Plastikfibre fundet i poste- og kildevand over hele verden

16x9
Drikkevand over hele verden indeholder bittesmå stykker plastik, viser ny forskning. Foto: Jørgen Jessen / Scanpix (arkiv)

Verdens mest populære materiale findes overalt. Også i dit drikkevand – og dermed i din krop.

Var det noget med at slukke tørsten i et glas plastikrester?

Et nyt forskningsstudie viser, at mere end 8 ud af 10 drikkevandsprøver fra hele verden indeholder mikroskopiske plastikfibre. Det skriver The Guardian.

Forureningen begrænser sig ikke til ulandene, viser undersøgelsen, som er lavet for den journalistiske organisation Orb Media af videnskabsfolk fra hele verden.

Også i europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien indeholder et glas fra hanen – og kildevandsflasken - i mere end 7 ud af 10 tilfælde plastikrester.

- Det er bestemt bekymrende, fordi de (mikroskopiske plastikfibre, red.) kan akkumulere miljøgifte, indgå i fødekæderne, og fordi de nedbrydes langsomt, og problemet er voksende, siger Peter Kofoed Bjørnsen, leder af UNEP-DHI Centre for Water and Environment.

Skal danskere være bekymrede?

På seks kontinenter har forskere fra hele verden gennem 10 måneder i mere end 12 lande undersøgt en lang række drikkevandsprøver fra både haner og flasker.

Selv om der ikke findes præcise tal fra Danmark, forventer Peter Kofoed Bjørnsen ikke, at danskerne skal bekymre sig

- De danske værdier vil nok holde sig i den lave ende, fordi vores vandforsyning hovedsageligt er baseret på grundvand, som jo er blevet grundigt filtreret og fortrinsvis er ’gammelt’ vand – det vil sige fra før plastikalderen, siger han.

De danske værdier vil nok holde sig i den lave ende

Peter Kofoed Bjørnsen

Peter Kofoed Bjørnsen er leder for et arbejde, som ser nærmere på vand og miljø. Han mener ikke, at mikroplastik partiklerne i sig selv er farlige, hvis de passerer gennem ens tarm. Men han opfordrer alligevel til at være påpasselig.

- Et muligt problem kan være, at andre forurenende stoffer ophobes på plastikken, og så eventuelt frigives i det sure miljø i vores tarme. Her må man så vurdere mængden af mikropartikler i vandet – nogle få per liter lyder ikke umiddelbart alarmerende.

Værst i USA

Allerstørst er forureningen i USA, hvor hele 94 procent af prøverne indeholdt plastik. Herunder vandprøver fra Kongressen, det amerikanske miljøagentur, EPA, og Trump Tower i New York.

Plastikrester fundet i maven på mallemukker, en art havfugl.
Plastikrester fundet i maven på mallemukker, en art havfugl. Foto: Henning Bagger / Scanpix Danmark

Efter USA er Libanon og Indien de værste steder at drikke vand, hvis man gerne vil være fri for plastik. Et ønske som ifølge forskerne efterhånden er umuligt.

- Vi har nok fra at kigge på dyrelivet og de konsekvenser, det har på dyrelivet, til at være bekymret, siger professor og ekspert i mikroplastik Sherri Mason til The Guardian.

- Hvis det påvirker [dyrelivet], hvordan kan vi så tro, det ikke på en eller anden måde kommer til at påvirke os selv?

Dækker Argentina til anklerne

Plastik har kun eksisteret i lidt over hundrede år. Men siden 1950’erne er der produceret 8,3 milliarder ton af det formbare materiale.

Det er nok til at dække hele Argentina – verdens ottendestørste land – til anklerne, fortalte en forsker til The Guardian i juli.

Og problemet er, at plastikken ikke forsvinder. Tværtimod hober den sig op som forurening til både lands, vands og i luften.

Med tiden nedbrydes materialet til mikroskopiske partikler, som sjældent helt forsvinder, men optages andre steder. For eksempel i levende organismer som bakterier, fisk, fugle, dyr - og mennesker.

Ifølge Peter Koefoed Bjørnsen kan der være en løsning på problemet.

- Den hedder mindre forbrug af plast, bedre genanvendelse, mere anvendelse af bionedbrydeligt plast, hvor det er muligt, og bedre kontrol med det ikke-nedbrydelige plast.

Giftstoffer og blodbaner

Inde i de levende kroppe hober partiklerne sig stille og roligt op. For nogle dyr, for eksempel fugle og fisk, betyder det, at de simpelthen dør af tilstopning og øget kropsvægt.

For større væsner, såsom mennesket, skal der mere massive mængder til for at lide den skæbne. Men her kommer andre konsekvenser også ind i billedet.

De mikroskopiske fibre tiltrækker og øger nemlig mængden af giftstoffer i kroppen. Og små nok partikler på nanoskala frygtes at kunne trænge ind i både blodbaner, organer og celler og dermed bryde dem ned indefra.

Krig mod plastik

Ifølge FN’s miljøagentur, som har ”erklæret krig mod plastik i verdenshavene”, anslås det, at der findes mindst 51 trillioner partikler af mikroplastik – 500 gange mere end der er stjerner i vores galakse.

Og med et stigende plastikbehov peger kurven de kommende år på, at vi meget snart kan begynde at tælle andre galakser med.

Mens FN anslår, at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i verdens have, søer og kilder, har rester af materialet allerede fundet vej til spisebordene igennem fisk, skaldyr og havsalt. Og altså nu også til selve vandet.

