Bøderegn til danskere i trafikken

Både i biltrafikken og i den offentlige transport bliver der uddelt mange flere bøder end tidligere.

Du ærgrer dig formentligt, hvis du for nylig har fået en bøde for at køre uden billet i toget eller for at køre for hurtigt på vejene.

Men du er langt fra alene. Antallet af bøder i trafikken er nemlig eksploderet over de seneste år, og tendensen fortsætter.

DSB er på vej til at uddele mere end dobbelt så mange bøder som i 2013, fartbøder ser ud til at blive mere end tredoblet siden 2014, mens også landets største busselskab, Movia, melder om store stigninger. Det viser tal, Søndagsavisen har fået indsigt i.

De konkrete tal for bødeuddelingen kan du se i grafikken lidt længere nede i denne artikel.

Mange årsager

Årsagerne til de store stigninger er mange og vidt forskellige.

Med hensyn til fartbøder skyldes det primært, at politiet har firedoblet antallet af fotovogne fra 25 til 100, hvilket vi tidligere har beskrevet. Det har ført til stor debat om fotovognenes rolle, som blandt andre Dansk Folkeparti har kaldt for "pengemaskiner".

For DSB's vedkommende skal forklaringen findes i en "nultolerancepolitik", hvor der bliver uddelt bøder til alle passagerer uden billetter - uanset hvad årsagen må være.

Og Movia har ganske enkelt opjusteret antallet af kontroller fra 16 til 40 over de seneste år - og øger med yderligere ni til næste år.

Tallene for 2017 er en fremskrivning af tal for årets første seks måneder.

På vej mod "kontrolsamfund"

Selvom de forskellige stigninger har forskellige forklaringer, er tendensen klar - der er mere kontrol med borgerne i trafikken.

- Med øget kontrolafgift bevæger man sig hen mod et kontrolsamfund. Det er en tendens i den offentlige sektor, man kan se de seneste år, siger sociolog Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

Han mener, at der kan være en selvforstærkende effekt, fordi politikerne via det større antal bøder kan se, at mere kontrol virker.

- Det bekræfter jo politikerne i, at der er noget at komme efter, siger han.

DSB: Vi er temmelig large

Du kan snakke nok så meget for din syge moster - hvis du ikke har gyldig rejsehjemmel i toget, så får du en bøde. Det er resultatet af DSB's nultolerancepolitik.

Alligevel siger Anette Haugaard, underdirektør i DSB Togdrift, at DSB faktisk er "temmelig large".

- Vi giver kontrolafgifter til alle, der mangler billet, for at ensarte det. Man kan følge op i kundeservice, hvis man ikke er tilfreds. Ved systematisk snyd fastholder vi bøden, ellers er vi egentlig temmelig large ved førstegangsforseelser, siger hun.

I mange andre lande er det sådan, at man skal fremvise billet, før man står på toget. Sådan har det også tidligere været i Danmark. Men det lagde for meget af ansvaret over på de enkelte stationer, forklarer Anette Haugaard.

- Den danske metode skaber færre konflikter. Man kan komme ind i toget uden at fremvise noget, så det er et system bygget på tillid. Men vi er også nødt til at sikre, at folk betaler, siger hun.

Samme besked lyder fra Movia - det handler om solidaritet.

- Vi kommer til at mangle penge, hvis folk ikke betaler, og det vil i sidste ende gå ud over de andre passagerer, siger Eskil Thuesen, der er forretningschef i Movia.

- Giver en dårlig rejseoplevelse

Men det er en for voldsom indsats, DSB og Movia gør for at fange snyderne. Det mener Asta Ostrowski, der er projektchef for Passagerpulsen i Forbrugerrådet Tænk.

- Det er en forfejlet prioritering, når DSB og Movia øger kontroltrykket med kontrolafgifter. De skulle hellere fokusere på en god kundeservice og afgangstider, siger hun.

Selvom de fleste sikkert kan blive enige om, at man bør betale for at køre med offentlig transport, så påpeger Asta Ostrowski, at mange kunder ved en fejl ikke har de rigtige billetter. Det kan for eksempel være, hvis zoner eller takster bliver ændret.

- Det øger chancen for at begå fejl, og den hårde kurs giver passagererne en meget dårlig rejseoplevelse. Passagererne bliver i højere grad anset som forbrydere end kunder.

- Virker slet ikke på langt sigt

Hun bliver bakket op af adfærdspsykolog Sille Krukow. Hun mener ikke, at ret mange har til hensigt at snyde.

- Og derfor kan man ikke ændre deres adfærd ved straf. De fleste glemmer at betale af andre grunde, fordi man tænker på nogle andre ting, siger hun.

Derfor er svaret ikke mere straf, for det vil ikke ændre vores adfærd på længere sigt, mener Sille Krukow. I stedet skal man adfærdsregulere på andre måder - for eksempel ved bedre skiltning eller andre påmindelser.

- Så bliver folk vant til at skulle huske på det, og DET får folk til at ændre adfærd, siger hun.