle forberede en sund, varieret madplan til eleverne, forklarer Jeannie Lucas:

- Man står og underviser eleverne i, hvordan de skal opføre sig i forhold til dyrevelfærd og i forhold til økologi. Så kommer man herned, og så har vi kun buræg og hvidt sukker. Det er med blødende hjerte, når jeg står og fortæller, hvad der er det rigtigt, og så gør vi det modsatte.

- Jeg vil gerne lave noget mere ordentligt mad

Eleverne i 7. C går ikke desto mindre til opgaven med smil og godt humør.

De laver dog ikke mad så tit, som de har lyst til. Det er der ikke råd til. Højst hver anden gang – ellers står den på undervisning i kostplaner, økologi og anden teori.

- Det er lidt irriterende, at vi ikke har så mange penge at lave mad for, så vi ikke hele tiden kan lave mad, siger Magnus Bruun Ipsen, og rører flittigt i rugbrødscrunchen på den varme pande.

- Jeg vil gerne lave noget mere ordentligt mad, noget man laver derhjemme – aftensmad eller sådan noget.

Drømmer om at lave burgere

For nyligt skulle klassen lave chips, men der var det også småt med ingredienser, fortæller Magnus Bruun Ipsen:

- Der havde vi kun en kartoffel at lave chips af, fordi de andre klasser også skulle have. Så jeg tror, at jeg smagte fem chips.

Mia Nielsen er ved at være færdig med opvasken. Hun er enig med klassekammeraten:

- Det er ærgerligt, fordi vi drømmer om at lave burgere, men det kan vi ikke, fordi det er for dyrt. Det er ikke de samme varer, som vi køber derhjemme. Det er aldrig så meget økologisk.

Mia Nielsen (yderst til højre) drømmer om at få lov til at lave burgere i madkundskab, men det er der ikke råd til.
Mia Nielsen (yderst til højre) drømmer om at få lov til at lave burgere i madkundskab, men det er der ikke råd til. Foto: TV 2

- Dejligt, hvis vi kunne få en portion hver

Dagens undervisning er ved at være slut, og eleverne sætter sig til bords for at smage på resultatet af anstrengelserne i køkkenet. Bogstaveligt talt. For der er kun nok til at eleverne kan få en smagsprøve af koldskålen.

- Det er lidt træls. Det kunne være dejligt, hvis vi kunne få en portion hver, så vi kunne nå at smage det ordentligt, siger Patrick Nielsen, mens han spæder den lille klat koldskål op med rugbrødscrunch.

Der er kun nok mad til, at børnene kan få en lille smagsprøve.
Der er kun nok mad til, at børnene kan få en lille smagsprøve. Foto: TV 2

Skoleleder på Bakkeskolen Susanne Runge Hartwigsen mener ikke, at det er noget problem, at budgettet er så stramt:

- Med det budget der er, kan de godt lære de ting, som børnene skal lære i faget.

- Det er ikke en spisebutik

I undervisningsbeskrivelsen skal eleverne gennem madkundskab tilegne sig kvalitetsforståelse, viden om bæredygtighed, og så skal de lære at træffe de sunde madvalg.

Skolelederen forsvarer budgettet med, at undervisningen skal hænge sammen.

- Det er ikke en spisebutik – det er et fag, hvor man skal lære nogle teknikker. Madlavningen er bare en lille disciplin i faget.

Gør I det ordentligt så?

- Det har jeg tænkt, vi gjorde, men jeg kan høre, at madkundskabslæreren er af en anden holdning, og det skal vi selvfølgelig i dialog om. Jeg vil derfor invitere læreren, så vi kan få snakket om det her, lyder det fra Susanne Runge Hartwigsen.