Skildpadden Peanut her er blevet et symbol på kampen mod plastikaffald i naturen. Den er som lille blevet viklet ind i en plastikholder fra en sixpack, og er så siden vokset deformt på grund af plastikken.
Skildpadden Peanut her er blevet et symbol på kampen mod plastikaffald i naturen. Den er som lille blevet viklet ind i en plastikholder fra en sixpack, og er så siden vokset deformt på grund af plastikken. Foto: Missouri Department of Conservation / Missouri Department of Conservation

Fra veje og vaskemaskiner

Præcis hvordan plastikresterne finder vej til drikkevandet, er stadig et mysterium.

Forskerne gætter dog på, at atmosfæren er et åbenlyst bud på en transportrute, eftersom mange af plastikfibrene kommer fra hverdagstøj, tæpper, tørretumblere og støv fra bildæk.

Seks kilder til mikroplastik

Syntetiske fibre fra tøjvask

Materialer som fleece, acryl og polyester frigiver tusindvis af mikroskopiske fibre ved hver vask. Det anslås at cirka en million ton hvert år frigives med spildevand på verdensplan. Mere end halvdelen ender i miljøet.​

Dækstøv

Støv fra bildæk ender i kloakkerne og transporteres videre til kilder, floder og oceaner. Som tommelfingerregel frigives der 20 gram dækstøv per 100 kilometer. Norge alene producerer årligt et kilogram dækstøv per indbygger.

Maling

Støv fra vejstriber, skibs- og husmaling bidrager til mere end en tiendedel af oceanernes mikroplastik. Det ender oftest som et lag på havoverfladen.

Sekundær mikroplastik

Mindst otte millioner ton plastik ender hvert år i verdenshavene. Her går de langsomt i mindre og mindre stykker, som ender med at blive optaget i fødekæden.

Syntetiske fibre i luften

Forskere er kun lige begyndt at undersøge, hvordan mikrofibre spredes i atmosfæren. Et simpelt gæt er, at bevægelse mod kunststof slider små plastikfibre af, ligesom når en kat fælder sine hår. I Paris anslår man, at der i 2015 var mellem 3 og 10 ton plastikfibre i luften.

Mikroperler

Mange kosmetikprodukter indeholder små stykker plastik, kaldet mikroperler. Selvom mikroperler mange steder nu forbydes, anslås det, at der i 2015 var otte trillioner mikroperler i amerikanske vandveje alene.

Samtidig bliver mange fibre sandsynligvis skyllet ud i vandsystemerne fra blandt andet vaskemaskiner, mens de bliver trukket ned i jorden af regn.

- Vi kvæler i stigende grad økosystemerne med plastik, og jeg er meget bekymret for, at der kan komme alle mulige utilsigtede, negative konsekvenser, som vi først vil opdage, når det er for sent, siger professor og forsøgsleder af drikkevandsundersøgelsen, Roland Geyer, til The Guardian.

Et rødt flag

Da kun omtrent en femtedel af al plastik enten genbruges eller brændes, betyder det da også, at cirka 80 procent af de 8,3 millarder ton, der kunne dække Argentina, stadig findes rundt omkring på planeten.

Da det ikke ligger pænt spredt ud på jorden i det sydamerikanske land, er det bare om at gå på udkig andre steder. Derfor bør det ikke overraske, at plastikrester er blevet fundet i alt fra tyske øl til honning og sukker.

Alligevel er de nyligt opdagede rester i drikkevandet ”et rødt flag” ifølge professor og ekspert i mikroplastik, Sherri Manson.

Hun efterlyser ny forskning, der kan præcisere kilderne til forureningen og undersøge mulige konsekvenser for sundheden. Ikke mindst eftersøger hun bedre håndtering af de store mængder plastikaffald.

- Vi har brug for plastik i vores liv, men det er os selv, som gør skade ved at kassere det på meget uforsigtig vis, siger hun til The Guardian.

Sådan begrænser du dit plastikaftryk

Drop plastikposen

Den gennemsnitlige levetid for en plasticpose er cirka 12 minutter, inden den bliver smidt ud. Til gengæld kan den overleve 500 år i verdenshavene, hvor skildpadder og andre havdyr ofte tror, den er mad.
Brug i stedet genbrugsposer og beholdere til mad.

Skip sugerøret

Hver dag bliver mere end en milliard plastiksugerør brugt i højest 20 minutter og smidt i skraldespanden. Og selvom sugerøret ser tilforladeligt ud, er det et af de mest almindelige stykker plastikaffald i oceanerne.
Drik i stedet direkte af glas eller flaske – eller brug et metalrør.

Luft tøjet, og giv fleecetrøjen en pause

En enkelt fleecejakke kan afgive 1900 fibre i en enkelt vask. Også andet syntetisk tøj kan med fordel vaskes med større mellemrum og med mere skånsomme omdrejningshastigheder på vaskemaskinen.

Alternativ tandbørste

Tandbørster bliver sjældent genbrugt af andre.
Prøv derfor et mere nedbrydeligt alternativ til plastik, for eksempel en tandbørste lavet af bambus.

Læg låg på malingen

Når du vasker malerbørsten i håndvasken, sender du milliarder af mikro- og nanopartikler ned i afløbet.
Vask i stedet børsten i en glaskrukke med mild sæbe og varmt vand, og aflever den samme sted som dine malingrester.

Hav din egen flaske med

En enkelt halvlitersflaske kan ende som næsten en kilometer små stykker langs strandkanten. I 2016 blev der i Danmark alene solgt 90 millioner liter vand på flaske.
Køb i stedet en glas- eller metalflaske, som du kan bruge igen og igen. Er du til vand med brus, er sodavandsmaskiner også et gyldigt alternativ.

Snup et lift

Tæt på to milliarder nye bildæk rammer verdens veje hvert år.
Plastikstøv fra dækkene blæser eller skylles væk og ender ofte i verdens vandreserver som en af de største forureningskilder.
Del i stedet bilen med andre, tag offentlig transport eller snup cyklen, som trods alt har mindre dæk.